Hverdagsteknologi handler om at gøre noget smartere ved hjælp af teknologi. Vi har brugt hverdagsteknologi i mange år, tænk bare på opvaskemaskinen, vaskemaskinen eller høreapparatet.
Hverdagsteknologi er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme eller psykisk sygdom og borgere med handicap i forskellige former og grader, og de mange medarbejdere inden for disse målgrupper.
For vores medarbejderne er målet med hverdagsteknologi , at gøre det lettere at levere en god service og reducere fx praktiske eller administrative opgaver, der er tidskrævende. Målet er også at forbedre arbejdsmiljøet og skabe et bedre image på ældreområdet.
I Gladsaxe Kommune afprøver vi mange nye teknologier for at undersøge, om vi kan skabe en bedre og mere intelligent hverdag for dig.
Bakkegården deltager i flere forskellige projekter og afprøver derfor forskellige teknologier.
På hjemmesiden for hverdagsteknologi kan du læse mere om de teknologier som hele Gladsaxe Kommune afprøver.