Gladsaxe Kommune har i mange år arbejdet med at skabe en by, hvor alle bydele er i social balance. Allerede i 2014 indgik visionen i kommuneplanen og i 2016 blev en strategi for Bydele i social balance vedtaget. Visionen har siden begyndelsen været at skabe attraktive, velfungerende og trygge bydele i social balance i hele Gladsaxe.
I dag ser vi en positiv udvikling i både Høje Gladsaxe, Mørkhøj almene boliger og Værebro Park, hvor boligområderne i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og kriminalitet alle er i positiv udvikling.
Til det videre arbejde med at styrke den sociale balance i kommunen har vi udviklet tre effektmål, der skal sætte retningen for de næste ti år. Læs mere om effektmålene i det næste afsnit, "Sådan arbejder vi strategisk".
Sådan arbejder vi strategisk
Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen, hvor den sociale balance er udfordret – hvor børn og unge har for få positive rollemodeller, hvor der er kriminalitet, hvor mange er på offentlig forsørgelse, og hvor man som ung har en særlig risiko for ikke at få en uddannelse eller et job.
Med denne strategi for social balance lægger vi sporene ud for kommunens fremtidige arbejde med at styrke den sociale balance i de dele af byen, der i dag kæmper med sociale udfordringer. Samtidig vil vi med strategien forebygge, at andre dele af byen i fremtiden bliver socialt udsatte.
Vision
Mål
- Vi vil sikre, at de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele, har lige så gode livsmuligheder, som hvis de boede et andet sted i kommunen.
- Vi vil fastholde og tiltrække flere borgere, der bidrager med resurser til fællesskabet i kommunens udsatte bydele.
Vi skal have en strategi for social balance fordi:
- Både i Danmark og i Gladsaxe er tendensen, at segregeringen tager til. Samfundets mest sårbare og de mest resursestærke lever i stigende grad hver for sig.
- Bydele i social balance er en forudsætning for kunne give vores borgere de bedste livsmuligheder. Børn der vokser op i et udsat miljø, har ringere mulighed for at bryde en negativ social arv, end børn der vokser op i et blandet miljø.
- Prisen for en kommune, hvor nogle bydele er i social ubalance, er for høj. Det er den for den enkelte borger, der mister vigtige livsmuligheder, og for samfundet, som taber sammenhængskraft og som kunne have brugt resurserne anderledes.
- Med strategien sætter vi retning for hele organisationen, og får fælles et grundlag for at prioritere indsatsen for social balance. Så vi bruger resurserne og energien der, hvor udbyttet er størst.
Når vi i Gladsaxe siger, at alle vores bydele skal være i social balance, handler det om de mennesker, der bor og færdes i bydelene.
- Andelen af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse.
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
- Andelen af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.
- Andelen af borgere, der alene har en grunduddannelse.
- Andelen af borgere med lav bruttoindkomst.
At skabe bydele i social balance er en stor og kompleks opgave, som skal løses i tæt samspil mellem vores forskellige faglige miljøer og den enkelte bydel.
Vi ved, at en social indsats kan fremme livsmulighederne hos de borgere, der bor eller vokser op i udsatte bydele.
Vi ved også, at fysiske forandringer i og omkring en udsat bydel har potentialet til at påvirke den sociale balance i bydelen positivt.
Og vi ved, at den måde vi som organisation indretter os og spiller sammen med vores omverden, er afgørende for, om vores sociale og fysiske indsats virke efter hensigten.
Vi lægger derfor tre spor ud for arbejdet med social balance: Et socialt spor, et fysisk spor og et organisatorisk spor. Ved at kombinere sociale og fysiske indsatser, og gøre det i partnerskaber med boligorganisationerne, kan der skabes langvarige forandringer for boligområderne.
Med sociale indsatser er målet at fremme de enkelte borgeres livsmuligheder med særligt fokus på at mindske betydningen af negativ social baggrund.
- Vi styrker børns trivsel, læring og udvikling, blandt andet gennem særligt fagligt stærke dagtilbud og skoler med tydelige og attraktive profiler.
- Vi understøtter sårbare familiers evne til at støtte op om deres børns opvækst, for eksempel ved at afprøve nye familierettede indsatser.
- Vi arbejder med at fastholde børn og unge med risikoadfærd i en positiv udvikling, for eksempel ved at skabe attraktive rammer for sunde interessefællesskaber.
- Vi gør en særlig indsats for at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, der ikke er i job eller uddannelse.
- Vi støtter de mest udsatte borgere i at mestre deres liv, for eksempel ved at bygge bro til kommunens indsatser og tilbyde trygge rammer for et liv uden for egen bolig.
- Vi bekæmper kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, for eksempel i samarbejder med nationale, kommunale og lokale samarbejdspartnere.
- Vi tilpasser og målretter indsatsen efter de særlige udfordringer, der er i de udsatte bydele, for eksempel når vi fastlægger ny skolestruktur.
Sociale indsatser i bydelene

Gennem fysiske indsatser skal udsatte bydele danne ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, og byens indretning skal sikre mobilitet på tværs af bydele.
- Vi anvender radikal omdannelse til at gøre fysiske miljøer mere attraktive for flere, hvor der er potentiale, og hvor muligheden byder sig.
- Vi sikrer, at det er let og attraktivt at færdes på tværs af bydele, eksempelvis ved trygge stiforbindelser og skoleveje.
- Vi arbejder med at opbløde grænserne mellem bydele ved at gøre arealer som eksempelvis grønne områder og pladser til attraktive mødesteder med et synligt byliv.
- Vi bringer kommunale arealer og bygninger, som for eksempel skoler, dagtilbud og biblioteker, i spil som en motor for at udvikle vores bydele og som fundament for det mangfoldige fællesskab – også uden for normal åbningstid.
- Vi etablerer midlertidige fysiske miljøer, som en vej til at engagere beboerne og andre aktører i udviklingen af lokalområder. Sammen afprøver vi, hvad der virker, inden vi etablerer permanente løsninger.
- Vi indretter byen, så den forebygger kriminalitet, og vi skaber attraktive og trygge byrum ved blandt andet systematisk at bruge lys som et virkemiddel.
Opdag Bagsværd – Kunststien

Det er nødvendigt at vi organiserer os, møder vores omverden og bidrager til at skabe de bedste betingelser for bydele i social balance.
- Vi ser boligorganisationerne og beboerdemokratiet som vores væsentligste samarbejdspartner i udviklingen af udsatte bydele. Vi møder dem med respekt og tydelige forventninger, i styringsdialogen og i det løbende samarbejde om for eksempel fleksibel udlejning og boligsociale helhedsplaner.
- Vi forpligter os i alle dele af organisationen til at opdyrke en arbejdskultur, hvor faglige problemstillinger løses på tværs.
- Vi bruger data til at følge udviklingen i kommunens bydele. Vi analyserer negative udviklinger, og bruger vores viden i en tidlig og målrettet indsats.
- Vi afprøver ukendte og uprøvede metoder, indsatser og samarbejder, og vi styrker vores evne til systematisk at forankre virkningsfulde greb i vores faglige miljøer.
- Vi opsøger dialog og samarbejde med erhvervsliv, institutioner, politi, foreninger og frivillige, som vi ser som naturlige medskabere af en positiv udvikling i vores udsatte bydele.
- Vi understøtter positive fællesskaber og det gode naboskab i de enkelte bydele, fordi et stærkt fællesskab bidrager til trivsel, tillid og tryghed for den enkelte.
- Vi dyrker den respektfulde og nuancerede fortælling om vores udsatte bydele og de mennesker, der bor der.
- Vi engagerer os i den nationale dagsorden om udviklingen af udsatte bydele og tager et ansvar for at kvalificere feltet og bidrage til løsninger, der kan skabe værdi ud over vores egen kommunegrænse.
Positiv udvikling i samarbejdet på tværs
Strategien for social balance står ikke alene. Vores forskellige faglige miljøer yder som en del af kommunens normalindsats hver dag en betydelig indsats for at styrke den sociale balance i Gladsaxes bydele.
Det er den indsats, der er opsat mål og principper for i de politikker og strategier der allerede eksisterer på for eksempel børne- og ungeområdet, beskæftigelsesområdet og by- og boligområdet. I strategien for social balance har vi derfor valgt at lægge fokus på de områder, hvor vi vurderer, at der skal noget mere eller andet til, for at indfri visionen om social balance. Det kan være i form af en intensivering af kommunens normalindsats, eller i form af en anden type af indsats end i resten af kommunen.
Det er disse indsatser, der er i fokus, når vi udmønter strategien.
Værebro Park
Værebro Park er et boligområde beliggende i Bagsværd tæt ved Hillerødmotorvejen og Smørmosen. Arbejdet med at skabe social balance i Værebro er forankret i Partnerskabet for Værebro Park, hvor fokus de kommende år handler om at koble boligområdet tættere til resten af Bagsværd. Partnerskabet har ansvar for at implementere Strategien for social balance i Bagsværd.
Strategien skal gøre op med den opdelte by, hvor folk i overvejende grad mødes med dem, der ligner dem selv – det handler om at dyrke bydelsperspektivet (Bagsværd) i jagten på at skabe forandringer i boligområdet (Værebro Park).
Visionen for Bagsværd lyder
Fem principper i strategien
- fra isolation til åbenhed
- fra opdeling til sammenhæng
- fra ”Dem og Os” til ”Vi”
- fra boligområde til bydel
- fra ét perspektiv til flere.
I Fællesskabet Værebro understøttes de tre overordnede spor i Gladsaxe Kommunes Strategi for bydele i social balance; det sociale, det fysiske og det organisatoriske spor, gennem et tæt samarbejde og medarbejdernes tilstedeværelse i kvarteret:
I det sociale spor sikrer Fællesskabet Værebro tæt kobling mellem de individrettede indsatser som f.eks. rådgivning om sociale ydelser, fysisk og psykisk sårbarhed og lignende og de fællesskabsorienterede boligsociale indsatser som spiseklubber, familieaktiviteter og andre fællesskaber.
Fællesskabet Værebro skal sikre sammenhæng mellem den fysiske udvikling i såvel Værebro som de omkringliggende byområder, så de fysiske udviklingsprojekter understøtter Gladsaxe Kommune og DAB/GaBs fælles strategi for Bagsværd i social Balance.
Organisatorisk er Fællesskabet Værebro Park både et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og DAB og et kontorfællesskab, hvor de lokale medarbejdere fra DAB og kommunen sidder fysisk sammen. Formålet er at sikre sammenhæng mellem kommunens indsatser og boligorganisationens sociale og fysiske indsatser.
Fællesskabet Værebro rummer
Gladsaxe Kommunes lokale indsats Værebro Rådgivningen som tilbyder rådgivning om og bygger bro til individrettede indsatser som for eksempel kommunalt visiterede ydelser, forståelse af henvendelser fra det offentlige, personlige problematikker indenfor familieliv, afhængigheder, økonomi mv.
DABs boligsociale helhedsplan for Værebro Park, der arbejder for at skabe helhedsorienterede indsatser med fokus på naboskab, sundhed, bæredygtighed og livskvalitet for beboere i området
Samt DABs fysiske helhedsplan, der arbejder med udvikling og udbedring af fysiske forhold i bygningerne – fx betonskader, ventilation mv, men også med de ydre rammer som facader, uderum, legepladser mv.

Værebro Rådgivningen er en brobyggende og opsøgende åben anonym rådgivning. Rådgivningen understøtter den enkelte borgers mestring af eget liv, ved at hjælpe borgeren til at overkomme digitale og sproglige barrierer, understøtte borgeren i ”at finde vej” hos det offentlige og andre instanser samt brobygge til tilbud og ydelser. Værebro Rådgivningen faciliterer adgangen til nære fællesskaber, der kan styrke den enkelte.
Den boligsociale helhedsplan i Værebro Park er en helhedsorienteret udviklingsplan, der løber over fire år. Indsatsen er finansieret af Landsbyggefonden.
Den boligsociale helhedsplan skal være med til at øge trygheden i Værebro Park og bryde negativ social arv. Det gøres gennem forskellige indsatser, der i de næste år vil have fokus på tryghed og trivsel, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældre ansvar. Den boligsociale helhedsplan i Værebro Park samarbejder tæt med kommunale aktører samt beboerdemokraterne i boligafdelingen.
Høje Gladsaxe
Høje Gladsaxe er et boligområde beliggende i den sydlige del af Gladsaxe og er med sine markante boligblokke et vigtigt vartegn for Gladsaxe Kommune. Samarbejdet om at skabe social balance i Høje Gladsaxe er organisatorisk forankret i Den Bystrategiske Bestyrelse, hvor Gladsaxe Kommune, Boligforeningen AAB, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, fsb Gladsaxe, Lejerbo, Boligforeningen 3B og Københavns Vestegns Politi er repræsenteret.
Den Bystrategiske bestyrelse har indgået en aftale om retningen for områdeudviklingen af Høje Gladsaxe, som sammen med den boligsociale helhedsplan 2017-2020 danner rammen for det bystrategiske samarbejde. Samarbejdsaftalen mellem Gladsaxe Kommune, boligorganisationerne og politi er forpligtende frem mod 2030 og skal sikre, at fysiske og sociale indsatser går hånd i hånd i en målrettet udvikling af området.
Første fase af dette arbejde har handlet om at adressere konkrete udfordringer, herunder tryghed, ulovlig fremleje og fleksibel udlejning.
De to næste faser handler om at skabe et attraktivt kvarter med lige muligheder og at skabe sammenhæng til den omkringliggende by.
- altid have beboerne/borgerne med
- inddrage aktører på tværs i nye partnerskaber og kontekster
- ikke skubbe problemerne rundt, men løse dem i fællesskabet
- også fortælle de gode historier.
Visionen og målsætningerne for udviklingen af Høje Gladsaxe skal bruges som styringsværktøj for indsatserne.
- fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere, så Høje Gladsaxe afspejler resten af samfundet
- sikre et trygt kvarter gennem positive fællesskaber og et aktivt civilsamfund
- sikre lige muligheder for sundhed, uddannelse og beskæftigelse
- sikre et attraktivt kvarter, der hænger sammen med den omkringliggende by.
Mørkhøj
Gladsaxe Kommune har gennem de seneste år haft stort fokus på Mørkhøj, da det er en bydel i forandring. Området omkring Gyngemosen er blevet udbygget med boliger og idrætsfaciliteter, og kommunen har købt Blågård seminarium, hvor Enghavegård Skole udvides og et stort børnehus etableres. Mørkhøj Bygade er under udvikling, og der planlægges et nyt byrum med legeplads ved Mørkhøj Skole og Mørkhøj Bibliotek.
Men der er også områder i Mørkhøj som er udfordret. En lokal forankret social innovator og en styregruppe for social balance i Mørkhøj arbejder derfor for at styrke sammenhængskraften og fremme positive fællesskaber og naboskaber.
Endelig har et opgaveudvalg med borgere og politikere set dagen lys i begyndelsen af året. Opgaveudvalget skal arbejde med en vision for Mørkhøj 2025.
Den sociale innovator i Mørkhøj står for at udvikle fællesskabende aktiviteter for bydelens borgere og skabe sammenhængskraft i forhold til kommunale institutioner, boligselskaber og det stærke frivillige foreningsliv. Han arbejder på skabe et stærkt og aktivt medborgerskab og på at gribe de mange spirende idéer og indsatser, der skal til for at realisere ambitionen om et Mørkhøj i social balance.
Styregruppen for Mørkhøj i social balance består af kommunale ledere fra Børne- og Kulturforvaltningen samt den sociale innovator. I 2019 valgte styregruppen at prioritere tre indsatsområder, som skal styrke den sociale balance i Mørkhøj:
- Fællesskabende aktiviteter
- Bedre fritidsmuligheder
- Et styrket forældresamarbejde
Sammen med lokale borgere ønsker Gladsaxe Kommune at udvikle et bæredygtigt og aktivt lokalmiljø i Mørkhøj. Et opgaveudvalg blev i den forbindelse etableret d. 29. januar 2020 for at starte en dialog mellem kommune, borgere og politikere om, hvordan Mørkhøj skal være at leve og bo i, og hvordan vi i fællesskab udvikler bydelen.
Opgaveudvalget har samlet til formål at
- Styrke sammenhængskraften i Mørkhøj
- Understøtte konkrete projekter i bydelen
- Understøtte borgernes engagement og initiativer i Mørkhøj
- Identificere styrker og muligheder i Mørkhøj
- Udvikle en fælles fortælling/vision for Mørkhøj 2025