Madspild

Danskerne smider 1/5 af den mad de køber i supermarkedet i affaldsspanden.

Madspild i danske husholdninger skønnes at udgøre 237.000 ton om året. Madspildet i husholdningerne er den mad, som vi smider ud fra køkkenet, hvad enten det er tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.

Hvert år ender 11.500 tons mad - som kunne være spist - i skraldespanden i Gladsaxe. Det er fra både husholdninger, virksomheder, butikker og kommunale institutioner. Da et kilo madspild svarer til en udledning af 2,5 kg CO2, svarer det altså til en udledning af 28.750 tons CO2 - så der er flere gode grunde til at reducere madspild.

I Gladsaxe Kommune har vi med Strategi for Grøn omstilling et mål om at reducere madspildet med 50 procent inden 2030. Det er både virksomheder, offentlige institutioner og private, der skal ændre adfærd for at vi kan nå i mål. Flere virksomheder og børnehuse og seniorcentre er i gang med at reducere deres madspild - og bare ved at have mere fokus på madspildet, kan man faktisk reducere det på ganske kort tid. Se kortlægning af madspild

Gode vaner, når du vil undgå madspild

I foråret 2022 deltog 140 borgere i et forløb, hvor de over 7 uger fik hjælp til at reducere deres madspild ved at indarbejde nogle gode vaner. Der er ikke noget hokus pokus ved dem, det er sådan set ren fornuft, men vanerne kan være svære at holde fast i midt i en travl hverdag.

Vane nr. 1

Lav en ”Spis snart hylde” i dit køleskab

Alt for meget mad går til spilde, fordi vi i et rodet køleskab mister overblik over, hvad der gemmer sig. Derfor går din første nye vane ud på at få placeret de madvarer, som skal spises først, synligt, på en bestemt hylde i dit køleskab.

Reducer 15 procent alene med vane nr. 1
Måske spekulerer du over om en så simpel ændring i dine vaner kan gøre en forskel i det store regnskab. Vanen er valgt, fordi vi ved, at den er et godt udgangspunkt for at nedbringe madspild. Og vanen skal gerne være en hjælp, og ikke gøre din hverdag mere besværlig.

Tidligere forsøg har vist, at københavnere nedbragte deres madspild med op til 15 procent, blot ved at lave en ”spis snart hylde” og omorganisere deres køleskab. Det vigtigste er, at du har viden om, hvilke madvarer du har, og hvad der skal bruges først.

Det du ser først, bruger du først
Alle har prøvet at åbne grøntsagsskuffen, blot for at opdage, at den var blevet til en kirkegård af frugt og grønt, der var blevet slattent og derfor endte i madaffaldsspanden. Få de sidste to gulerødder ud af skuffen og op i øjenhøjde, så får vi dem forhåbentlig også ned i maven i stedet for at smide dem ud.

Forskellige holdninger – find en balance
”Spis snart hylden” kan være et godt udgangspunkt for en snak over middagsbordet om madspild og jeres forskellige vaner og præferencer. Mange mennesker har forskellige holdninger til, hvor længe en pakke pålæg kan være åben, eller om de vil bruge en mælk, der har overskredet ”Bedst før” datomærkningen. Prøv at finde nogle mønstre for indkøb og opbevaring af madvarer, som alle er tilfredse med.

Ambitiøst mål
I Gladsaxe kommune har vi besluttet at halvere madspildet inden 2030. Målet er sat både for Gladsaxes egne institutioner, virksomheder og husholdninger. Det er et ambitiøst mål, som kræver en indsats fra alle i Gladsaxe. Selv en lille indsats fra os hver især, gør en stor samlet forskel i sidste ende.

Vane nr. 2

Vane 2 – planlæg

Nu er du forhåbentlig kommet godt i gang med vane 1, og har opdaget, hvor rart det er at have orden i dit køleskab, og hvilken forskel det kan gøre for dit madspild. Hold endelig fast i de gode erfaringer, du allerede har gjort dig!

Nu er det tid til at åbne næste flyer, der handler om vane 2. Du skal nemlig til at planlægge din aftensmad.

Planlæg din aftensmad
Bare rolig, det behøver ikke betyde madplaner for hele ugen og meget lange indkøbslister. Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer for DIG og din husstand. Måske er det at planlægge aftensmaden til i morgen, måske er det en madplan til tre dage eller slet ingen? Det vigtigste er, at du planlægger ud fra de madvarer du har i køleskabet, og helst dem, der skal bruges først.

Tænk på resterne
Størstedelen af danskerne beslutter først samme dag, hvad de skal have at spise til aftensmad. På den måde bliver vi mere styret af, hvad vi har lyst til her og nu fremfor at tænke over, hvilke madvarer vi har, der snart skal spises.
Samtidig mister vi hurtigt overblikket og kommer til at købe noget, vi allerede har derhjemme. Prøv at lægge mærke til, om der er nogle varer, der sniger sig ned i din kurv, selvom du allerede har tingene i skuffen i forvejen.

Ved at planlægge aftensmaden dagen i forvejen, har du mulighed for at tjekke, hvilke madvarer du har og få planlagt noget lækkert ud fra det. Så ved du, hvad du skal købe ind, og slipper for at stå klokken 17 ved køledisken og skulle opfinde den dybe tallerken.

Alt afhængigt af, hvad du har liggende i køleskabet og skufferne, så kan du trylle det om til mange forskellige lækre retter.

Vores favorit-retter til at få brugt dine rester:

Tomatsauce med kød eller grøntsager
Suppe
Pizza
Tærte

Omelet
Pitabrød eller wraps
Køleskabs-tapas
Thai-retter fx med soya eller kokosmælk

Her kan du slippe afsted med at putte mange forskellige rester i, og få rigtig meget god smag ud af det.

Portionerne på plads
Mange danskere får lavet for meget mad, måske gælder det også for dig? Forsøg at hold øje med, om du altid får kogt for meget ris, pasta eller kartofler - det er ofte her vi giver den for meget gas. Du kan prøve at veje mængderne og se, hvor meget du egentlig har brug for.

Hvis hver borger i Gladsaxe øsede 1 gram mad mindre op på tallerkenen, kunne vi spare 25 tons madspild - hvert år!

Så det nytter virkelig noget, når vi alle sammen gør en lille indsats.

Røg planlægningen?
Alle oplever, at planerne kan ændre sig. Så hvis din madplan ikke længere passer, må du op på hesten igen og få lavet nye planer. Det vigtigste er, at du ikke tænker ”så kan det også være lige meget” og glemmer alt om dine gode intentioner.

På den måde skruer vi op for madglæden og ned for madspildet.

Tip: Nåede du ikke at skrive indkøbsliste? Tag et billede af indholdet i dit køleskab om morgenen, så har du det med på telefonen, og kan nemt planlægge ud fra det.

Vane nr. 3

Vane 3 - Brug dine sanser

Så er det tid til at få sidste vane i brug. Derfor skal du åbne den sidste flyer fra din startpakke. Vi håber, at du vil holde godt fast i de to forrige vaner, som forhåbentlig er blevet en fast del af din hverdag med mindre madspild. Den sidste vane er noget, du måske allerede gør i forvejen. Du skal nemlig til at bruge (og stole) på dine sanser, når du vurderer din mads holdbarhed.

Tvivl fører til spild
Vi danskere smider rigtig meget mad ud, som ingenting fejler, blot fordi vi er i tvivl om holdbarheden. Det er ærgerligt for både pengepung og miljø. Faktisk smider vi danskere 20 procent af vores indkøbte mad ud, det svarer til, at hver femte indkøbspose ryger direkte i skraldespanden.

Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i de forskellige typer datomærkninger, der findes, og det er vigtigt at vide, hvordan man selv kan bruge sine sanser til at vurdere, om maden stadig kan spises.

Datomærkninger
Bedst før:
Hvis din madvare er forsynet med en ”Bedst Før” mærkning, så er det her, du skal have dine sanser i spil. Datoen er en indikation for, hvor længe varen er frisk og ikke, hvor længe den kan spises. Så brug dine sanser:

Se på produktet, er der synlige tegn på, at det er dårligt? Hvad med konsistensen, er den som den plejer?
Lugt til det: ofte ændrer lugten sig, hvis madvaren er begyndt at fordærve.

Hvis det både lugter normalt og ser fint ud, så smag på det.

Når produktet er mærket med ”Bedst før” kan du ikke blive syg af at smage, selv hvis produktet er blevet for gammelt. Nogle gange kan smagen blive lidt svagere, men det betyder ikke det store i sidste ende. Hvis madvaren består disse tre sanse-tests, så kan du bruge den uden problemer.

Sidste anvendelsesdato:
Har din madvare en mærkning med ”Sidste Anvendelsesdato” så er det vigtigt, at du overholder datoen. Her er det ikke nok at bruge sanserne, for bakterieudviklingen i produktet, er ikke noget der kan ses, lugtes eller smages. Så der må madvaren kasseres, når datoen er udløbet.

Opbevar din mad korrekt
Udover at kende forskel på datomærkningerne, så kan du forlænge din mads holdbarhed ved at opbevare det korrekt. Sæt dig ind i, hvilke madvarer der har det bedst i køleskabet og hvilke, der har det bedst på køkkenbordet eller i skuffen. Opbevaringen er sammen med emballagen helt afgørende for, hvor længe din mad kan holde sig.

På trods af, at den er så udskældt, er indpakningen en rigtig god ven for din mad. Kun 5 procent af CO2-belastningen, fra produktion til forbruger, kommer fra emballagen. 80 procent kommer fra produktionen af fødevaren. Resten udledes fra transport og distribution. Derfor er korrekt emballage godt givet ud, hvis det beskytter og forlænger madens levetid.