I forbindelse med regeringens boligudspil ”Tryghed for boligejerne” blev der indført en midlertidig indefrysningsordning for årene 2018 til 2020. Det indebærer, at hvis der er en stigning i din grundskyld, så bliver stigningen indefrosset.
Perioden for den midlertidige indefrysningsordning er forlænget til den 31/12 2023. Samtidig er det vedtaget, at ordningen bliver frivillig fra andet halvår 2021.
Hvis du skal have ændret i din BBR meddelelse, eksempelvis på grund af varmecheck, så kan du med fordel sende os en mail med ændringen. Mailen skal sendes til [email protected]
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende dem til mailen [email protected], så vil du få et skriftligt svar fra os.
De nye ejendomsvurderinger
De nye ejendomsvurderinger er på gaden og du kan læse om dem på Vurderingsportalen, som tilhører Skat. Hvis du har spørgsmål til portalen eller vurderingen, så er det også Skat du skal stille spørgsmål til. De kan træffes på telefon 72 22 16 16. Ejendomsskat i Gladsaxe Kommune kan ikke svare på spørgsmål der drejer sig om vurderingen.
En gang om året får ejere af fast ejendom digitalt tilsendt en ejendomsskattebillet, som indeholder specifikationer over ejendommens skatter og afgifter.
Halvårsbeløbene forfalder til betaling 1. januar og 1. juli 2023 og skal være betalt senest 31. januar og 31. juli 2023 (beløbet vil fremgå af betalingsoversigten for henholdsvis januar og august måned).
Kommunen er tilsluttet Nets, som betyder, at du kan betale din ejendomsskat via et automatisk træk på din konto i et pengeinstitut.
Husk at du selv er ansvarlig for, at pengene trækkes på din konto, når raten har sidste rettidige indbetalingsdato.
Ejendomsskat består af grundskyld og dækningsafgifter.
- Grundskyld til kommunen beregnes af grundværdien eller grundskatteloftværdien (den laveste af de to)
- For erhvervsejendomme opkræves endvidere en dækningsafgift. Afgiften kan alene opkræves af kommunen.
- For offentlige ejendomme opkræves der dækningsafgift af såvel forskelsværdi som grundværdi
Byrådet har for 2023 fastsat:
- Grundskyldspromillen til 23,0
- Rottebekæmpelsespromillen til 0,06213
Køber eller sælger du en bolig skal renovationen (betaling for afhentning af dagrenovation) fremgå af refusionsopgørelsen. En refusionsopgørelse er en opgørelse over de økonomiske mellemværender mellem køber og sælger. Udgiften fremgår af ejendomsskattebilletten, som sælger har betalt og udgiften skal fordeles mellem køber og sælger i forhold til ejertid beregnet med overtagelsesdatoen som skæringsdato. Det er i de fleste tilfælde købers advokat, som udarbejder refusionsopgørelsen. Det skal fremgå af købsaftalen, hvem opgaven påhviler.
Refusionsopgørelsen er alene et anliggende mellem køber og sælger.
Indefrysning af stigninger i grundskylden
Som boligejer har du siden 2018 muligvis fået indefrosset en del af din grundskyld. Det betyder, at du siden 2018 ikke har skullet betale en eventuel stigning i grundskylden år for år, men først når du sælger din bolig. Den midlertidige indefrysningsordning betyder, at din kommune indefryser stigninger i grundskylden, hvis den årlige stigning er mere end 200 kr. pr. ejendom pr. ejer.
Indefrysningen er rente- og gebyrfri, og du kan på din årsopgørelse for kommunale ejendomsskatter for hvert år både se, hvor stort beløbet er for det pågældende år og samlet set.
Når du sælger din bolig, skal hele det indefrosne beløb betales til kommunen.
Indefrysningen af stigninger i grundskyld er nu frivillig, og du har mulighed for at framelde ordningen
Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er nu ændret til en frivillig ordning, så du som boligejer kan fra- og tilvælge indefrysning.
Hvis du ikke fravælger ordningen, fortsætter den som hidtil, og du skal ikke gøre noget.
Hvis du vælger at framelde dig ordningen, skal du betale det samlede indefrosne beløb.
Det er alene din andel af indefrysningen på ejendommen, der frameldes. Det vil sige, at eventuelle medejere selv skal framelde sig ordningen, hvis de ønsker det.
Fra den 1. maj 2021 har du kunnet framelde dig ordningen ved at logge på borger.dk og søge på "indefrysning".
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan fortryde dit fravalg og få din oprindelige indefrysning tilbage.
Du kan dog tilmelde dig indefrysningsordningen igen fra og med næste grundskyldsrate. Hvis du gør det, vil du kunne få indefrosset eventuelle fremtidige stigninger i grundskylden.
Læs mere på Skatteministeriets hjemmeside
Du kan også læse om det på Bolius.dk her
Dækningsafgift 2023
Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love er vedtaget.
I loven kan du læse om opkrævning af dækningsafgift for erhvervsejendomme.
De kommunespecifikke promiller fremgår også af loven.
For erhvervsejendomme i Gladsaxe Kommune er promillen 10,1.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2614
Korrektion af ejendomsskattebillet 2021-2023 i henhold til de gældende vurdering
Vurderingsstyrelsen har påbegyndt udsendelsen af de første vurderinger af ejerboliger (enfamiliehuse) med skæringsdato 1. januar 2020.
Udsendelsen opfatter boliger fordelt over hele landet.
Korrektioner af ejendomsskattebilletter 2021-2023 er lavet ud fra de gældende vurderinger, hvor borgeren har fået både en deklarationsskrivelse samt efterfølgende den gældende vurderingsmeddelelse på den ændring, der nu dannes skattebilletter på.
Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en tilbagebetaling af grundskyld efter Ejendomsskatteloven §27, stk. 4, skal ske til den, der på tidspunktet for tilbagebetalingen ejer ejendommen.
Det er samtidig Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det tilsvarende må gælde, at en efteropkrævning af grundskyld efter Ejendomsskattelovens §27, stk. 4, også skal ske hos den, der på tidspunktet for efteropkrævningen, ejer ejendommen.
Du kan læse Vurderingsstyrelses udtalelse her.
Du kan læse mere om ejendomsvurderinger på https://www.vurderingsportalen.dk/
Du kan hente en kopi af din ejendomsskattebillet gennem borger.dk
Du logger på løsningen ved brug af MitID og henter en ejendomsskattebillet for samtlige ejendomme, du ejer.
Bygnings-og Boligregistret, i daglig tale kaldet BBR, indeholder oplysninger om ejendommens bygninger, vand- og afløbsforhold samt tekniske anlæg.
Hvad bruges BBR til?
Bygnings- og boligregistret bruges blandt andet til vurdering af fast ejendom, byggesagsbehandling, arealplanlægning, folke- og boligtællinger, beregning af bloktilskud af staten, beregning fra boligsikring og boligydelse.
BBR-ejermeddelelse
Som ejer af fast ejendom får du tilsendt BBR-ejermeddelelse, som indeholder ejendommens faktiske fysiske forhold.
Du får automatisk en BBR-ejermeddelelse hvis:
- Du er ny ejer
- Registerets oplysninger ændres som følge af en byggesagsbehandling eller anden ændring i BBR
Det er dit ansvar at sikre, at oplysningerne på din BBR meddelelse er korrekte. Finder du fejl eller mangler, skal du sende en mail til Byggesag med meddelelse om hvad der skal rettes. Mailadressen er [email protected]
Tinglysning af fast ejendom foregår digitalt hos Tinglysningen.
På Tinglysningens hjemmeside kan du udfylde og indsende alle relevante dokumenter ved hjælp af NemID. Gå til digital tinglysning her.
Hvis du har spørgsmål til systemet, skal de stilles til Tinglysningen.
Kontakt Tinglysningen
Tinglysningsretten
Majsmarken 5
9500 Hobro
Hotline: 70 22 18 00
Har du spørgsmål til brugen af Den Digitale Tingbog, om at udfylde eller fremsende fuldmagter, skal du ringe til Hotline.
Telefontider:
Mandag-torsdag klokken 7-18.
Fredag klokken 7- 16.
Tast 2 hvis du har spørgsmål til skøder, andre ejerforhold, Personbogen eller spørgsmål til fuldmagter, der vedrører disse.
Tast 3 hvis du har spørgsmål til pant i fast ejendom, Andelsboligbogen, Bilbogen eller spørgsmål til fuldmagter, der vedrører disse.
Tast 4 hvis du har spørgsmål til servitutdokumenter eller spørgsmål til fuldmagter, der vedrører disse.
Hav altid matrikelnummer klar ved henvendelser vedrørende fast ejendom, og vær forberedt på, at du skal vælge, hvilken type dokument dit spørgsmål handler om.
Du kan læse mere på Vurderingsstyrelsens hjemmeside, om den kommende proces www.vurderingsportalen.dk
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Vurderingsstyrelsen på telefon 72 22 16 26
Du har nu som boligejer mulighed for at kunne foreslå ændringer til Bygnings- og Boligregistret (BBR) via en Indbakke - Ret BBR - der er udviklet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
Formålet med denne løsning er at gøre det lettere for dig som boligejer at få rettet oplysninger om ejendommen, således at BBR-registret er retvisende.
Du skal være opmærksom på, at det er dit ansvar som ejer, at BBR afspejler de faktiske forhold på ejendommen. En rettelse kan betyde at eventuelle ikke godkendte bygninger skal lovliggøres. Hvis bygningen ikke er godkendt vil du skulle søge byggetilladelse til lovliggørelse af forholdet. I sagsbehandlingen vil vi vurdere, om bygningen kan godkendes eller skal fjernes.
Ret BBR-oplysninger online her.
Er du blevet pensionist, og ejer fast ejendom, kan du søge om lån til betaling af ejendomsskat.
Du kan også læse om de nye regler, når ejendomsskatten overgår til Skatteforvaltningen.
Læs mere her
Eventuelle spørgsmål kan sendes til [email protected].
Spørgsmål vedrørende selve betalingen kan sendes til [email protected]