Buddinge Kvarter har ca. 7.700 beboere fordelt på ca. 4.240 boliger. Kvarteret er omkring 1,6 km2 og er placeret i den østlige del af kommunen. Buddinge By anses af mange som kommunens kulturelle centrum. Her findes indkøbsmuligheder, S-togsstation, kommunens hovedbibliotek, Rådhus, Gladsaxe Gymnasium, Kulturhuset Telefonfabrikken og meget andet.
Buddinge Kvarter er domineret af boligbebyggelse. Etageboligbebyggelserne Kildeparken, Kildevænget, Gavlhusene og Rådhuset samt Københavns Vandforsynings reservoir er udpeget som bevaringsværdige i kommuneatlasset og i kommuneplanen.
Buddinge Batteri er udlagt til et grønt område.
Kortet viser Buddinge Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi valgt at fremhæve to attraktioner i området, Gladsaxe Rådhus og Kulturhuset Telefonfabrikken. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.
Buddinge, Stedet med de korte træstykker
Stednavnet Buddinge kendes tilbage fra omkring 1296. Der optrådte det i formen Bwdinghe. Navnet formodes at bestå af det gammeldanske substantiv ’but’, der menes af betyde ’kort træstykke’. Stednavnet menes samlet at have betydet ’Stedet med de korte træstykker´.
En kort fortælling om Buddinges historie
Buddinge var, ligesom Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe, en landsby omkring 1850. Buddinge landsby lå tæt ved det nuværende Buddinge Center. Landsbyen bestod i 1850 af 23 gårde og et antal huse. Det estimeres, at der boede under 500 mennesker.
Udviklingen i Buddinge tog for alvor fart i 1953. Ringvejen blev ført gennem Buddinge Torv og rundkørslen blev anlagt, hvor torvet før havde ligget. I løbet af 1960’erne blev Buddinge Centret bygget som forretningsstrøg og Buddinge Kirke blev indviet 1968.
Kulturhuset Telefonfabrikken
I den gamle fabriksbygning for enden af Telefonvej, ligger Gladsaxe Kulturhus. Bygningen var tidligere telefonfabrik. I 1949 flyttede Telefonfabrikken ’Automatic’ fra Nørrebro til denne bygning. Her arbejdede mere end 1.000 medarbejdere, der stod for produktion af telefoner. I 1990 lukkede fabrikken, og bygningen blev i stedet brugt som mødested for blandt andet foreninger og klubber. I 2003 overtog Gladsaxe Kommune en stor del af telefonfabrikken. Telefonfabrikken fungerer i dag som kulturhus og har et tæt samarbejde med brugerne. Kulturhuset lægger lokaler til omkring 25 faste foreninger og mere end 100 øvrige foreninger, aftenskoler med videre.
Rådhus
I 1937 stod Gladsaxe Rådhus færdigt. Rådhuset er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Allerede fra start var den L-formede bygning tegnet med tanken om udvidelse for øje. Vilhelm Lauritzen forestillede sig, at der med tiden skulle bygges et spejlvendt L til at fuldende byggeriet.
I 1952 fik Gladsaxe købstadsrettigheder og blev omdøbt til en kommune i stedet for en sognekommune. Den nye kommune fik en kommunalbestyrelse med en borgmester i spidsen, i stedet for, som tidligere, et sogneråd med en sognerådsformand. Med kommunens nye status blev behovet for offentligt ansatte på Gladsaxe Rådhus større. Den nye fløj stod færdig i 1953 og blev bygget i sin tids stil og ikke som en spejling af bygningen fra 1937.
I 1986 blev den foreløbig sidste del af Gladsaxe Rådhus indviet. Arkitekten bag de nye fløje var Knud Munk. De nye fløje gav ikke bare plads til at samle en stor del af forvaltningerne og personalet under ét tag, den gav også Byrådet en ny, unik, rund byrådssal, udsmykket af kunstneren Jens Birkemose.
Gladsaxe hovedbibliotek
I 1940 fik Gladsaxe sit første hovedbibliotek. Det lå på Gladsaxevej og var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Den samme arkitekt, som få år tidligere havde tegnet Gladsaxe Rådhus fløj 1.
Politisk var der et ønske om at gøre Buddinge til kommunens centrum. Det var baggrunden for, at der blev opført rådhus, gymnasium og hovedbibliotek i dette kvarter. Første spadestik til det nye, store Gladsaxe Hovedbibliotek blev taget i 1978. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Det nye hovedbibliotek, som ligger ved siden af Gladsaxe Rådhus, er tegnet af arkitekt Erik Korshagen og blev indviet i 1979. Kunstneren Bjørn Nørgaard stod for udsmykningen af bygningen.
Søborg Hovedgade
Læs mere om Søborg Hovedgade i beskrivelsen af Søborg Kvarter.
Buddinge Batteri
Københavns Vestvold blev anlagt mellem 1886 og 1892 og er sammenlagt over 60 kilometer lang. Batterierne skulle bistå forterne, men var af forskellig størrelse. Tinghøj Batteri var stort, mens Buddinge Batteri var et mindre batteri med bare 6 jernkanoner. 1. august 1914 blev batteriet taget i brug.
Der er flere grønne områder i kvarteret. Ud over idrætsanlægget og de grønne områder ved Buddinge Skole er der grønne områder omkring Kildeparken og Kildevænget. Området ved Buddinge Batteri er også på vej til at blive åbnet op for offentligheden. Derudover er der bibliotekshaven og rådhusparken.
Bibliotekshaven
På Gladsaxedagen i 2016 blev en ny og spektakulær legeplads åbnet i tilknytning til Gladsaxe Hovedbibliotek. I bibliotekets åbningstid er der direkte udgang til den parklignende legeplads og bibliotekshave, som i dag er en integreret del af kommunens byliv. Legepladsen er tegnet af virksomheden UNO, og dens særkende er en stor boghylde, hvor børnene kan boltre sig i gynger, rutsjebane og klatrenet. Foran biblioteket er der en scene til arrangementer og et område med vipper og trampoliner, som er inspireret af de berømte børnerim fra Okker gokker gummi klokker. Ved siden af er der indrettet et særligt sted til de mindre børn, som kan lege i butikkerne fra Palle Alene i Verden.
Rådhusparken
Gladsaxe Rådhuspark er et stort grønt område, der omkranser Gladsaxe Rådhus. Her har flere af kommunens venskabsbyer plantet et træ. I Rådhusparken er dele af græsplænen omlagt til to bede med vilde urter, som ud over at se smukke ud også gør parken Vild Med Vilje. Der er opstillet forskellige møbler i rådhusparken, som alle kan benytte. Der er blandt andet bord-bænkesæt og trævippemøbler.
Strækningen langs den kommende letbane i Ring 3 rummer et udviklingspotentiale, en del af dette er projektet i ”Verdensmålshuset” ved den gamle politistation overfor Buddinge Station. Her udvikles et nyt område kaldt Buddinge Byport. Området kommer til at bestå af kommunens nye Sundheds- og Beskæftigelseshus, et privat boligprojekt samt erhverv. Projektet er en del af fortætningen omkring stationen og den kommende letbane og vil styrke Buddinge Bymidte. Buddinge Byport skal være udgangspunkt for nytænkende og bæredygtig arkitektur med levende og aktive byrum for alle byens borgere, hvor byrummene skal tage afsæt i det menneskelige møde og i et sundt og aktivt liv. Det arkitektoniske udtryk skal være markant og med rod i en bæredygtig tankegang. Der skal lægges vægt på at skabe fysiske og visuelle sammenhænge mellem bygninger og udearealer. Derfor skal særligt facadeudtryk i stueplan fremstå imødekommende og åbne, så funktioner bliver synlige udefra og der opstår en naturlig udveksling mellem inde og ude.
Læs mere om Buddinge Byport.
Letbanestoppet, Gladsaxe Rådhus, bliver den næststørste letbanestation i Gladsaxe. På grund af den centrale placering, hvor der er en høj koncentration af offentlige servicefunktioner og kulturtilbud, forventes stationen at blive brugt af mange. I dag udgør rundkørslen et vartegn for byen og signalerer et centrum i Gladsaxe Kommune. Det er ønsket, at det skal fastholdes og styrkes ved etableringen af den nye station. Der vil samtidig være fokus på at skabe bedre sammenhænge og forbindelser i området, end der er i dag.
Rådhusparken skal på sigt udvikles til at kunne håndtere en stor mængde regnvand fra de nære omgivelser, som led i indsatsen med klimatilpasning. Målet er at udnytte parkens store areal som led i klimatilpasningen samtidig med at gentænkte området som en attraktion, der både kan rumme hverdagslivet, aktiviteter for unge, store arrangementer, ophold og gode forbindelser til den omkringliggende by.