Status på genanvendelse af affald i Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe har vi et mål om at genanvende 50 procent af borgernes affald i 2022. Det regner vi med at kunne nå, når vi får udrullet sortering af madaffald i hele kommunen.

Siden vi i maj måned begyndte at hente madaffald som særskilt fraktion i villaer og rækkehuse er genanvendelsesprocenten steget markant, men hvis vi ser på året som helhed, har vi genanvendt 22,9 procent af vores affald.

I kan finde inspiration til at arbejde med affald og genbrug på skoler og daginstitutioner via disse links:

• undervisning for børn og unge

Tjek også disse hjemmesider, som har kampagner om affald målrettet børn og unge:

• Danmarks Naturfredningsforenings skoletjeneste 
• Friluftsrådets mærkningsordning Grønt Flag - Grøn Skole

Vestforbrænding har en række undervisningstilbud og undervisningsmateriale. Både undervisningstilbuddene og undervisningsmaterialerne er gratis. 

Besøg på genbrugsstationen
Skoleklasser kan også få en rundvisning på genbrugsstationen på Turbinevej 10 og høre om, hvad der sker med affaldet, efter at det er sorteret. Du kan booke besøg ved at kontakte Miljøafdelingen - Virksomheder og Affald - på telefon 39 57 58 51 eller på  forsyning@gladsaxe.dk.

Vestforbrænding har udarbejdet en del undervisningsmateriale, som kan bruges i forbindelse med besøget på genbrugsstationen. Noget af det kan bestilles gratis som klassesæt via Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter (GPV), 

Lær om affald og genbrug i børnehuset og de yngste skoleklasser
I grønt IDEcenter kan I låne aktivitetskassen Affald og genbrug med materialer og vejledninger til følgende:

• Affaldssortering.
• Affaldets vej - transporter affaldet med skraldebilen fra fru Jensen til forbrændingen.
• Affaldsindsamling - med gribetænger samler børnene affald i dagtilbuddets omgivelser.
• Nedbrydningsforsøg -  til at undersøge, hvor lang tid forskellige produkter er om at blive nedbrudt.

I kan også låne et klassesæt til fremstilling af jeres eget papir i grønt IDEcenter. 

I kan låne materialerne i minimum 14 dage. Ring evt. i forvejen og hør om sættet er hjemme.

 

Danskerne er nogen af de mest tøjforbrugende i verden og modeindustrien er en af verdens mest forurenende. Det skyldes stort forbrug af kemikalier, af vand, af el, og af transporten af det tunge tøj verden rundt. De 16 kilo tøj hver dansker i gennemsnit forbruger om året, udleder 640 kilo CO2, hvilket svarer til 1.200 brusebade eller 4.800 km i bil.

Hvad kan jeg gøre?
Du kan aflevere brugt tøj, sengetøj og sko på kommunens genbrugsstation i tøjcontainerne eller hos en af de mange butikker i kommunen, der sælger brugt tøj.

Har du lyst til at hjælpe med at få indsamlet brugt tøj? Råder du over et areal, hvor der kan stå en tøjcontainer, så er det måske en mulighed at opsætte en container til indsamling. Organisationerne vurderer i den konkrete sag om det kan betale sig for dem at opsætte en tøjcontainer på området. Følgende foreninger har vist interesse i at opsætte tøjindsamlingsmateriel i Gladsaxe Kommune:

Dansk Røde Kors: Ring for aftale på 21 14 70 95, eller skriv på lamel@rodekors.dk

Danmission: Kontakt genbrug@danmission.dk

Folkekirkens Nødhjælp: Ring for aftale på 29 69 91 43

Frelsens Hær: Ring for aftale på 44 94 29 92

Kirkens Korshær: Ring for aftale på 23 26 02 59

Trasborg: Ring for aftale på 43 52 63 87

UFF: Ring for aftale på 23 65 67 30

Er du i en organisation, der har tøjcontainere og gerne vil opsætte dem i Gladsaxe Kommune, så send en mail til: affald@gladsaxe.dk

Når din beholder til plast bliver tømt, kører skraldemanden plasten til Vestforbrændings omlastning i Glostrup. I omlastningshallen blandes affaldet sammen med alt det andet plastik fra andre husstande og bliver herefter presset og pakket i 400 kg baller.

Når der er plastik nok til at fylde ladet på en stor lastbil, transporteres det til plastsorteringsanlægget Swerec i Sverige. På anlægget i Swerec bliver plastikken finsorteret i forskellige plasttyper, som f.eks. PET, PP, PS og PE-plast. Læs mere om de forskellige plastiktyper her. Til sidst pakkes plasten igen i baller, og bliver solgt til produktionsvirksomheder som rene plasttyper. Produktionsvirksomhederne vasker og smelter plastikken, så den på ny kan anvendes i produktionen af nye produkter.

Når din beholder til metal er tømt, kører skraldemanden metallet ud på Vestforbrændings omlastningsanlæg i Glostrup. På Vestforbrænding blander man metallet sammen med alt det andet metal fra andre husstande og transporterer herefter metallet til virksomheden Stena i Roskilde. Stena sorterer metallet i forskellige metaltyper og legeringer (som f.eks. aluminium, kobber, jern og stål). Herefter sælger Stena metaltyperne til forskellige smelteværker. F.eks. fragtes aluminiummet til Stenas eget aluminiumsværk i Sverige. På aluminiumsværket smeltes, klargøres og sælges aluminiummet til bilproducenter, radio/tv producenter og andre produktionsvirksomheder, der anvender aluminium.

Når din glasbeholder bliver tømt, transporterer skraldemændene glasset ud på Vestforbrænding i Glostrup, hvor glasset samles med det øvrige indsamlede glas. Fra Glostrup køres glasset på lastbiler til sorteringsanlægget Reiling ved Næstved. Reiling sorterer herefter glasset i klart og farvet glas, mens eventuelle låg og propper fjernes i sorteringsprocessen. Herefter smeltes glasset sammen med en blanding af sand, kalk og soda i store smelteovne. Til sidst hældes den nye glasmasse i forme, hvor man støber nye flasker og konservesglas.  



 

Det indsamlede pap køres til Vestforbrændings anlæg i Frederikssund. I Frederikssund bliver pappet presset sammen og samlet i store baller. Herefter bliver pappet transporteret videre til papir og kartonfabrikken Varel tæt på Bremen i Tyskland. På Varel blander man pappet sammen med vand og forskellige kemikalier, som opløser pappet til en flydende masse bestående af vand, papfibre og kemikalier.

Når pappet er helt opløst sorteres klips, fragtbrevslommer og andet fra. Papmassen fordeles efterfølgende ud på en ca. otte meter bred dug og bliver kørt ind i en kæmpestor tørremaskine, hvor vandet fordamper.

Når alt vandet er fordampet, har papfibrene dannet en stor plade karton. Karton kan laves i forskellige tykkelser alt afhængig af, hvor stærkt kartonet skal være. Karton kan fx bruges til skotøjsæsker eller lignende. Hvis man skal lave nye papkasser eller bølgepap, sætter man tre stykker karton sammen. Man lægger et stykke fladt karton nederst. Ovenpå lægger man et andet stykke bølget karton og til sidst et nyt stykke fladt karton. Det bølgede karton ligger som fyldet i en sandwich mellem de to flade stykker.

Først, når man har sammensat de tre stykker karton, har man det, som vi i daglig tale kalder for pap.

Papiret fra din papircontainer bliver samlet ind og kørt til Vestforbrændings omlastningshal i Glostrup og blandes med alt det øvrige, indsamlede papir. Herefter køres størstedelen af papiret til HCS i Glostrup, hvor det pakkes i store baller og lastes på lastbiler og transporteres til papirmøllen UPM i Tyskland. Hos UPM ryger papiret ned i et kæmpestort kar med vand, hvor man vasker tryksværte, tusch og clips ud. Den tilbageværende grød af papir filtreres, så man får fjernet de ødelagte, korte papirfibre, som ikke kan bruges til genanvendelse. De resterende, lange fibre spredes ud på en fiberdug og tørres i en 500 meter lang maskine. Når fibrene er tørre, er det blevet til nyt papir. Til sidst sælges det nye papir til avis- og reklametrykkerier og ender formentlig i din postkasse som en ny avis. Den del af papiret, som UPM ikke modtager, bliver solgt til forskellige genanvendelsesvirksomheder. Her bliver det blandt andet til æggebakker, bølgepap og lignende.

Madaffaldet bliver kørt til bioforgasning. Først til et forbehandlinganlæg, hvor plasticposerne mekanisk bliver sorteret fra. Derefter til selve biogasanlægget, hvor det bliver omdannet til biogas, der kan bruges til fossilfri opvarmning, elektricitet og  brændstof. Restproduktet kommer tilbage til markerne, hvor det bruges som erstatning for kunstgødning. Biogassen kan lagres i modsætning til andre fossilfri energikilder.

Din skraldebil kører på biogas.

Hvad sker der med haveaffaldet?

Haveaffaldet køres til RGS 90´s behandlingsplads, hvor det komposteres og bliver til jordforbedringsmiddel.