Alkoholbehandling
Drikker du for meget alkohol? Og vil du gerne have hjælp til at komme af med dine alkoholvaner? Gladsaxe Rusmiddelcenter tilbyder gratis og professionel behandling til dig, der ønsker at ændre dine alkoholvaner. Hvis du har brug for medicinsk afrusning, kan vi påbegynde en afrusning meget hurtigt.
Vi står klar til at hjælpe dig
I Gladsaxe Rusmiddelcenter står vi klar til at hjælpe dig tilbage til det liv, du ønsker at leve. Vores dygtige team af behandlere, psykologer og sundhedspersonale sikrer, at du får en så god og fagligt kompetent behandling, som muligt. Vores vigtigste mål er, at vi i fællesskab hjælper dig tilbage til livet og hverdagen gennem professionel behandling, der er tilrettelagt til dig. Vores værdier bygger på en gensidig tillid til hinanden – det tror vi på skaber de bedste resultater.
Kontakt os
Du kan helt uforpligtende og anonymt kontakte os, eller du kan møde op i vores åbningstid, hvor vores personale i receptionen vil tage godt imod dig. Sammen finder vi ud af hvilken indsats, der er den rette for netop dig i den specifikke situation, du står i.
Hjælp uden for åbningstiden
- Hvis du vil vide mere om alkohol, eller har brug for at snakke med nogen uden for kommunal åbningstid, så ring til Alkolinjen
- På Giftlinjen kan du få rådgivning døgnet rundt.
- Mindhelper hjælper unge gennem hårde tider.
- Ingen unge skal gå rundt med problemer alene. Har du brug for at tale med nogen, så ring til Headspace
- SMART er for dig, som ønsker tilknytning til en selvhjælpsgruppe.