Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om et sundt liv i Gladsaxe” er en politik for alle borgere.
Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ”Sammen om et sundt liv i Gladsaxe” er en politik for alle borgere.
Vores vision er, at alle i Gladsaxe skal have de bedst forudsætninger for at kunne leve et godt, selvstændigt og aktivt liv, hvor flere oplever bedre sundhed og flere gode leveår.
For at leve op til visionen bygger sundhedspolitikken på fire grundlæggende principper for kommunens måde at arbejde med sundhed på – uanset om der er tale om sundhedsfremme og forebyggelse eller indsatser målrettet borgere med fysisk eller psykisk sygdom. De fire principper er:
For at få politikkens vision omsat til virkelighed, vil vi igangsætte tværgående handleplaner, som skal fokusere på de faktorer, der påvirker borgernes sundhed og trivsel mest. Handleplanerne skal hjælpe med at sikre koordinering og skabe sammenhæng i tilbud og indsatser til borgerne. Nogle indsatser bliver således prioriteret som en del af en handleplan under sundhedspolitikken, mens andre indsatser løftes som en del af det øvrige drifts og udviklingsarbejde.
Gladsaxe Kommune vil således fortsætte sit arbejde med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og andre nationale anbefalinger til kommunerne – såsom anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Implementeringen af disse anbefalinger kan siges at udgøre den bund, som handleplanerne hviler på, og handleplanerne bygger med andre ord oven på det, vi allerede gør i forvejen.