Gladsaxe Handicaptilbud rummer mange forskellige borgere med mange forskellige personligheder og diagnoser. Du kan læse mere om organistationen og vores mange tilbud på vores fælles side.
Vi arbejder vi i teams, hvilket bl.a. giver borgeren flere mulige medarbejdere at henvende sig til. Samtidig giver det medarbejderne flere faglige input til at finde frem til de bedste muligheder for borgeren.
Vi sætter stor pris på de studerende
Vi anser de studerende som et udviklende element i vores pædagogiske dagligdag og lægger i praktiktiden stor vægt på, at du er på vej til at blive en kommende kollega.
Som studerende har du mulighed for at specialisere dig i lige netop den målgruppe og de mennesker, som du synes er spændende at arbejde med.
Det er forskelligt, hvor mange studerende vi modtager om året, men vi lægger vægt på, at de studerende skal have et fællesskab, mens de er i praktik, og vi har derfor afsat tid til, at de mødes på tværs af tilbuddene.
Vi glæder os til at se dig i Gladsaxe Handicaptilbud og til at få et lærerigt samarbejde.