8 - Mørkhøj Kvarter

Mørkhøj Kvarter har ca. 6.200 beboere fordelt på ca. 2.750 boliger. Kvarteret har et areal på omk. 1,3 km² og er beliggende i den sydlige del af kommunen. Mod syd og sydøst grænser bydelen op til Københavns Kommune. Mod nordøst afgrænses området af Hillerødmotorvejen. Mod nord ligger Mørkhøj Erhvervskvarter og Motorring 3 afgrænser Mørkhøj kvarter mod vest.

Kvarteret er fuldt udbygget og består af en del åben-lav bebyggelse opført i 1930’erne, heriblandt enklaver af selvbyggerhuse i bungalow-stil. Mørkhøj består fortrinsvis af boligområder. Både åben-lav, tæt-lav og etageboliger.

Der er flere store almene boligforeninger i området. Heriblandt Pileparken, Torveparken, Torvegård og Mørkhøjvænget. De fleste af boligforeningerne er bygget i 50’erne. Kvarterets primære kerneområde, er samlet omkring Mørkhøj Kirke, Mørkhøj Bibliotek og Mørkhøj Skole, hvor der også er et lægehus, børneinstitution samt et seniorcenter. Det er politisk vedtaget, at der skal etableres en ny profillegeplads samt skabes en bypark mellem skolen, biblioteket og lægehuset.

Kortet viser Mørkhøj Kvarter. Flere af kvarterets kvaliteter og karakteristika er fremhævet. Samtidig har vi udvalgt to attraktioner i området, Mørkhøj Skole og den kommende profil legeplads. Du kan læse mere om attraktioner, beskrivelser af kvarteret mv. i den følgende beskrivelse.

Beskrivelse af kvarteret

Mørkhøj, den mørke (grav)høj

Navnet Mørkhøj kendes tilbage fra 1186, og i senere kilder fra omkring 1338 findes navnet i former som Myrkøy. Navnet er sammensat af adjektivet mørk og substantivet høj. Den samlede betydning menes derfor at betyde ’den mørke (grav)høj’. Adjektivet kan have refereret til en mørk jordbund, vegetation eller en tæt skovbevogtning. Hvilken høj, der refereres til i navnet, vides endnu ikke.

En kort fortælling om Mørkhøj Kvarters historie

For 100 år siden var Mørkhøj en landsby, der gik under navnet Stavnsbjerg, centreret omkring gadekæret, der lå ved Mørkhøjgård. Det, vi i dag kender som Mørkhøj By, med nye og ældre beboelseskvarterer, er en planlagt bydel, som ligger på de gamle markjorder. Mørkhøjgård er bevaret og er Gladsaxes eneste fredede bygning. Mørkhøjgård ligger på Mørkhøj Bygade 19 og er derfor beliggende i det, der i dag betegnes som Gladsaxe Erhvervskvarter.

Det vi i dag kender som det centrale Mørkhøj, er primært opført på Torvegårdens jorde. Torvegård var også kendt som Rødegård, fordi gården var rød. Torvegård var en af de gårde, der blev flyttet væk fra den gamle landsby efter 1772. Efter udflytningen blev selve Torvegård liggende helt indtil 1950’erne, og der blev fortsat drevet landbrug på gården, til den blev revet ned. Hvor gården før havde ligget, blev Mørkhøj Kirke opført. På Torvegårdens jorde, blev der i 1955-57 i forbindelse med udgravningerne til boligbyggeriet Torveparken, fundet rester af redskaber fra den yngre stenalder. Det formodes derfor, at der har ligget en boplads på stedet.

Selvbyggerhuse

I 30’erne blev området udstykket til kolonihavehuse, og efterhånden begyndte folk også at bygge helårshuse i området. Det har sat sig spor i kvarteret, da der er mange selvbyggerhuse i kvarteret. Selvbyggerhusene kan kendes på, at de ofte er pudsede, da de oprindeligt blev opført af genbrugsmursten fra nedrevne bygninger i Københavns indre by. Genbrugssten var billige og ikke eftertragtede, fordi de skulle renses, før de egnede sig til genbrug, hvilket krævede et stort stykke arbejde. Husene var små, uden centralvarme, og de fleste uden badeværelser. I dag er langt de fleste selvbyggerhuse blevet moderniseret og udvidet.

Skoler i Mørkhøj og Mørkhøj Kirke

På trods af den store tilflytning til Mørkhøj Kvarter i 1930’erne og 1940’erne, blev skolefaciliteterne ikke udbygget tilstrækkeligt. Mange af børnene i Mørkhøj skulle derfor til Gladsaxe Skole eller senere Marielyst Skole. I 1948 fik beboerne i Mørkhøj egen skole, Lundevang Skole. Skolen havde kapacitet til cirka 135 børn. Hurtigt oversteg kvarterets børneantal Lundevang Skoles kapacitet. Det blev derfor besluttet, at der skulle opføres endnu en skole i Mørkhøj, Mørkhøj Skole. Mørkhøj Skole er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og er opført som en aulaskole på Ilbjerg Allé. Mørkhøj Skole blev indviet i 1954. Skolen blev kort tid efter udvidet, for at følge med det fortsat stigende børnetal i kvarteret.

Der blev også opført en kirke i kvarteret. Mørkhøj Kirke blev indviet i 1961. Ved indvielsen var kirken ikke nær så stor, som den er i dag. I 1971 blev kirken genindviet efter en større tilbygning. Det samme skete i 1999, da Mørkhøj Kirke endnu en gang gennemgik en udvidelse.

Rekreative kvaliteter og grønne områder

Ud over de private haver og de fælles friarealer til tæt-lav og etageboligerne, er det begrænset med grønne områder i bydelen. I forbindelse med flere af de almene boligområder, er der mindre legepladser. På nuværende tidspunkt er der endnu ingen offentlige legepladser i kvarteret. Men i 2022 forventes en ny profillegeplads at stå færdig og klar til leg på pladsen mellem Mørkhøj Bibliotek og Mørkhøj Skole. Samtidig skal området blive grønt og frodigt med fokus på biodiversitet og genbrug af materialer. Visionen er at danne et samlingssted for både voksne, små og store børn.

Kvarteret grænser mod sydøst op til Vestvolden. Vestvolden hænger sammen med flere større naturområder. Mod vest er der et grønt strøg, som ligger langs Kagsåen, kaldet Kagsåparken. Kagsåparken gennemskæres af motorring 3. Ved Juni Alle er der en stiunderføring under motorvejen.

Kagsåparken er primært beliggende i Herlev, på den anden side af motorring 3, men kan dog tilgås fra Mørkhøj. Læs mere om Kagsåparken under beskrivelsen af Kagså Kvarter.

Fremtidig udvikling

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med lav bebyggelse og grønne boligveje skal bevares. Der er et ønske om at styrke det lokale fællesskab, gøre kvarteret mere grønt og etablere en ny park og profillegeplads i området. Byrummet og profillegepladsen skal skabe et nyt og spændende grønt byrum. Projektet, med navnet Forvandlingens Have, skal være med til at skabe Mørkhøj Bypark mellem Mørkhøj Skole, Mørkhøj Bibliotek og lægehuset på Ilbjerg Alle. Her er det tanken at danne et grønt og frodigt område med fokus på biodiversitet, genbrug af materialer, ny profillegeplads og i det hele taget et samlingssted for både voksne og små og store børn.

I Mørkhøj Kvarter arbejdes der også med Social Balance. Styregruppen har valgt at prioritere tre indsatsområder, der skal arbejdes på at styrke fremadrettet, for at skabe en større social og kulturel sammenhængskraft i kvarteret. Den fremtidige udvikling i kvarteret vil kobles sammen med indsatsområderne; fællesskabende aktiviteter, bedre fritidsmuligheder samt et styrket forældresamarbejde. Visionen med indsatsområderne er også, at der skal bygges bro mellem lokale aktører og skabe et endnu større engagement hos lokale kræfter i civilsamfundet.

I hele Gladsaxe Kommune skal afløbssystemet separeres, så alt regnvand og spildevand bliver adskilt i to systemer. Det har direkte påvirkning for grundejerne i samtlige kvarterer, da adskillelsen af regnvand og spildevand på egen matrikel bliver obligatorisk. Separeringen gennemføres i kommunen over de næste 35-40 år. Det er målet at håndtere regnvandet på overfladen i grønne anlæg som for eksempel regnbede og grøfter, og der vil samtidig blive arbejdet med at tilpasse kommunen til fremtidens klima. Det første område, hvor regnvandet adskilles fra spildevandskloakken, er i Mørkhøj Kvarter. Her vil der samtidig blive arbejdet med at øge kvaliteten af områdets forbindelser for fodgængere og cyklister og på at etablere nye. Det vil få en betydelig indvirkning på kvarterets fysiske udtryk.