Dagtilbudsrådet er et rådgivende organ for kommunens dagtilbudsområde.
Dagtilbudsrådet består af formændene fra forældrebestyrelserne, og dagplejens bestyrelse og et forældrevalgt bestyrelsesmedlem fra de selvejende institutioners bestyrelse samt 2 repræsentanter udpeget af de lokale faglige organisationer, der har medlemmer beskæftiget i dagtilbuddene, 1 repræsentant udpeget af områdeledergruppen samt hele Børne- og Undervisningsudvalget.
Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget er formand for Dagtilbudsrådet.
Dagtilbudsrådets formål og opgaver er:
- at formidle og sikre samarbejdet mellem Børne- og undervisningsudvalget, den kommunale administration og dagtilbuddenes brugere og ansatte,
- at drøfte kommunens overordnede og fremtidige Børne- og Skolepolitik,
- at drøfte planforslag af betydning for dagtilbuddene,
- at drøfte generelle pædagogiske forhold,
- at afgive udtalelser i sager, som forelægges det af Byrådet.