Varmetillæg
Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller er tilkendt førtidspension før 2003, uanset om du er ejer eller lejer. Varmetillæg er tilskud til dine varmeudgifter, dvs. udgifter til el, gas, olie og andre former for brændsel. Vær opmærksom på, at hvis din bolig er opvarmet med gas eller el, kan du kun få tillæg til den del af din regning, der går til varme.
Det er Udbetaling Danmark, der foretager vurderingen om du kan modtage varmetillæg.