Gladsaxe Børne - og Ungdomstandpleje er et gratis tilbud til alle børn og unge mellem 0-17 år, der bor i Gladsaxe Kommune. Vi er et professionelt team bestående af tandklinikassistenter, tandplejere, tandlæger og bøjletandlæger. Tandplejen omfatter forebyggende og behandlende tandpleje, herunder nødvendig tandregulering. Dit barn er automatisk tilmeldt tandplejen og bliver normalt indkaldt med 18 måneders mellemrum.
Asbest på tandklinikken på Grønnemose
Der er desværre fundet asbest på Grønnemose Skole – incl. på tandklinikken.
Det betyder, at tandklinikken lukker ned fra fredag den 5.2.2021 – foreløbig på ubestemt tid.
Hvis I har en tid på Grønnemose tandklinik vil I blive kontaktet.
Al tandbehandling vil derfor indtil videre foregå på Skovbrynets tandklinik.
For yderligere oplysninger kontakt venligst Skovbrynets tandklinik på tlf.: 39 57 65 90
Vi beklager naturligvis ulejligheden og takker for forståelsen.
Husk at bære mundbind på tandklinikken
Grundet nye retningslinjer d. 29.10.2020 skal alle over 12 år fremadrettet bære mundbind, når I kommer ind på tandklinikken. Medbring venligst eget mundbind, hvis muligt.
Borgerbooking kan ikke benyttes
Der kan desværre for nuværende på grund af COVID19-epidemien ikke bookes tid via borgerbooking - også selvom du har modtaget en sms om dette.