15 - Høje Gladsaxe Kvarter

I 1700-tallet lå der to gårde, Lundegård og Hyldegård, hvis jord lå, hvor Høje Gladsaxe Park ligger i dag. Lundegård blev opkøbt af Gladsaxe Kommune i 1938 og fungerede som landbrug indtil 1962, hvor anlægget af Høje Gladsaxe Park begyndte.

I 1948 blev rækkehusbebyggelserne Hjortestien og Bykrogen opført, hvor området ellers primært bestod af marker.  

Høje Gladsaxe bebyggelsen er opført i perioden fra 1962-68. Udgravningen til byggeriet begyndte i 1962, og de første beboere flyttede ind i 1964. Byggeriets stod endeligt færdigt i 1968 med alle sine 16 etager Anlægget består af fem højhuse og 12 lavere blokke. 

Bebyggelsen Høje Gladsaxe ligger som en bygningsvold på toppen af et åbent landskab, Høje Gladsaxe Park, med græsarealer, mosedrag, småsøer, krat og lunde. På den anden side af Hillerødmotorvejen fortsætter Høje Gladsaxe Park i Gyngemose. Høje Gladsaxe er med sine markante boligblokke et vigtigt vartegn for Gladsaxe Kommune.

Høje Gladsaxe bebyggelsens historie 

De første forslag til at bebygge Lundegården og Hyldegårdens jorder ved Utterslev Mose gik på rækkehuse og 3-etagers boligblokke, men det gav ikke plads til nok beboere. Boligmanglen var ekstrem i tiden efter Anden Verdenskrig. Bebyggelsens nuværende udtryk var ikke givet fra starten. Der blev stillet mange forskellige forslag, og især fordelingen af bygningsmassen var til diskussion. En af de løsninger, der blev stillet, var en kompromisløsning, hvor Københavns Kommune, som ejede en del af området, byggede i højden, mens Gladsaxe byggede tæt-lavt i en bebyggelse, som blev tegnet af Vilhelm Lauritzen. Sideløbende fik Naturfredningsforeningen held til at få fredet Utterslev Mose. Fredningen blev givet i 1948, og dermed kunne der ikke gives tilladelse til at bygge så tæt til vandkanten, som det ellers var planlagt. I stedet begyndte arkitekterne for alvor at tænke i højden. Selvom Vilhelm Lauritzens eget forslag nu ikke kunne gennemføres, blev han valgt som byplankonsulent til byggeriet, og blandt de arkitekter, der kom til at tegne det endelige forslag til Høje Gladsaxe var også Hoff og Windinge.

Høje Gladsaxe gennemgik en omfattende renovering fra 1991-1993 af Tegnestuen A5. Høje Gladsaxe består af de fem boligselskaber Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, FSB Gladsaxe, Lejerbo, AAB og Boligforeningen 3B. 

I kommuneatlasset beskrives bebyggelsen Høje Gladsaxe, som et vigtigt strukturerende og identitetsskabende element i byen. De fem højhuse fremstår som et dominerende træk, mens den omkringliggende bebyggelse er markant og rumdannende. Området er i kommuneplanen udpeget som et værdifuldt kulturmiljø.

Bibliotek+ 

BIBLIOTEK+ ønsker at være et kulturelt og socialt mødested. Alle er velkomne, uanset om formålet er at låne en bog, drikke en kop kaffe, komme til et arrangement eller selv være med til at lave en aktivitet. I BIBLIOTEK+ er bibliotek, Vores HG, sociale aktiviteter, sundhedstilbud, foreninger og ildsjæle samlet under samme tag.

Høje Gladsaxe i social balance 

Gladsaxe Kommune har i mange år arbejdet med at skabe en by, hvor alle bydele er i social balance. Allerede i 2014 indgik visionen i kommuneplanen, og i 2016 blev en strategi for Bydele i social balance vedtaget. 

Samarbejdet om at skabe social balance i Høje Gladsaxe er organisatorisk forankret i Den Bystrategiske Bestyrelse, hvor Gladsaxe Kommune, Boligforeningen AAB, Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, FSB Gladsaxe, Lejerbo, Boligforeningen 3B og Københavns Vestegns Politi er repræsenteret.

Høje Gladsaxe Parken og Gyngemose Park 

Det fredede område Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen ligger mellem Vestvoldens afslutning og Høje Gladsaxebebyggelsen med Hillerødmotorvejen som gennemskærende barriere. Området er på godt 50 ha. I 1969 blev der tinglyst en deklaration, der sikrede, at de ubebyggede arealer er offentligt tilgængelige, og står i sammenhæng med Gyngemosen. Høje Gladsaxe Park og Gyngemosen blev fredet i 2000 af Fredningsnævnet bl.a. med det formål at opretholde og beskytte de biologiske og landskabelige værdier i området, samt at regulere og sikre borgernes færdsel. Læs mere om Gyngemose Park i afsnittet om Gyngemose Kvarter.

Høje Gladsaxe Park er en lys, åben græsslette med både søer, moser, enge og overdrev. Overdrev og enge bliver slået årligt for at hindre tilgroning. Der findes f.eks. håret høgeurt, almindelig knopurt og almindelig kællingetand, der ellers ville blive skygget væk af det højere græs, buske og træer. Der er derfor større områder i parken med sommerblomster, der tiltrækker insekter som bier og sommerfugle. I de fugtige partier i parken kan du bl.a. se de smukke engblomster trævlekrone og eng-nellikerod. Gyngemosen består hovedsageligt af moser og søer, mens Høje Gladsaxe Park er et mere ekstensivt plejet parkområde domineret af åbne græsarealer. Hjerteruten og en vandresti løber gennem parkområdet.  

Naturheste i Høje Gladsaxe 

I november 2020 udsatte Gladsaxe Kommune 3 hopper i en stor indhegnet fold i Høje Gladsaxe Park. Naturhestene er en robust hesterace, der er født og opvokset i et naturområde. De er vant til at leve vildt, gå ude hele året og selv finde deres føde. Naturen i indhegningen bliver samtidig varieret med flere blomster og levesteder for insekter og smådyr. Du kan læse mere om Kvarterets vilde heste. 

Kvarterets karakter og kvaliteter som boligområde med tilhørende fællesanlæg skal bevares. Det 500 meter lange parkeringsareal ved Høje Gladsaxe, Byens Arena, gennemgår en transformation, hvor arealet går fra ‘gråt til grønt’. Ønsket er at lave området mere indbydende til leg og ophold samt at øge bylivet.  

Visionerne og målsætningerne fra Social Balance skal bruges som en del af styringsværktøjerne for udviklingen af kvarteret. Ønsket er, at Høje Gladsaxe skal være indbydende at leve of færdes i for både beboere og besøgende. Kvarteret skal være attraktivt, og i endnu højere grad, hænge sammen med den omkringliggende by.