Gladsaxe Kommune tilbyder Handicap- og ældreboliger til borgere med fysiske handicap og til ældre borgere. Der er i alt 316 Handicap- og ældreboliger i Gladsaxe.
Du kan få tildelt en Handicap- og ældrebolig hvis du:
- ikke længere kan bo i din egen bolig på grund af dit handicap.
- er afhængig af personlig hjælp, fordi dine fysiske og psykiske problemer er af en sådan karakter, at du ikke kan bo i din egen bolig.
- har besvær med at færdes i og omkring din bolig, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter, som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme.