KOL-rehabilitering
Hvis du har svær åndenød, kan tilbuddet om KOL-rehabilitering være noget for dig.
På kurset får du viden, støtte og vejledning i forhold til at få hverdagen til at fungere bedst muligt med KOL. Kurset består af både træning og undervisning, og du bliver en del af et hold på 10-12 personer. Undervisningsteamet består af fysioterapeuter, sygeplejerske, ergoterapeut og diætist.
Hvordan er kurset opbygget?
Du bliver første gang modtaget af KOL-sygeplejersken, Tine Hartmann Christensen. Du har mulighed for at få målt din lungefunktion, og I taler om dine behov til kurset, og hvad du skal yde for at opnå den bedste udvikling for dig. Din træning bliver individuelt tilrettelagt sammen med fysioterapeuter.
Kurset tager fat på emner, der vedrører
- Sygdommens årsager, karakter og behandling
- Åndedræts- og hosteteknikker
- Træningsprincipper og -metoder
- Daglige aktiviteter
- Mad og KOL
- Medicin og KOL
Hvor og hvornår
Kurset forløber over 6 uger med fremmøde en gang om ugen.
Vi mødes på Gladsaxe Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg.
Tilmelding og yderligere information
Du skal have en henvisning til KOL-kurset fra hospitalet eller fra din egen læge. Du bliver herefter kontaktet af kommunens KOL-sygeplejerske Tine Hartmann Christensen. Har du spørgsmål til tilbuddet, kan du kontakte KOL-sygeplejersken på telefon 39 57 57 54 eller mail [email protected].
Jævnlig træning er et vigtigt element i at få en hverdag til at fungere bedst muligt, når du har KOL. Træningen foregår på hold, men tilrettelægges individuelt efter dine behov. Træningen omfatter en indledende samtale og fysisk test. Hvis du har svær KOL og behov for støtte til træning, kan du få vedligeholdende træning i forlængelse af træningsforløbet efter aftale med fysioterapeut.
Hvor og hvornår
Træningsforløbets længde er individuelt tilrettelagt. Til start med fremmøde to gange om ugen i 5 uger.
Sted
Kildegården Genoptræning, Kildebakkegårds Allé 165, 2860 Søborg.
Tilmelding og yderligere information
Du skal have en henvisning til træningen fra hospitalet eller fra din egen læge. Du bliver herefter kontaktet af kommunens KOL-sygeplejerske Tine Hartmann Christensen. Har du spørgsmål til tilbuddet, kan du kontakte KOL-sygeplejersken på telefon 39 57 57 54 eller mail [email protected].
Det, du spiser, kan have stor betydning for din sygdom. Du kan derfor få kostvejledning af en klinisk diætist, hvis du har en henvisning fra din læge eller fra hospitalet. Formålet med kostvejledningen er at forebygge forværring og komplikationer af KOL. Henvisningen giver mulighed for enkelte samtaler eller forløb på op til 8-10 samtaler.
Sted
Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. Der er adgang for kørestolsbrugere.
Tilmelding og yderligere information
Du skal have en henvisning fra hospitalet eller din egen læge. Inden for 14 dage efter henvisningen er sendt, vil du modtage et brev med en bekræftelse på, at henvisningen er modtaget, og du vil få en tid til en indledende samtale. Har du spørgsmål til tilbuddet, kan du kontakte kommunens diætist på telefon 39 57 57 53.