Generel klagevejledning
Klageinstans
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Hvem skal klagen sendes til?
Man klager skriftligt ved anvendelse af digital selvbetjening – klage-portalen for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som findes på www.naevneneshus.dk. Man logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Hvad kan der klages over?
Kommunens endelige afgørelse. Dog ikke afgørelser, hvor kommunen som tilsynsmyndighed har foranlediget et ulovligt forhold lovliggjort.
Krav til klagen
Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der er kommet uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, kan man rette henvendelse til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.
Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen meddelt offentligt regnes klagefristen dog altid fra dato for offentliggørelsen.
Hvornår må tilladelsen udnyttes?
Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Man vil straks få besked, hvis afgørelsen påklages. I tilfælde af klage må dispensationen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet.
Hvem kan klage jf. NBL § 86?
- Adressaten for afgørelsen
- Ejeren af den ejendom som afgørelsen vedrører
- Offentlige myndigheder
- Lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen
- Landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål.
Gebyr
Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale 1.800 kr. Man betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Afvises realitetsbehandling eller får klager helt eller delvist medhold i klagen tilbagebetales gebyret.