Nu kan du bestille en kasse til farligt affald
I sidste kvartal af 2022 starter vi en ny ordning for indsamling af farligt affald.
Du kan derfor få en rød kasse på 25 liter til farligt affald udleveret. Kassen har målene 31 * 39 * 28 cm. og ser ud som på nedenstående billede.
Se hvordan du bestiller en rød kasse nedenfor.
Du kan bestille din kasse til farligt affald her
Her vil du blive guidet igennem en bestillingsproces.
Vi leverer beholderen til dig hurtigst muligt.
Når du modtager den røde kasse, vil du få mere information om, hvordan ordningen fungerer, og hvornår den røde kasse bliver hentet.
Du kan få tømt den røde kasse fire gange om året - du skal selv bestille tømning.
Sms-bestillingsservice
Er du allerede tilmeldt kommunens sms-service på dine øvrige affaldsordninger, eller har du oplyst dit telefonnummer ved bestilling af kassen, er du automatisk tilmeldt vores sms-bestillingsservice. Du vil ca. en uge inden din mulige afhentningsdag modtage en sms, som du skal svare på, hvis du ønsker at få tømt din røde kasse. Følg blot anvisningen i sms’en. Er du ikke blevet tilmeldt vores sms-service på farligt affald, kan du tilmelde dig på Gladsaxe.dk/smsaffald fra ultimo januar 2023.
Fra ultimo januar 2023 kan du også bestille tømning på Gladsaxe.dk/mitaffald.
- Maling – (mindre malerbøtter)
- Kemikalier (fx eddikesyre, afløbsrens, Salmiak spiritus, m.m.)
- Spraydåser (maling, hårlak, deodoranter, flødeskum, m.m.)
- Batterier (fx genopladelige eller engangsbatterier)
- Lyskilder (fx halogenpærer, LED pærer, lysstofrør)
- Småt elektronik (fx mobiltelefoner, lygter, ledninger)
Klinisk risikoaffald (kanyler med mere og medicinrester) kan ikke komme i den røde kasse. Kanyler og medicinrester skal således fortsat afleveres på et af kommunens apoteker. Her kan man også få udleveret kanylebokse.
Nuværende ordninger fortsætter
Hvis du ikke ønsker en rød kasse til farligt affald, kan du fortsat aflevere;
- Småt elektronik, lyskilder og batterier i hver sin frysepose (op til 4 liter) på låget af din beholder til plast & drikke- og madkartoner / papir
- Dine kemikalier og øvrigt farligt affald kan du aflevere på genbrugsstationen eller til en af de farvehandlere, som har indgået aftale med Gladsaxe Kommune:
- Flügger Farver, Søborg Hovedgade 49
- Flügger Farver, Gammelmosevej 257
- Røverkøb, Søborg Hovedgade 45
- Ryby Hvidevarehus - Bagsværd Torv 2 (batterier, lysstofkilder)
Vær opmærksom på at tomme kemikalieflasker af plast skal sorteres forskelligt afhængigt af, hvilken kemikalietype der har været i flasken/dunken. Er der stadig indhold i dunken skal den altid afleveres på genbrugsstationen til farligt affald eller i den røde kasse.
Tom emballage med mærkningen sundhedsfare må gerne komme i beholderen til plast. Skyl de tomme flasker i koldt vand og sæt et kryds over faresymbolet inden du lægger dem i beholderen til plast, så ved skraldemanden, at de ikke indeholder farligt affald.
Tom emballage med mærkningerne ætsende, brandfarlig eller miljøfare skal i beholderen til restaffald. Skyl de tomme flasker i koldt vand og sæt et kryds over faresymbolet inden du lægger dem i beholderen til restaffald, så ved skraldemanden, at de ikke indeholder farligt affald.
Tom emballage med mærkningen kronisk sundhedsfare, skal altid afleveres som farligt affald, enten i den røde kasse eller på genbrugsstationen.
Tom emballage med mærkningen akut giftig skal altid afleveres som farligt affald på genbrugsstationen.