Nødberedskab hos Hjælpemiddeldepotet
For at mindske risikoen for smitte med COVID-19 af medarbejdere og borgere, har vi omlagt driften på Hjælpemiddeldepotet på følgende måde:
(Opdateret 1. marts 2021)
Der kan afhentes eller afleveres hjælpemidler på Hjælpemiddeldepotet efter aftale med medarbejder i Visitationen eller på Hjælpemiddeldepotet. Hjælpemidler afhentes og leveres uden for hoveddøren på Hjælpemiddeldepotet.
Åbent hus på Hjælpemiddeldepotet er aflyst/ lukket til og med 5. april 2021 grundet skærpede coronarestriktioner.
I forbindelse med åbent hus, skal du forvente at komme til at vente udendørs. Der er mulighed for at opholde sig i overdækket område og det vil være muligt at sidde ned.
Der betjenes én borger (+ evt. pårørende) ad gangen af den sagsbehandlende terapeut. Der skal afsprittes hænder og holdes afstand. Hvis den sagsbehandlende terapeut eller medarbejder fra Hjælpemiddeldepotet ikke kan holde den nødvendige afstand (1 meter for raske borgere og 2 meter for særligt udsatte borgere), skal der bæres mundbind eller visir af både borger og medarbejder.
Hjælpemidler der leveres til borgerens hjem afleveres i videst muligt omfang til borger ved hoveddøren. Det samme gør sig gældende for afhentning af hjælpemidler, som i videst muligt omfang stilles uden for af borger.
Ved levering og opsætning af hjælpemidler i hjemmet skal der sikres afstand mellem borger og medarbejder ((1 meter for raske borgere og 2 meter for særligt udsatte borgere). Kan denne afstand ikke sikres, skal medarbejder bærer mundbind eller visir.
Det er ikke muligt at benytte toilettet på Hjælpemiddeldepotet i øjeblikket, da Gladsaxe Kommune i så høj grad som muligt skal sikre afstand og mindske smitte risiko.
Har du, eller dit barn, et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan I søge tilskud til hjælpemidler og blive aflastet i hverdagen.
Har du brug for hjælpemidler i en midlertidig periode, bliver de stillet til rådighed af sygehuset.
Hjælpemiddeldepotet
Hos hjælpemiddeldepotet har du mulighed for at få repareret et hjælpemiddel, afprøve et udvalg af hjælpemidler, eller afhente et hjælpemiddel du er blevet bevilliget.
Læs mere om Kropsbårne/personlige hjælpemidler
Kontakt til Hjælpemiddelgruppen
Hvis du eller en pårørende har brug for hjælp i forbindelse med at bestille hjælpemidler eller har spørgsmål til hjælpemiddelgruppen, skal du kontakte din sagsbehandler.