Gladsaxe Company House
Gladsaxe er en del af storbyen København og en væsentlig aktør i arbejdet for at fastholde og skabe vækst og udvikling i Hovedstadsregionen. Det skal fortsat være attraktivt at bosætte sig og drive virksomhed i Gladsaxe. Det skal understøttes med levende bymidter, små grønne byrum, rolige forstadsområder med attraktive boligområder og innovative erhvervsområder.
Gladsaxe er en erhvervskommune i vækst, og med den kommende Hovedstadens Letbane åbnes op for endnu mere omdannelse og nybyggeri langs Ring 3. Infrastrukturen styrkes med flere cykel- og gangstier og kollektiv transport med velfungerende knudepunkter til skift af transport.
Hvis du overvejer at flytte din virksomhed til Gladsaxe, står vi til rådighed med hjælp til at lokalisere sig og blive en aktiv del af det lokale erhvervsliv.
Send en mail til [email protected], tlf. 39 57 50 15