Kvalitet i medicinhåndtering
Kvalitet i Medicinhåndtering er et projekt, hvori den elektroniske medicinbeholder DoseCan indgår. DoseCan hjælper dig med at huske din medicin.
Kvalitet i Medicinhåndtering er et projekt, hvori den elektroniske medicinbeholder DoseCan indgår. DoseCan hjælper dig med at huske din medicin.
Den elektroniske medicinbeholder DoseCan husker dig på, at du skal tage din medicin, så du får den rettidigt. Den støtter dig, så du bliver mere selvhjulpen og påmindelsesfunktionen kan give dig og dine pårørende større tryghed.
DoseCan udløser en alarm, når det er tid til, at du tager din medicin. Med en app får plejepersonalet en besked, hvis du ikke kvitterer i forbindelse med din medicinindtagelse. Herved understøtter DoseCan opfølgning på din medicinindtagelse og påmindelse herom.
DoseCan er til dig, der har svært ved at huske at tage din medicin, og som modtager hjemmepleje. Modtager du hjemmepleje og vil du gerne afprøve DoseCan, kan du kontakte dit hjemmeplejedistrikt.
DoseCan indføres i sammenhæng med projektet "Kvalitet i Medicinhåndtering". Hensigten er at understøtte korrekt medicinhåndtering og medicinindtagelse.
Gladsaxe Kommune har også investeret i en systemintegration til omsorgsjournalen Nexus. Det betyder, at de relevante medarbejdere nemmere og mere enkelt får informationen de behøver via omsorgsjournalen.
Se DoseCan i praksis
Hvis du vil se hvordan DoseCan fungerer i praksis kan du søge på Youtube, hvor der ligger flere videoer.