Unge under 18 år
Er du under 18 år og oplever du som ung, at euforiserende stoffer og alkohol fylder for stor en del af dit liv? Måske endda så stor en del, at alting omkring dig føles uoverkommeligt eller dagligdagsgøremål bliver svære at gennemføre?
Det kan være svært at afgøre, hvornår der er brug for at søge hjælp. Og hvordan hjælpen skal se ud. Du kan altid ringe til Rusmiddelcentret og få råd og vejledning. Den første kontakt kan være anonym.
Vejen mod en ny tilværelse
Et misbrug kan påvirke mange aspekter af ens liv. Måske vil du opleve, at det går gradvist dårligere i skolen, på fritidsarbejdet eller i din relation til familie, venner eller kæresten. Første, vigtige skridt på vejen mod en ny tilværelse, er at række ud efter hjælp til det, der er svært.
Gratis og anonym behandling
Vi står klar til at hjælpe dig videre uanset, hvilken situation, du står i. Hos os kan du få gratis og professionel hjælp – målrettet netop dig. Som en ekstra tryghed, kan du henvende dig helt anonymt til os for råd og vejledning.
Hjælp uden for åbningstiden
- Hvis du vil vide mere om alkohol, eller har brug for at snakke med nogen uden for kommunal åbningstid, så ring til Alkolinjen
- På Giftlinjen kan du få rådgivning døgnet rundt.
- Mindhelper hjælper unge gennem hårde tider.
- Ingen unge skal gå rundt med problemer alene. Har du brug for at tale med nogen, så ring til Headspace
- SMART er for dig, som ønsker tilknytning til en selvhjælpsgruppe.