14 - Søborg Kvarter

En kort fortælling om Søborgs historie og Forskønnelsesforening

Søborg gennemgik tidligt en udvikling fra landområde til bymæssig bebyggelse. Omkring århundredeskiftet begyndte en bosætning i Søborg omkring Frederiksborgvej, som senere blev til Søborg Hovedgade. Startskuddet til det Søborg Kvarter som vi kender det i dag, begyndte med udstykningen af Søborggård i 1901. Søborggård lå, hvor det nuværende Søborg Torv ligger i dag. Da grundsalget begyndte, var der endnu ikke de mest elementære fornødenheder som kloakering, vejbelysning, skoler mv. Mange af de første, der flyttede til kvarteret, startede med at opføre lysthuse med køkkenhaver. Senere begyndte de at bygge større. Efterhånden som folk fik råd til at bygge helårsboliger på deres jordlodder, viste det sig, at mange var til eksperimenterende arkitektur med kamtakkede gavle, cementstuk på facaderne m.v. Det blev ikke kun modtaget positivt. Søborg Forskønnelsesforening blev stiftet i 1911 med det formål, at hjælpe og vejlede til at bygge ”fornuftige huse i pæn købstadsstil”. Forskønnelsesforeningen fortsatte deres arbejde i ca. 15 år.

Søborg Hovedgade

Den første bebyggelsesform omkring Søborg Hovedgade var fritliggende villaer i én til to etager, ofte med to boliger. I forbindelse med den begyndende byudvikling etableredes også butikker, som rettede sig mod områdets beboere.

En del af bebyggelsen langs Søborg Hovedgade er opført i 1920érne og 1930érne og er præget af bevægelsen “Bedre Byggeskik”, som havde det formål at fremme god arkitektur, når almindelige mennesker skulle bygge. Denne bevægelse har resulteret i flere gedigne huse, som repræsenterer noget af det bedste i datidens husbygning, og som i registranten “Huse i Søborg” er klassificeret som bevaringsværdig arkitektur.

Søborg Hovedgade, som er en primær færdselsåre i Gladsaxe, er den største sammenhængende handelsgade i kommunen. Gaden ligger parallelt mellem to motorveje og S-tog. Søborg Hovedgade har flere busruter, som har forbindelse til bl.a. Emdrup Torv og Buddinge Station, hvor der også vil komme en letbane. Den del af Søborg Hovedgade, der ligger i Gladsaxe Kommune, er ca. 2 km lang med udadvendte funktioner på en stor del af strækningen, rådhus, bibliotek, kirke, to skoler og etageejendomme. Der ligger omkring 250 butikker, cafeer, serviceerhverv m.v., primært i stueetagen. De øvrige etager indeholder boliger, klinikker og liberalt erhverv.

Søborg Kirke

Søborg Kirke blev tegnet i 1911 af arkitekt Alfred Jørgensen og byggeriet påbegyndtes i 1913. Først i 1914 stod kirken helt færdig, og klokkerne kunne tages i brug. Grundet udformningen af kirketårnet, kaldes Søborg Kirke ”Nissehuen” i folkemunde.

Søborg Skole

Søborg Skole blev indviet i 1908 og var bygget efter det såkaldte pavillonsystem, som var meget moderne i begyndelsen af 1900-tallet. Den store, røde bygning i tre etager ud mod Søborg Hovedgade, som mange i dag forbinder med Søborg Skole, stod klar til brug i 1927.

Tinghøj Batteri

Tinghøj Batteri er opført i 1887-1888 og er fredet. Batteriet var ca. 300 m langt og formet som en halvmåne. Batteriets formål var bl.a. at beskyde områderne foran Gladsaxe, Bagsværd og Lyngby Forter. På batteriets højeste punkt var der en kikkertstation. Bemandingen på Tinghøj Batteri bestod af 3 officerer, 13 underofficerer og 100 menige. Batteriet blev nedlagt i 1920.

I Søborg Kvarter er der ud over de grønne områder og legeplads på Søborg Torv også et rekreativt område i Wergelandsparken.

Wergelandsparken

Den lille grønne plet, Wergelandsparken, har siden 1974 strakt sig mellem Wergelands Allé og Runebergs Allé. I parken er der mange æbletræer, store stedsegrønne træer og en legeplads. Den sydøstlige del af parken er ”Vild Med Vilje”, der skal fremstå som en lille vild oase med langt naturgræs mellem de mange æbletræer. Én gang om året klippes det vilde græs.

Søborg Torv

Søborg Torv er af en byens vigtige pladser. Torvet er oprindelig anlagt efter forslag fra Vilhelm Lauritzen og landskabsarkitekt C.TH. Sørensen. Dengang fungerede Søborg Torv som vendeplads for sporvognen. Det betyder, at Søborg Torv har en størrelse og skala som Rådhuspladsen i København. Torvet er omkranset af etagebygninger bl.a. Kollektivhuset, der stod færdigt i 1951. Der er butikslokaler i dele af stueetagerne langs torvet. Torvet er blevet renoveret flere gange. Blandt andet i 2001, hvor man tilførte trapper og bassiner. I 2019 gennemgik torvet endnu en forandring på baggrund af GladsaxeLiv principper og input fra kvarterets beboere. På torvets grønne halvdel er der en legeplads, der henvender sig til de lidt større børn. Der er konstrueret mindre bakker, der er beplantet med blandede engblomster. Bakkerne er med til at skabe afstand til trafikken på Søborg Hovedgade. I den modsatte ende af torvet er der en parkeringspladser og springvand. Der er samtidig mulighed for at spille boldspil og holde mindre koncerter.

Søborg Parkallé (Ved lindetræerne)

Førhen var der en ganske almindelig græsplæne under den smukke, gamle lindeallé, der ligger i forlængelse af Søborg Torv. Men i forbindelse med ”Vild Med vilje” får de 3.000 m2 eksisterende græs lov til at gro til langt naturgræs. På den måde kombineres de tre snorlige rækker af træer med det idylliske vildnis af planter. På sigt er det ønsket, at de store lindetræer skal knejse over et område med flere vilde blomster og insekter, der er til gavn for både biodiversiteten og oplevelsen af byparken. 

Søborg Kvarters kvaliteter som handels- og boligområde skal fastholdes. Samtidig skal de bevaringsværdige bygninger bevares og stå som gode eksempler på god arkitektur i kvarteret. Søborg Hovedgade ønskes fornyet med mere plads til byliv samt et mere grønt udtryk. Fornyelsen af Søborg Hovedgade forventes at strække sig over flere etaper. Første etape løber fra hovedgadens syd-østlige del fra Dyssegårdsvej, som er grænsen til Gentofte Kommune, og til Vilhelm Bergsøes Allé. Visionen for fremtidens Søborg Hovedgade er, at det skal være en sammenhængende attraktiv handelsgade, der sætter rammerne for byliv og aktiviteter. Gaden skal rumme grønne opholdsarealer og bynatur, der indbyder til samvær og uformelle møder. Der skal være trygt at færdes til fods og på cykel, og trafikken skal afvikles sikkert, både på langs og på tværs af gaden.  

Søborg skole renoveres og udbygges til fremtidens skole med indvielse i 2025. Skolens markante udtryk i bybilledet bibeholdes og forstærkes samtidig med, at skolen vil fremstå med en mere åben og inviterende arkitektur. Der indrettes nye tidssvarende læringsmiljøer med en træudbygning og opholdstrapper mod skolegården. Arealet mellem Søborg Skole og Søborg kirke, hvor også hovedindgangen til skolen ligger, vil på sigt skulle indrettes, som et fælles pladsområde for skolen, kirken og kvarteret.      

Som et led i Gladsaxes dagtilbudsstrategi, skal der opføres et nyt børnehus på idrætscenteret. Med afsæt i børnehusets placering er visionen, at dagtilbuddet skal have en idrætsprofil.