Venskabsby siden 1990
Neubrandenburg er en af kommunens venskabsbyer i Tyskland. Den gamle bydel i Neubrandenburg er omgivet af en over 800 år gammel velbevaret rødstensmur med fire byporte, der danner en flot indgang til byen.
Med sine ca. 71.000 indbyggere er Neubrandenburg den tredjestørste by i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Byens placering midt imellem Berlin og Østersøen har haft stor betydning for områdets handel og industri. Et idyllisk skov- og bakkelandskab omkranser byen, og lige i nærheden ligger den 17 km lange Tollense sø.
Byrådet består af 45 medlemmer og Neubrandenburg er også venskabsby med :
- Collegno i Italien
- Flensburg i Tyskland
- Koszalin i Polen
- Nazareth i Israel
- Nevers og Villejuif i Frankrig
- Petrosawodsk i Rusland
- Yangzhou i Kina
Hvis du gerne vil læse mere om byen, kan du besøge Neubrandenburgs hjemmeside.