Som førtidspensionist er der stadig muligheder for at arbejde. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og være under 65 år.
Som førtidspensionist er der stadig muligheder for at arbejde. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid, men du skal modtage førtidspension og være under 65 år.
Ved ansættelse i et løntilskudsjob modtager du løn. Ved siden af lønnen vil du fortsat modtage din pension. Du skal være opmærksom på, at ansættelse i et løntilskudsjob kan få betydning for størrelsen af din udbetalte pension.
Pensionen er sammensat af forskellige beløb, og flere af disse ændrer sig, hvis du får en ekstra indtægt. Du kan henvende dig til kommunens ydelsesafdeling og få oplyst de aktuelle tal for, hvor meget du må tjene, før din sociale pension ændres.
Lønnen udbetales af arbejdsgiveren og fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og dig selv i samarbejde med de faglige organisationer.
Kommunen kan give hjælp til arbejdsredskaber og korte kurser, hvis det afhjælper begrænsningen i arbejdsevnen.
Er du interesseret i et løntilskudsjob, kan du rette henvendelse til Jobcenter Gladsaxe, der kan orientere dig om, hvordan ordningen administreres og om dine muligheder.