Du kan læse mere om tilmeldingsdatoer 2024 i løbet af 1. kvartal 2024
Sommerferieaktiviteter er tilbud til børn, der går i skole i Gladsaxe Kommune eller hvor den ene eller begge forældre bor i Gladsaxe Kommune. Børnene skal have afsluttet 0. klasse og være under 18 år på aktivitetstidspunktet for at deltage.
Sommerferieaktiviteterne finder sted i skolernes sommerferie. Aktiviteterne afholdes typisk fra mandag til fredag fra klokken 9.00 til 15.00. Barnet skal møde umiddelbart inden aktiviteten starter, og forlade aktivitetsstedet, når aktiviteten er slut. Du kan læse mere om de enkelte aktiviteter i aktivitetsoversigten.
Det er lokale foreninger og institutioner i Gladsaxe, der står for aktiviteterne, og det er deres ledere og instruktører, børnene møder på stedet.
Det koster 130 kroner at deltage i en sommerferieaktivitet. Barnet må først deltage, når betalingen er gået igennem. Du kan betale med MobilePay, Dankort, Visa Electron og MasterCard, når du tilmelder dit barn. Ved afmelding refunderes beløbet ikke.