Afgørelser efter jordforurenings- og miljøbeskyttelsesloven
Gladsaxe Kommune fører miljøtilsyn med Høje Gladsaxe Spidslastcentral, Gyngemosevej 3, 2860 Søborg. Virksomheden har fået en miljøgodkendelse. Da der er kommet nye EU regler for Bedste Anvendelige Teknologi (BAT) for store fyringsanlæg skal miljøgodkendelsen opdateres.
Miljøafdelingen tager derfor sagen op og du har mulighed for at se udkast til afgørelse, når denne foreligger. Miljøafdelingen vurderer umiddelbart, at opdateringen blandet andet bliver en skærpelse af grænseværdier for udledning af stoffer til luften.
Miljøafdelingen må ikke træffe afgørelsen før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om udkast til afgørelse. Du kan derfor bede om at se udkast til afgørelse og kommenterer dette ved at sende en mail til virksomhed@gladsaxe.dk senest den 20. januar 2020. Når udkastet foreligger, og du får det tilsendt har du 2 uger til at komme med eventuelle kommentarer.
Spørgsmål til sagen kan ske på telefon 5957 5940 eller sendes til virksomhed@gladsaxe.dk.
Miljøafdelingen har 29. juni 2020 meddelt miljøgodkendelse til Gladsaxe Varmecentral, Transformervej 9A til etablering og drift af ny elkedel på Transformervej 7A. De to anlæg er forbundet og derfor gives tilladelsen som et tillæg til den eksisterende miljøgodkendelse.
De væsentligste miljøforhold er krav om olieudskiller, som kan lukke helt af for afløb til kloak. Støjberegning viser, at det samlede varmeanlæg fortsat overholder miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Du kan se tillæg til miljøgodkendelse her.
Klagevejledning
En eventuel klage skal oprettes direkte på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside på klageportalen, som du finder et link til på naevneneshus.dk. Du kan klage, hvis du er ansøger, klageberettiget myndighed, en forening eller organisation samt enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.
Klagen skal være oprettet på klageportalen senest 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort, altså senest 27. juli 2020.
Søgsmål
Ønskes afgørelsen prøvet ved en domstol skal et eventuelt sagsanlæg i henhold til § 101 i Miljøbeskyttelsesloven, være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 29. december 2020.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakt Katja Mesterton i Miljøafdelingen på telefon 39 57 59 40 eller katmes@gladsaxe.dk
Søborgmagle Kirke ønsker at etablere dybdeboringer til vertikalt jordvarmeanlæg på Grønnemose Allé 77.
Gladsaxe Kommune har screenet projektet og vurderer, at det kan gennemføres uden væsentlig påvirkning af miljøet. Projektet kan derfor gennemføres uden udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport. Afgørelsen er truffet efter § 21 i VVM-bekendtgørelsen. Afgørelsen, der kan findes herunder, er offentliggjort 12.05.2020.
Vejledning til klage og søgsmål fremgår af tilladelsen.
Etablering af jordvarmeanlægget kræver tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven, specificeret ved hhv. boringsbekendtgørelsen og jordvarmebekendtgørelsen.
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Klima & Natur på telefon 39 57 59 29 eller på e-mail til vand@gladsaxe.dk
Vedlagt
Afgørelse om ikke VVM-pligt, vertikalt jordvarmeanlæg, Grønnemose Allé 77
Screeningsskema, vertikalt jordvarmeanlæg, Grønnemose Allé 77
Harrestrup Å Kapacitetsplan afgørelse
Kapacitetsplan 2018; 04.03 2019
Miljørapport; 06.06 2018
Sammenfattende redegørelse; 11.03 2019
Jordregulativ 2019
Miljøteknisk vurdering
Offentlig høring - klagevejledning
Forslag til tillæg nr. 3 til spildevandsplan 2015 regnvandsbassin ved Motorring 3