Forebyggelse og undervisning: SSP Læseplan

Gladsaxe skal være et trygt sted at bo og færdes for børn og unge såvel som for voksne. Vi ser et solidt trivselsfremmende og forebyggende arbejde blandt alle Gladsaxes børn og unge som en integreret del af denne indsats.

Den forebyggende indsats er samlet i SSP Læseplanen, som er bygget op omkring obligatoriske læringsmål for hhv. 0. til 3. klasse, 4. til 6. klasse og 7. til 9. klasse, samt anbefalinger til undervisningsmaterialer.

Hvad er formålet med læseplanen?

Formålet med SSP læseplanen er, at bidrage til det kriminalitetsforebyggende arbejde i skolen og at ruste eleverne til deres børne- og ungdomsliv.

Med SSP læseplanen sættes fokus på fællesskab, trivsel og social kapital, for at skabe en god og tryg skolegang. Der arbejdes med overdrivelser og social pejling, fordi opfattelsen af hvad andre gør - som ofte er overdrevet - har betydning for den risikoadfærd eleverne selv kaster sig ud i. Der arbejdes også med at styrke elevernes mestring og handlekompetence, fordi det ikke er nok at de kender til forskellige problemstillinger, hvis ikke de også kan handle på dem. SSP læseplanen er udviklet, så den spiller sammen med de trinmål for børns udvikling, som er vedtaget i Gladsaxe Kommune.

Hvilken teori og metode bygger læseplanen på?

SSP læseplanen bygger på teori om social kapital, social pejling og risikoadfærd.
En central del af SSP læseplanen er, at der arbejdes med klassens adfærd. Ønsket er, at opbygge en kultur hvor børn og unge er glade for at komme i skolen og kan være sig selv sammen med deres kammerater. Dette vil nemlig medvirke til at mindske risikoadfærd og til det kriminalitetsforebyggende arbejde.

Læseplanens grundantagelsen er, at vi som mennesker er sociale væsener og at vores sociale netværk er værdifulde.

Som en rød tråd gennem hele læseplanen arbejdes der med, at styrke den sociale kapital og at skabe bevidsthed omkring social pejling. Der trækkes således på et teoretisk grundlag der har vist sig at have effekt. I Danmark er dette fx vist i Ringstedforsøget og Aarhuseksperimentet, hvor man er lykkedes med, bl.a. at reducere risikoadfærd, skolefravær og kriminalitet.

Høj social kapital er en egenskab ved et socialt netværk. Det betyder at mange er indbyrdes venner, kan lide at være sammen, hjælper hinanden og stoler på hinanden.

Social pejling bygger på en antagelse om, at vi alle gerne vil opfører sig, som det forventes af os. Men en (ofte fejlagtig) forståelse af, at andre fx ryger eller drikker, kan få de fleste til at tilsidesætte deres personlige viden, værdier og holdninger for ikke at komme til at afvige fra det de opfatter som det normale.

Med udgangspunkt i arbejdet med social kapital og social pejling, skal læseplanen bidrage til, at styrke kendskabet til andre børn og unges værdier, accept af svagheder samt skabe et mere realistisk billede af kammeraterne.

Hvem har ansvar for planlægning af undervisningen?

Skolelederen har det overordnede ansvar for skolens SSP arbejde, herunder arbejdet med læseplanen.

Det er klasseteamet, der sammen med faglig leder er ansvarlig for, at opfylde de relevante læringsmål og sørge for at der lægges en plan for, hvordan der arbejdes med dem.

SSP stiller sig til rådighed for at afholde et forældremøde i indskolingen, et på mellemtrinet og et i udskolingen, samt ved særlige behov. Derudover er SSP til rådighed for sparring og evt. uddannelse af personale i tilstrækkeligt omfang, til at kunne gennemfører den kriminalitetsforebyggende undervisning hensigtsmæssigt.

Hvor kan jeg dele og finde materialer?

Er læseplanen obligatorisk?

Det er i Gladsaxe besluttet, at SSP læseplanen er obligatorisk. Det betyder, at eleverneskal opnå de færdigheder og den viden der er beskrevet i de relevante læringsmål. Det anbefalede materiale er ikke obligatorisk, men skal i stedet ses som en kilde til inspiration.

Det er op til underviserne at vælge hvordan, og i hvilke fag, der afsættes tid til arbejdet med SSP læseplanen.

Det anbefalede undervisningsmateriale er udvalgt på baggrund af teoretiske og metodiske overvejelser omkring unges adfærd og kriminalitetsforebyggelse, og er sammensat for at give forskellige perspektiver på de samme overordnende problemstillinger.