Forebyggende og behandlende tandpleje i omsorgstandplejen tilbydes personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, har svært ved at gå til en privatpraktiserende tandlæge.
Størstedelen af omsorgstandplejens patienter bor i plejebolig eller i ældrebolig. Personer, der bor i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger og en begrænset egenomsorg, kan også visiteres til omsorgstandplejen.
Udviklingshæmmede og sindslidende
Omsorgstandplejen omfatter desuden udviklingshæmmede og sindslidende personer, der ikke kan benytte sygesikringstandplejen og har begrænset egenomsorg på grund af deres handicap.
Bor du i en plejebolig, er du automatisk omfattet af omsorgstandplejen, men ved anvendelse forudsætter det, at du tilmelder dig og betaler jævnfør nedenfor. Du skal blot tage kontakt herom til personalet i plejeboligen, hvor du bor.
Borgere, som bor i egen bolig og får hjælp af hjemmeplejen eller den private leverandør skal visiteres af Gladsaxe Kommunes visitationen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Ved visitationen vurderes det, om man opfylder betingelserne for at kunne få omsorgstandpleje.
I 2022 er det gratis at benytte omsorgstandplejen.
Ønsker visitation - borger i egen bolig/ældrebolig
Hvis I ønsker at bliver visiteret til omsorgstandplejen, skal I kontakte Visitationen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen.
Unge over 18 år med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap
Unge over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kan visiteres direkte til omsorgstandplejen, når de forlader børne- og ungdomstandplejen. Dette gør sig gældende, hvis den unge har vanskeligt ved benytte de almindelige tandplejetilbud i privat tandpleje, men ikke har behov for et specialiseret tandplejetilbud (specialtandplejen).
Vurderer regelmæssigt patientens behov
Tandlægen vurderer regelmæssigt, hvorvidt den indskrevne patient bør henvises til et andet niveau i tandplejen. Dermed sikrer tandlægen, at patienten behandles på det rigtige niveau, men også på det mindst specialiserede niveau.
Den forebyggende og behandlende tandpleje forgår primært på en af kommunens plejeboliger: Bakkegården, Møllegården, Egegården og Rosenlund samt Plejehjemmet Hareskovbo, hvor der er placeret tandklinikker. For yderligere information kan du ringe til 39 57 54 62
Røntgenoptagelser og enkelte behandlingstyper udføres på de kommunale tandklinikker på Grønnemose Skole og Skovbrynet Skole.
Du eller afdelingens personale skal sørge for transporten til anden klinik, denne transport skal du selv betale.
Under omsorgstandplejeordningen vil der tilbydes almindelig tandbehandling - for eksempel
Undersøgelser, tandrensninger samt almindelige tandfyldninger og tandudtrækninger. Derudover kan der tilbydes behandling med proteser.
Større behandlinger med kroner, broer og implantater kan ikke forventes.
Der er fritvalgsordning på tandbehandling i omsorgstandplejen. Hvis du ønsker at benytte tilbuddet om omsorgstandpleje hos en privat praktiserende tandlæge, skal du kontakte tandplejens administration.
Der skal være oprettet en kontrakt med den valgte privat praktiserende tandlæge, før behandlingen må påbegyndes.
Ældres mundhygiejne i alle kommunes plejeboliger.
- At der i plejeboligerne i Gladsaxe Kommune kommer større fokus på mundplejen, som en del af den daglige personlige pleje.
- At flere ældre, ikke selvhjulpne beboere, i plejeboligerne modtager hjælp til daglig mundpleje.
- At plejepersonalet kan genkende en sund mund og de hyppigst forekommende sygdomme i munden.
- At ældre i plejeboligerne ikke bliver syge af infektioner, forårsaget af dårlig mundhygiejne.
Tandplejeren screener beboerne i plejeboligerne sammen med det personale, der varetager den personlige pleje. Derved opnås en status over den enkelte beboers aktuelle mundhygiejne, behov for hjælp til mundpleje, tandstatus og eventuelt behandlingsbehov.
Dette kræver et tæt samarbejde mellem tandplejeren og plejepersonalet, der i fællesskab udarbejder en mundplejeplan for den enkelte beboer.
Tandplejens medarbejder laver en opfølgning på mundplejeplanen ud fra den enkelte beboers behov, og mundplejeplanen revideres løbende på de opfølgende besøg.