Miljøtilsyn udføres af Miljøafdelingen i Gladsaxe. Vi kan inddrage andre myndigheder i forbindelse med tilsynsopgaverne, herunder Arbejdstilsynet, politiet eller beredskabet. Derudover har vi samarbejde med Gladsaxe Kommunes forsyningsselskab Novafos (tidligere NordVand).
Gladsaxe Kommune er med i Natur og Miljøsamarbejdet. Det er et formaliseret tværkommunalt samarbejde mellem syv kommuner i hovedstadsområdet. De syv kommuner er Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Frederiksberg, Herlev, Rudersdal og Gladsaxe.
Natur- og miljøsamarbejdet bidrager til at højne kvaliteten og effektiviteten af miljøtilsynet i kommunerne ved at:
- Tilrettelægge faglige temamøder og faglige kurser
- Opnå fælles forståelse og praksis som følge af nye love og regler
- Være et forum for erfaringsudveksling mellem sagsbehandlere
- Mulighed for fælles sagsbehandling på relevante områder
- Fælles tilsynskampagner, når det er muligt
Andre netværk vi deltager i:
- Kommunernes Landsforenings Industrinetværk
- Biofos Miljøgruppe
- Envina (Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige)