Sammen med beboeren og familien skaber vi et liv, der er værd at leve.
På Bakkegården hjælper vi dig med at falde godt til i et rigtigt godt arbejdsmiljø.
Vi mødes med mange forskellige faglige baggrunde - og sammen bliver vi bedre til gavn for borger og familie. Vi gør alle en forskel, når vi er på arbejde.
En spændende og udviklende hverdag
I filmen fortæller forskellige medarbejdere om deres arbejde på Bakkegården, der har plejeboliger for borgere med demens.
Medarbejderne fortæller om deres hverdag med beboerne, om at Bakkegården er Eden Alternative certificeret og om vigtigheden af gensidig sparring om udvikling, for hele tiden at blive dygtigere til at arbejde med demente borgere.
Sammen bliver vi bedre og dygtigere
Du får en grundig introduktion og en mentor, der hjælper og følger dig det første halve år. Du får de nødvendige kompetencer og uddannelse hos os.
Vi tager et fælles ansvar for hverdagen ved at tale sammen og hele tiden arbejde på at gøre hinanden bedre. Vi har en grøn Smiley i arbejdsmiljø. Det har vi fordi, vi har fokus på os som personale, for at kunne yde vores bedste til beboere og familie.
Vi har også fast supervision som tilbud til personalet.
Balance mellem arbejdsliv og privatliv er vigtigt, derfor udviser vi stor fleksibilitet.
Vi ser beboeren før sygdommen
Vi arbejder ud fra at se mennesket før sygdommen, og det betyder, at vi er gode til at arbejde ud fra, hvordan beboeren har det og deres livshistorie. Vi ønsker at følge beboerens personlige rytme og behov, så meget som vi kan. Vi gør meget ud af at forstå den hjernesygdom - og dermed de udfordringer, det giver for beboeren og familien, men vi er lige så optaget af, at den enkelte har daglige gøremål, som de kan lide.
I dagligdagen lægger vi særligt vægt på:
- at inkludere beboeren
- at beboeren har meningsfuld beskæftigelse efter behov
- at beboeren trøstes
- at beboeren er inkluderet i fællesskaber efter behov - så beboeren styrkes i at bevare sin identitet.
Vi er et registreret Eden Alternative hjem.
Som et Eden Alternative hjem vi lægger meget vægt på, at det er beboerens hjem. Vi træner i at se, hvordan ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed ses i hverdagen - så vi kan modarbejde disse plager.
Vi bruger nogle hjælpere i hverdagen: Børn, dyr og natur.
- Børn er velkomne på Bakkegården.
- Vi har dyr fælles - beboeren kan have deres kat, hund eller fugl med - og personalet har ofte deres hunde med.
- Naturen har vi uden for døren - og vi bruger den.
Læs om The Eden Alternative og hvad Eden Alternative filosofien er.
Har du interesse i at arbejde sammen med os for at skabe et liv, der er værd at leve - så hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning eller til at give os et kald på telefonen.