Hvad er et botræningstilbud?
Botræningstilbuddet er for unge med udviklingshæmning og/eller autismespektrumforstyrrelser. Der er mulighed for midlertidigt ophold. Der er ikke tilknyttet en nattevagt.
Fra september 2022 er botræningstilbuddet midlertidigt flyttet fra Valdemars Allé 81A til lokaler i Buddingecentret. Vi forventer, at vi flytter til Kellersvej i anden halvdel af 2023, hvor vi samtidig får plads til flere borgere.
Borgerne kan klare sig selv med individuel støtte og fælles basistid til træning af sociale relationer og netværk. Der er ikke nattevagt knyttet til botræningstilbuddet.
Vi ligger i Søborg og er en del af ”Socialpædagogisk Botræning” (SB) i organisationen Gladsaxe Handicaptilbud. I Gladsaxe Handicaptilbud er der også en aftenklub (Keller Klub), flere beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud, permanente botilbud og en café med fællesspisning i løbet af ugen og andre fælles aktiviteter (Slotscaféen).