Borgerservice
Idrætsanlæggene
Grønne områder
Pladsanvisning
Affaldssortering
Fjernvarme
Ledige jobs
Jobcenter
Følg Byrådets arbejde
Letbane
Erhvervsservice
Gladsaxestrategien
Københavns Befæstning er et stort militæranlæg der udgør en forsvarsring rundt om København. Den blev bygget og udbedret i årene 1858 til 1918, og dele af denne findes i Gladsaxe Kommune i form af to forter og to batterier.
Den 2. september 1807 blev København bombet af englænderne, og efter tre dages bombardement kapitulerede Danmark. Dette gav anledning til diskussion om, hvordan Danmark i fremtiden skulle gardere sig mod fjender. Resultatet var at bygge en befæstningsring om København med den seneste militærteknologi, således at fjender kunne holdes i skak indtil hjælpen kom udefra. Dette skabte et politisk røre, da beslutningen også betød, at det kun var København der var beskyttet.
Trods modstand blev befæstningsringen bygget. Det var en dyr affære, og på det tidspunkt udgjorde det en tredjedel af bruttonationalproduktet. Ironisk nok blev den nye teknologi, der var anvendt til at bygge Københavns Befæstning med, hurtigt forældet, og befæstningen blev aldrig taget i brug som hensigten var. Allerede i 1920 blev landbefæstningen derfor nedlagt. Se film om hele Københavns Befæstning.
Der skulle en kompliceret militærstrategisk byggeplan af befæstningsringen til, for at kunne forsvare hovedstaden mod en indtrængende fjende, der kunne komme enten fra landsiden og/eller vandsiden. Vest for byen blev Vestvolden etableret og på nordfronten blev der bygget en række forter og batterier samt kanaler der skulle kunne åbnes og oversvømme et område. På vandsiden blev søforterne udbygget.
Både et fort og et batteri er et armeret fæstningsanlæg, men opererer på forskellig vis. Et batteri har normalt kanoner der kun kan skyde i én retning og er udtænkt til at operere i fjernkamp. Et fort har kanoner der kan skyde i alle retninger og kan både bruges i nær- og fjernkamp. De fleste batterier er derfor placeret længere bag forterne og skulle derfor hjælpe med at skyde fjender ned, der var optaget af forterne i fronten.
Nordfronten betegner den del af Københavns Befæstning, der går fra Utterslev Mose og nordover, hvor der opførtes en kæde af forter (Gladsaxefortet, Bagsværdfortet, Lyngbyfortet, Garderhøj Fort og Fortun Fort). Bag forterne lå en række batterier, der assisterede de foranliggende forter (Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri, Ordrup Krat og Christiansholm Batteri).
Befæstningen ligger endnu i dag som en ring rundt om København. Med Vestvolden som beskyttelse på sydfronten, og forter og batterier på nordfronten, heriblandt de fire fæstningsanlæg i Gladsaxe Kommune.
Der er blevet lavet mange forskellige aktiviteter på Københavns Befæstning, som man kan komme og prøve, siden Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen startede et revitaliseringsprojekt i 2009.
Der er for eksempel mulighed for at få en rundvisning på Garderhøjfortet, hvor man kan prøve at være soldat fra befæstningens tid.
Der er også god mulighed for at få en spændende og berigende oplevelse med familien på Befæstningsdagen, hvor der er åbent på mange forter og anlæg langs Københavns Befæstning. Det foregår hvert år sidste søndag i september.
Forter og batterier i Gladsaxe
I Gladsaxe Kommune ligger to forter: Gladsaxefortet og Bagsværdfortet, samt to batterier: Buddinge Batteri og Tinghøj Batteri. Bortset fra Tinghøj Batteri, der er privatejet, er de øvrige dele af befæstningen i Gladsaxe kommunal ejendom. Se oversigtskort
Bagsværdfortet er et ganske særligt fort, da det er det eneste fort i Københavns Befæstning, der har et helt intakt stormgitter. Stormgitteret blev brugt til at holde fjenderne i skak, hvis de kom for tæt på.
Bagsværdfortet blev opført i årene 1892 til 1893. Militærstrategisk indgik fortet i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen mellem Gladsaxefortet og Lyngbyfortet. Bag forterne lå en række batterier, der dels skulle beskyde en eventuel fjende foran og mellem forterne, dels skulle yde forterne rygdækning.
Dyk ned i historien om fortet som befæstning og som mangeårig opbevaringscentral for bevaringsværdige filmruller i vores flotte film.
Konstruktion og funktion
Fortet er trekantet og omkranses af en tørgrav og et glacis. Selve bygningen er en betonbygning i to etager. I nederste etage var der kaserne for fortets artillerister, ammunitionsmagasiner, kabys og maskinrum. Den øverste etage, skytsetagen, indeholdt tårnbrøndene til fortets fire skytstårne (kanontårne) og to observationstårne. Fortet har samme trekantede form som de fleste andre forter i Københavns Befæstning. Denne grundplan er praktisk, da der er færrest mulige sider at forsvare. Formen gav mulighed for, at fortet kunne forsvares effektivt med kun fire kanoner og fire rekylgeværer. Bagsværdfortet havde dog otte kanoner.
Aktivt og passivt forsvar
Der var et aktivt og et passivt forsvar på Bagsværdfortet. Det aktive forsvar bestod af de otte kanoner. De passive forsvarsforanstaltninger bestod af forhindringer, der vanskeliggjorde fjendtlige soldaters indtrængen på selve fortet. Der var en sprængkappe, som beskyttede mod eksploderende granater. Fortet er bygget i beton, som netop blev introduceret som byggemateriale i slutningen af det 19. århundrede. Endvidere var muren, som løber hele vejen rundt om fortet, den væsentligste passive forhindring for fjendens soldater. Den blev konstrueret med et to meter højt stormgitter hele vejen rundt. Bagsværdfortet er det eneste fort i Københavns Befæstning, der har et helt intakt stormgitter.
I henhold til bemandingsplanen af år 1900, bestod bemandingen i fredstid af fire officerer, 13 underofficerer og 57 menige. Mobiliseringsstyrken udgjordes af to officerer, 16 underofficerer og 80 menige. Hvis fortet kom i krig, ville der altså være i alt 172 mand på Bagsværdfortet. I fredstid ville der være 74.
Fortets anvendelse efter 1920
Fortet var i brug til 1920, hvor hele landbefæstningen blev nedlagt. Ved nedlæggelsen overtog Hærens Ammunitionsarsenal fortet til oplagring af ammunition. Under 2. Verdenskrig blev fortet brugt til indkvartering af tyske soldater. Det vides ikke, hvad det har været anvendt til, men det må have været betydningsfuldt, for det var ét af kun otte steder på Sjælland, hvor tyskerne havde indlagt minefelt til beskyttelse af et anlæg. Der blev efter krigen ryddet 1.332 fodfolksminer fra området.
I 1965 blev fortet overtaget af Kulturministeriet, der brugte det til opbevaring af film for Det Danske Filmmuseum. Museet benyttede fortet indtil 2007 til opbevaring af historisk, brændbare film, og opførte en depotbygning på området til dette formål. Bygningen er siden blevet fjernet.
Bagsværdfortet blev omfattet af Museumslovens beskyttelse som fredet fortidsminde i 1993, og der må derfor ikke udføres ændringer uden godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. I 2008 indsendte Gladsaxe Kommune sammen med Danmarks Naturfredningsforening forslag om fredning af Bagsværdfortet efter Naturbeskyttelsesloven. Denne fredning blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2010.
Gladsaxe Kommunes overtagelse af Bagsværdfortet
Siden 1961 har Gladsaxe Kommune lejet godt halvdelen af arealet. Den sydøstlige del blev anvendt til byggelegeplads og den resterende del uden for selve fortet blev udlagt til offentlig park: Bagsværd Fort Folkepark. Siden er byggelegepladsen overtaget af den kommunale fritids- og ungdomsklub kaldet Bagsværd Fort. Gladsaxe Kommune forhandlede om køb af fortet gennem flere år, og overtog endeligt fortet med omkringliggende områder i februar 2012. Fortets bygning hører i dag under Børne- og Kulturforvaltningen, mens det grønne område hører under By- og Miljøforvaltningen (Vej og Park).
Som følge af fredningsbestemmelserne i 2010 blev bevoksningen på fortlegemet ryddet i november 2011 og efterfølgende blev en depotbygning fjernet. I februar 2012 vedtog Gladsaxe Byråd projekt- og plejeplan for Bagsværdfortet, som medvirker til at understøtte fredningsbestemmelserne. Projektets førstegangsindgreb blev foretaget i perioden oktober 2012 til december 2013 og bestod i rydning af en eksisterende legeplads, udtynding i træer og buske rundt om fortet, græssåning og etablering af en forhindringsbane. Endvidere blev der opsat borde og affaldskurve samt informationstavler, der fortæller om fortets historie og brug.
Fondsmidler til restaurering af Bagsværdfortet
Da Bagsværdfortet blev ryddet stod det klart, at det havde behov for et ansigtsløft. Den største bekymring var stormgitteret, som var tæret igennem der, hvor det er fæstnet til betonmuren. Dette betød nemlig, at der var stor risiko for, at det ville kollapse. Da Bagsværdfortet er det eneste fort med et intakt stormgitter, blev det en prioritet at få det restaureret. En grundig undersøgelse viste, at det ville kræve en større investering at give fortet det nødvendige ansigtsløft. Gladsaxe Kommune besluttede sig for at søge eksterne midler for at få fortet til at stå flot igen. Det er nu lykkedes at indsamle de fornødne midler via fonde. Med 1.500.000 kroner fra Augustinus Fonden, 3.000.000 kroner fra Louis-Hansen Fonden og 1.700.000 kroner fra Villum Fonden er det sammen med Gladsaxe Kommunes eget bidrag blevet muligt at gennemføre restaureringen af fortets ydre.
I 2018 blev det store arbejde med restaurering af fortets facader, støttemur og stormgitter afsluttet, så fortet nu er bragt tilbage til sit oprindelige udseende fra 1893.
På Bagsværdfortet er der mange muligheder for leg og bevægelse. Fortet ligger på samme område som klubben Bagsværd Fort, som man også er velkommen til at besøge.
Aktiviteter på Bagsværdfortet
På Bagsværdfortet er der etableret en forhindringsbane, der er inspireret af soldaternes træningsbaner i tiden omkring Første Verdenskrig.
Der er opsat informationstavler om fortet og befæstningens historie, lige som man kan finde foldere med information om anlægget.
Der er lavet en lille skattejagt på området, som kan løses af både børn og voksne. Denne folder kan findes ved informationstavlen ved fortets hovedport eller hentes på biblioteket.
Man kan også låne en aktivitetskuffert fra Gladsaxe Hovedbibliotek, som er fuld af ting til mange timers leg. Indholdet i kufferten er inspireret af historien omkring Bagsværdfortet og kan bruges både på fortet, men også hjemme i haven. Kufferten bliver kaldt for fødselsdagskuffert og findes i bibliotekets materialebase. Her kan du læse mere om fødselsdagskufferten.
Du kan også finde inspiration til lege, der er lavet med Københavns Befæstning i tankerne på YouTube. Se små film med ideer her.
Gladsaxefortet er bygget i 1892 til 1893. Fortet var i brug indtil 1920, hvor hele befæstningen rundt om København blev nedlagt. I en årrække var der et bryggeri, der benyttede bygningerne og der blev brygget Fort øl. I 1971 købte Gladsaxe Kommune fortet, og gennemførte en længerevarende restaurering. Siden 1984 har det været udlejet til hjemmeværnet. Fortet er fredet som historisk mindesmærke efter Museumsloven.
Det grønne område
Gladsaxefortet er jævnfør Lokalplan 70 ”Ved Fortet, Kagså Kvarter” udlagt til fritidsområde og grønt område. Området er to en halv hektar og består af kasematbygningen, kaponieren, fortlegemet og resterne af voldanlægget og tørgraven samt den omgivende park.
Området består af større og mindre åbne græsarealer omgivet af kratagtig bevoksning med større træer. Bevoksningen langs områdets kanter danner en god ramme mod motorvejene mod vest og nordøst og mod parcelhusene mod syd. På voldene mod vest og nord er der ligeledes kratagtig bevoksning. Oprindelig var disse bevokset med græs.
Fortets konstruktion
Gladsaxefortet er i sin grundstruktur trekantet, ligesom de fleste af forterne i Københavns Befæstning som eksempelvis Bagsværdfortet. Det er omkranset af en tørgrav og en to meter høj betonmur oven på hvilken, der oprindeligt var placeret et stormgitter. Selve fortbygningen er opført i to etager af beton. Nederste etage indeholdt mandskabsrum, magasiner, køkken med videre. Fortet var udstyret med seks tårne på fortdækket.
Gladsaxefortets venner
Gladsaxefortets venner er en forening stiftet i 2013 som et samarbejde mellem Hjemmeværnskompagni Hjortespring og Dansk Militærhistorisk Selskab.
Foreningen har til formål at skabe en visualisering og rekonstruering af tiden omkring 1. Verdenskrig, samt medvirke til at skabe forståelse for Hjemmeværnets virke i Gladsaxe Kommune. Dette gøres ved deltagelse i den årlige befæstningsdag sidste søndag i september, samt ved deltagelse i andre arrangementer, som eksempelvis Gladsaxedagen.
Foreningens aktiviteter foregår primært i samarbejde med medlemmer fra Hjemmeværnet ved Gladsaxefortet og Dansk Militærhistorisk Selskab - Nordfrontens 1914-gruppe - Gladsaxefortet.
Engang lå Buddinge Batteri på en åben mark klar til at beskyde fjender. Nu ligger det midt i et villakvarter.
Buddinge Batteri blev opført i 1888 til 1889 og skulle hindre fjendtlig indtrængen mellem Tinghøj Batteri og Vangede Batteri. Samtidig kunne man fra batterierne beskyde mellemrummene mellem de foranliggende forter (Gladsaxe-, Bagsværd- og Lyngbyfort).
Konstruktion og funktion
Anlægget bestod oprindeligt af en central vold med to indbyggede ammunitionslagre under jorden og seks betonbriske til kanoner (heraf er tre stadig synlige). I 1914 blev der tilføjet en kommandostation af beton. Under 1. Verdenskrig var batteriet bemandet. Det blev nedlagt sammen med den øvrige befæstning i 1920.
Geodatastyrelsen
Geodætisk Institut flyttede ind på området og byggede i perioden 1928 til 1988 en lang række bygninger på området. Bygningerne blev benyttet til administration, værksteder, garager og lignende. Instituttet har siden skiftet navn til Kort- og Matrikelstyrelsen, og hedder i dag Geodatastyrelsen. I 2002 fraflyttede Geodatastyrelsen området, men bibeholdt en række målepunkter på batteriet, der fortsat fungerer og er indskrevet i tinglysningen i forbindelse med Gladsaxe Kommunes overtagelse af området. På området er et af ti målepunkter i Danmark, som bruges til højdemåling.
I 2006 købte en privat investor området med henblik på at bygge boliger. Firmaet gik senere konkurs og Gladsaxe Kommune købte Buddinge Batteri ved tvangsauktion i 2013. Buddinge Batteri er i dag en park med offentlig adgang.
Tinghøj er et geografisk navn for det højeste punkt i Gladsaxe. Stedet har haft stor betydning gennem tiderne. Tinghøj er med sine 52 meter over havets overflade et af Storkøbenhavns højeste punkter. Den kendsgerning har i vor tid fået indflydelse på en række beslutninger om tekniske anlæg i relation til vandforsyning og TV-formidling.
I ældre bronzealder anlagde de daværende beboere en gravhøj. Siden blev der oprettet et ting- og offersted.
I 1887 til 1888 blev Tinghøj Batteri oprettet, hvorved gravhøjen blev sløjfet. Batteriet havde til opgave at beskyde områderne foran Gladsaxefortet, Bagværdfortet og Lyngbyfortet samt den nordvestlige del af Vestvolden. Det skulle også hindre indtrængen mellem forterne samt sikre området bag disse.
Konstruktion og funktion
Tinghøj Batteri er et ca. 300 meter langt, åbent, halvmåneformet batterianlæg med en foranliggende tørgrav. Anlægget bestod af to batterilinjer; den søndre med seks betonbriske (kanonfundamenter) og den nordre med fire betonbriske. Nogle af betonbriskene kan stadig ses i dag. De adskiltes af en kasematbygning, der indeholdt ammunitionsmagasiner og belægningsrum for mandskabet.
Batterilinjerne skulle armeres med seks 15 cm jernkanoner og fire 12 cm jernkanoner på henholdsvis venstre og højre batterilinje. Desuden var der på dækket af kasematbygningen to forsvindingstårne i panser, hver til en 8 mm 10-løbet mitrailleuse til nærforsvar. På det højeste punkt, i den nordre ende, var der en kikkertstation, der kunne overskue området fra Vestvolden, hen over de foranliggende forter og frem til området ved Vangede Batteri. Bemandingen bestod af tre officerer, 13 underofficerer og 100 menige. Batteriet ligger delvist nedgravet lige sydvest for det højeste punkt på Tinghøjplateauet ved Isbanevej i Gladsaxe Kommune. Batteriet blev nedlagt i 1920.
Fortets anvendelse efter 1920
I 1932 anlagde Københavns Vandforsyning et vandreservoir, som blev udbygget af to omgange senest i 1974. Senest blev der rejst en 266 meter høj fjernsynsmast Gladsaxesenderen i foråret 1955. Tinghøj Batteri ejes i dag af malingsproducenten Dyrup.