Ung i Gladsaxe er for alle unge i alderen 13 til 18+. Du kan komme forbi mødestedet på din skole, være med til aktiviteterne i ungecafeerne eller skabe events og aktiviteter for andre unge i Gladsaxe.
Pædagogerne, som er tilknyttet mødestederne og caféerne, samarbejder med lærerne på skolerne, hvor de arbejder med udskolingsklasserne.
Det er gratis for alle unge at være medlem i Ung i Gladsaxe. Ved deltagelse i ture og aktiviteter er der egenbetaling.
Ungecaféerne er stedet, hvor du mødes med flere unge fra Gladsaxe. Her kan du være med til forskellige aktiviteter, fællesspisning, ture ud af huset og andet. Du kan få hjælp til selv at udvikle dine egne projekter og ideer og være aktiv i planlægningen af events for andre unge.
Hvert år bliver der arrangeret sommerture, skiture og weekendture, hvor alle medlemmer kan deltage. På den måde kan du lære andre unge at kende på tværs af bydelene i kommunen.
På ungecafeerne finder du dine kammerater og møder spændende voksne
Du kan få en snak om kærestesorger, kosmetik, uddannelse, fritidsaktiviteter, besværlige voksne, dine drømme, hvem er jeg og den sidste Champions League kamp.
Derudover findes der mange dygtige medarbejdere med kompetencer indenfor eksempelvis musik, idræt, spil, design, håndværk, kreativitet, IT og livet, som kan hjælpe til med at udvikle dine talenter.
Der er mulighed for at tage del i fællesspisning om aftenen, hvor de unge er med til at bestemme menuen, handle ind, tilberede maden, servere den og rydde op.
Betalingen foregår med Gladsaxekortet, der kan anvendes i alle kommunens institutioner og anlæg. Kortet fungerer samtidig som medlemskort af klubben.
Mødestederne åbner i forlængelse af den lokale skoles sluttidspunkt alle hverdage. Her kan du hænge ud efter skoletid sammen med dine kammerater. Du mødes med voksne, du kender og sammen planlægger I, hvad I kan lave senere på aftenen i ungecaféen.
UnigmusiK er en del af UNiG - Ung i Gladsaxe, og er et gratis musikfællesskab for alle unge i Gladsaxe kommune.
Vi har øvelokaler, studier, videoudstyr og et pladeselskab, der betyder at vi kan lave hele pakken selv!
Vi kan derudover trykke plakater og producerer merchandise på vores værksted.
Vi har et udvalg, der arrangerer koncerter og beslutter indkøb af instrumenter.
Vi har 8 specialister tilknyttet inden for musik, video og design, som du kan booke gratis til at realiserer din drøm
Se mere her: https://unigmusik.com/
I løbet af foråret har 6. klasse mulighed for at komme i Ung i Gladsaxes ungemiljøer et par gange om ugen, inden starten 1. juni. Der tilrettelægges særlige aktiviteter, så man kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at komme i ungemiljøet.
Intro-dagene er placeret på forskellige ugedage, og medarbejderen fra ungemiljøet kommer i jeres klasse og fortæller lidt om, hvordan det foregår.
Det er vigtigt, at du bliver meldt ind i Ung i Gladsaxe i løbet af maj måned, sådan at du er klar til endelig klubstart 1. juni. Du skal have hjælp af dine forældre, da det er dem som skal foretage indmeldelse via kommunens hjemmeside på digital pladsanvisning
Mobil: 24955254
Gadeteamet er på gaden søndag-torsdag 18-23 samt fredag-lørdag 19-24
Åbningstiden på ungecafeerne er fra kl. 15.00 - 22.00, fra mandag til fredag, dog har Bagsværd fort ikke åbent fredag aften.
Derudover har de enkelte ungecafeer, på skift, åbent både lørdag og søndag 14-22.
Alle unge i kommunen har mulighed for at deltage i Ung i Gladsaxes tilbud.
I alle klubber kan der betales med Gladsaxekortet.
Læs mere om gladsaxekortet her
Hvis du har problemer, så kontakt vores regnskabsafdeling på tlf. 39 57 51 81 mellem kl. 10.00 - 14.00.
Indmeldelse og udmeldelse af klub skal ske via Digital Pladsanvisning.
Pladsanvisningen kan kontaktes hvis der er spørgsmål hertil på telefon 39 57 64 00 eller email: [email protected]
Ungecafeerne:
- Bagsværd fort - telefon 24 95 52 49
- Skovbrynet - telefon 24 90 23 86
- Centralen - telefon 24 95 52 57
- Ved stadion - telefon 24 90 23 87
- Mørkhøj - telefon 24 95 62 17
Ledelse:
Ungechef Brian Brønd tlf: 30 54 53 33
- Jeg har spørgsmål til pædagogernes arbejde i udskolingen - souschef Henning Neerskov på 30 52 93 05
- Jeg har spørgsmål til UnigmusiK - projektleder Casper Henning Hansen på 40 44 85 84 eller souschef Henning Neerskov på 30 52 93 05
- Jeg har spørgsmål til Gadeteam, koloni eller praktik. - faglig leder Michael Mynster Johansen på 40 13 41 90
- Vores familie har særlige behov - faglig leder Jannie Reisen-Møgelgaard på 24 96 36 12
- Jeg har spørgsmål om Fair Play, - administrativ leder Annette Jordan 24 95 82 68
Stalden i Værebro har 8 dejlige heste og 13 kaniner og stalden fungerer som et tilbud til børn/unge og familier i kommunen.
Her kan man tilmelde sig nogle af staldens ridetilbud eller komme og være aktiv i forhold til pasning af dyrene.
Vi har et dejligt område med folde til hestene og en lille ridebane, hvor undervisningen foregår. Halvdelen af den gamle skoleklub er indrettet til rytterstue og omklædning for rytterne.
Stalden rummer forskellige grupper af børn og om formiddagen er det forskellige skoleklasser, der har tider hos hestene.
Vores ponyer kan bære max 65 kg og hestene max 80 kg. Ridning er derfor fortrinsvis for børn og unge.