Sygdom

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver hurtigst muligt og senest to timer efter, at din arbejdstid er begyndt, med mindre der er fastsat noget andet i et personalecirkulære el.lign. Hvis du melder dig syg for sent, har du som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge, før sygemeldingen sker.

Du indkaldes til samtale

Senest efter fire ugers sygdom skal din arbejdsgiver indkalde dig til en samtale, der har til formål at finde løsninger på, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til din arbejdsplads. Hvis din sygdom er langvarig, er der måske mulighed for at starte op på nedsat tid eller med arbejdsopgaver, der bliver tilpasset dine ønsker og behov.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen er en lægeerklæring, der kan bruges til at fastholde dig på arbejdspladsen. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt. 

Din arbejdsgiver skal som udgangspunkt give besked om dit sygefravær til kommunen, inden der er gået fem uger fra din første sygedag.

Du modtager et oplysningsskema i din e-Boks

Kommunen sender et oplysningsskema til dig i din e-Boks, som du skal udfylde. Du skal udfylde oplysningsskemaet i den digitale løsning på borger.dk. Vær opmærksom på, at oplysningsskemaet skal være udfyldt senest otte dage efter, at det er afsendt fra kommunen, med mindre du har indgået en anden aftale med kommunen.

Mens din arbejdsgiver ikke har ret til at vide, hvad du fejler, så forholder det sig modsat for kommunen, der som myndighed har ret til at vide det.

 

Du kan udskyde din ferie, hvis du bliver syg, inden ferien starter. Du skal senest sygemelde dig den første feriedag på det tidspunkt, hvor din arbejdsdag normalt ville begynde. Når du er kommet dig over sygdommen, skal du melde dig rask. Du skal også meddele, om du i forlængelse af raskmeldingen vil afholde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt. Gør du ikke det, skal du møde ind på arbejde.

Hvis du bliver syg under en ferie, har du ikke ret til sygedagpenge. Er du stadig syg efter feriens afslutning, har du dog ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Hvis du bliver syg i længere perioder, vil der blive igangsat forskellige indsatser for at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.

Læreerklæring ved mere end 8 ugers sygdom

Forventer du at være syg i mere end otte uger, vil kommunen bede dig om en lægeerklæring. I lægeerklæringen skal din læge vurdere din sygdom og situation.

Din læge skal også vurdere dine muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, eventuelle skånehensyn, behandling og sygdommens forventede varighed. Din læge sender lægeerklæringen til kommunen, inden du skal til den første samtale hos kommunen.

Du vil blive indkaldt til en samtale med en sagsbehandler i kommunen: Den såkaldte første opfølgningssamtale. Samtalen skal holdes senest otte uger fra din første sygedag. Samtalen handler om, hvilken hjælp du skal have for at komme tilbage i arbejde.

Tidlig opfølgning ved langvarigt sygefravær

Du har mulighed for at få igangsat en ekstraordinær tidlig opfølgning – fast track – hvis du som sygemeldt allerede tidligt i dit sygdomsforløb ved, at dit fravær kommer til at vare mere end otte uger. Både du og din arbejdsgiver kan bede om en tidlig opfølgning. Ansøger din arbejdsgiver, skal du altid bekræfte, at du er interesseret i den tidlige opfølgning.

Delvis uarbejdsdygtig

Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte sygedagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du løbende skal have ambulante behandlinger.

Du kan på ethvert tidspunkt i et sygedagpengeforløb vælge at raskmelde dig delvist og begynde at arbejde på nedsat tid. Du vil modtage løn for de timer, du arbejder, samtidig med sygedagpenge for de timer, du er sygemeldt. Du skal være fraværende fra arbejdspladsen i mindst fire timer om ugen for at få udbetalt sygedagpenge.

Du har ret til at afvise lægebehandling

Du har mulighed for at fravælge en behandling, som du ikke er tryg ved, uden at du mister din ret til sygedagpenge.

Afviser du en ordineret lægebehandling, skal din sag vurderes af den kliniske funktion. Klinisk funktion skal så vidt muligt foreslå en anden behandling. Hvis klinisk funktion foreslår en lægebehandling, som du heller ikke ønsker, har du dog også ret til at afvise denne behandling.

Du har kun ret til at afvise behandlinger, der er foretaget af en læge, samt operationer og behandling med lægeordineret medicin. Ordningen omfatter således ikke mulighed for at afvise fx behandling hos en fysioterapeut eller samtaleforløb hos en psykolog. 

 

Sygemeldte, der har en alvorlig sygdom, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at være i kontakt med kommunen, kan fritages fra at have samtaler og deltage i tilbud. Det gælder fx ved diagnoser som kræft eller svært hjertesvigt. En fritagelse går under navnet standby-ordning.

Hvis du mener, at du bør fritages, skal du angive det på oplysningsskemaet eller kontakte kommunen.

Seniorpension kan være en mulighed, hvis du er tæt på folkepensionsalderen, har været mange år på arbejdsmarkedet, og din arbejdsevne er varigt sat ned til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.

Det er krav, at:

• du har højst seks år til folkepensionsalderen
• din arbejdsevne er varigt sat ned til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job
• du har arbejdet i mindst 27 timer om ugen i 20-25 år. Hvis du er eller har været ansat i fleksjob, er kravet til antal arbejdstimer mindre.

Du kan søge om seniorpension hos kommunen, og kommunen afgør, om du har ret til seniorpension.

Du kan dokumentere din beskæftigelse med oplysninger om indbetalinger til ATP Livslang Pension.

For at vurdere om din arbejdsevne er nedsat til højst 15 timer om ugen kan kommunen indhente lægelige oplysninger fra din privatpraktiserende læge eller Socialmedicinsk Enhed på Frederiksberg Hospital.

Hvis du giver samtykke til det, kan kommunen også kontakte din seneste arbejdsgiver for at få en vurdering af din arbejdsevne.

For at få seniorpension skal du også opfylde krav til din bopæl og dit statsborgerskab.

Hvis du bliver syg, mens du er ledig og modtager dagpenge, har du mulighed for at modtage sygedagpenge fra kommunen i stedet for arbejdsløshedsdagpenge fra din A-kasse. Det første, du skal gøre, hvis du bliver syg, mens du er ledig, er at melde dig syg under "min side" på jobnet.dk. Kommunen og din A-kasse får derefter automatisk besked om din sygemelding.

Du vil efter din sygemelding få tilsendt et bekræftelsesbrev fra kommunen med en kopi af de oplysninger, der vedrører din sygemelding. Som sygemeldt er du forpligtet til at indgå i et samarbejde med Jobcenterets sygedagpengeafdeling. Du bliver derfor indkaldt til opfølgningssamtale.

Husk at oplyse dine sygedage næste gang, du udfylder dagpengekortet.

Hvis du bliver syg, mens du er tilmeldt et uddannelsesforløb og modtager dagpenge under aktivering eller kontanthjælp, skal du både melde dig syg via jobnet.dk og på uddannelsesstedet. Du skal dog ikke melde dig syg til A-kassen.

Når du er blevet rask, skal du raskmelde dig til kommunens sygedagpengeafdeling, enten personligt eller ved at udfylde en raskmeldingsblanket. Du kan kontakte sygedagpengeafdelingen på [email protected] eller telefon 30 10 31 18.

Du skal hurtigst muligt stille dig til rådighed hos din A-kasse for igen at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Har du været syg i over 14 dage, er du højst sandsynligt blevet afmeldt Jobcenteret, og du skal derfor gentilmelde dig, da det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge, at man er tilmeldt Jobcenteret.

Du kan som modtager af dagpenge forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig.

Du kan få et overblik over reglerne for sygedagpenge på borger.dk. Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på, kan du kontakte sygedagpenge på [email protected] eller telefon 30 10 31 18.