Specialundervisning

Børn og unge skal have de bedste betingelser for at udvikle sig både fagligt og socialt. Derfor vil Gladsaxe Kommune sikre, at der er sammenhæng i tilbud til børn, fra de bliver født, til de fylder 18 år.

Værdierne i Børne- og Skolepolitikken er:

• Alle børn og unge er værdifulde og har unikke potentialer.
• Børn og unge er sociale og har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives.
• Børn og unge er aktive individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring.
• Vi møder børn og unge med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer.
• Vi inddrager børn og unge under hensyn til deres udvikling og modenhed.

Elever i folkeskolen, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte i mere end ni timer ugentligt, kan få støtte i den almindelige undervisning, i specialklasser eller på specialskoler.

Det er vigtigt, at alle elever er en del af almene læringsmiljøer. Derfor er specialklasserne fordelt i gruppeordninger på fem af Gladsaxe Kommunes almindelige folkeskoler.

Elever, der går i 8. til 10. klasse kan få tilbudt specialundervisning på fuldtid på Gladsaxe Ungdomsskole – GXU.

Vi benytter os desuden af tilbud i andre kommuner, ligesom andre kommuner benytter vores.

Specialundervisningen skal følge de samme regler for fag, timetal, mål, test, elevplaner og afgangsprøver som den almene undervisning.

Eleverne skal blive så dygtige, som det er muligt. De skal opleve, at de kan og føle sig motiverede. Når de føler sig motiverede, er det lettere for dem at få kompetencer til at klare hverdagen.

I gruppeordningen arbejder vi med individuelle elevplaner og der arbejdes ud fra elevens funktionsområder. Arbejdsmetoderne tilpasses, så eleverne kan klare sig bedst muligt fagligt og bliver parat til afgangseksamen og en ungdomsuddannelse så vidt muligt. Også her tager vi udgangspunkt i, og hensyn til, den enkelte elevs formåen og en samlet uddannelsesplan.

Vi tilrettelægger undervisningen efter en specialpædagogisk tilgang, hvor der arbejdes med særlige undervisningsmaterialer, undervisningstilgange og tekniske hjælpemidler, som kan støtte eleverne i den faglige og personlige udvikling.

Det er vigtigt for elevens trivsel, muligheder og videre vej i livet, at de lærer at begå sig og udvikle sig i samspil med andre mennesker.

Børn og unge er sociale, og de har ret til at deltage i fællesskaber, hvor de lærer og trives. Vi ser børn og unge som aktive og værdifulde individer, der gennem handlinger og dialog med andre børn, unge og voksne er med til at skabe udvikling og læring. At være barn og ung har en værdi i sig selv. Derfor møder vi eleverne med tillid, anerkendelse og positive forventninger og med fokus på deres styrker og potentialer. Vi inddrager eleverne under hensyn til deres udvikling og modenhed.

I specialundervisningen arbejder vi med trivsel og social træning. Der arbejdes fokuseret med elevernes faglige, individuelle og sociale udvikling i fællesskaber. Her er der mulighed for at træne og udvikle med en tydelig guidning og sparring fra lærere og pædagoger, der har specialpædagogiske kompetencer.

Vi arbejder på, at eleverne:

• oplever succeser
• får medindflydelse på egen situation
• er engagerede i undervisningen
• kan udfordre og bruge egne styrker og læringsmåder
• bidrager til fællesskabet
• grundlæggende har lyst til at lære mere

Struktur, forudsigelighed og trygge rammer, som er en del af læringsmiljøet, er med til at styrke eleverne på disse områder.

Det vil altid være et mål, at eleven kan indgå i de almene miljøer, både i skole og fritid.

For eksempel kan elever prøve forløb. Hvor de deltager i almindelige skoleklasser, hvis det vurderes, at eleven er klar til at prøve det. Denne vurdering laves i samråd med eleven, det pædagogiske personale og forældre, og støttes op undervejs med handleplaner og dialog.

Undervisningen i specialtilbuddene lægger sig tæt op ad strukturer og traditioner i den almindelige folkeskole. Elevenerne kan eksempelvis deltage på tværs med elever i den almindelige folkeskole i fagtimer, pauser, emneuger, praktikker, mærkedage, elevråd. Her lærer eleven at være i relationer, afstemme og spejle sig i andre børn i forhold til de krav og forventninger, der er imellem mennesker.

Eleverne tilbydes plads i skolens almindelige SFO og skoleklub og i Ung i Gladsaxe – UNiG.

Forældre er de vigtigste voksne i børns liv. I har hovedansvaret for jeres barns trivsel, opdragelse og udvikling. Derfor ønsker vi et tæt samspil med jer og jeres barn, som er båret af gensidig respekt og tydelige forventninger til hinanden.

I de specialpædagogiske tilbud i Gladsaxe kommune arbejder vi ud fra et forpligtende og konstruktivt samarbejde med forældrene. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at det er et fælles ansvar, at eleven udvikler sig, trives og lærer. Forældrene er samarbejdspartnere og medspillere, som deltager og byder ind i forhold til elevens behov og muligheder. Samarbejdet skal være vedholdende og forpligtende og tilrettelægges individuelt efter elevens specifikke behov.

Forældre, pædagoger og lærere har et fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at sikre læring og skabe helhed i barnets liv.

Vi understøtter samarbejdet med forældre med klar og tydelig kommunikation, og en forventningsafstemning om, at der altid arbejdes hen imod, at barnet kan indgå i almenmiljøerne. Samtidig er det meget centralt, at der i det specialpædagogiske arbejde er fokus på at inddrage barnet. Barnet skal høres og deltage i videst muligt omfang, eksempelvis i statusmøder.

Der er et tæt samarbejde mellem PPR-teamet (pædagogisk, psykologisk rådgivning) og det pædagogiske personale på skolen. Dette sker via rådgivning og vejledning til forældre og/eller personale. Desuden arbejdes der sammen om at tilrettelægge handleplaner, elevplaner og undervisning.

PPR-teamet består af forskellige faggrupper; psykolog, tale-hørekonsulent, ressourcekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut.

Rådgivere fra Familieafdelingen kan inddrages i samarbejdet med den enkelte familie. Hvis eleven er over 15 kan Ungeenheden også deltage i samarbejdet. Begge enheder kan i forhold til Serviceloven tilbyde indsatser i familien.

Desuden er der et vigtigt samarbejde med UU-vejleder om elevernes uddannelsesplaner og videre forløb efter folkeskolen.

Gladsaxe Kommune visiterer elever til specialundervisning på baggrund af Folkeskolelovens § 3 stk. 2.

I Gladsaxe Kommune er der løbende visitation. Det er det centrale visitationsudvalg, der afgør hvilket tilbud eleven skal have, dette sker på baggrund af en indstilling fra skoleleder. Læs pjece om visitation.

Før en visitation til specialundervisning, er der i et samarbejde mellem forældre, skole og PPR arbejdet med kvalificerede og målrettede pædagogiske tiltag på barnets skole.

Det er bedst for barnets udvikling at være i det almene fællesskab, når det er muligt. Derfor vil støttende tiltag som udgangspunkt ske i barnets nærmiljø.

Alle børn og unge samt deres forældre bliver inddraget i beslutninger, der vedrører dem.

Det er barnets eller den unges funktionsniveau og læringsbehov, der danner udgangspunkt for hvilken gruppeordning, barnet visiteres til. Det afgørende er altså ikke, om barnet har fået stillet en diagnose.

Årlig vurdering og statusmøde

En gang om året, skal det vurderes om specialtilbuddet stadig er det rette for eleven. Denne årlige vurdering bliver kaldt en re-visitation. Det er de samme kriterier, der gælder ved re-visitationen, som ved en visitation, ligesom det er de samme procedurer, der bliver fulgt.

Det er lederen af specialundervisningstilbuddet, der har ansvaret for at indkalde til statusmøde. Forældre, elev og relevante fagpersoner deltager i dette møde. Mødet danner grundlag for, at visitationsudvalget kan re-visitere.

Statusmødet holdes i oktober eller november. På mødet skal specialundervisningstilbuddet fremlægge en elevplan, der dokumenterer elevens udvikling fagligt, socialt og personligt. Planen beskriver også, hvordan der har været arbejdet med, og hvordan der forsat vil blive arbejdet med at sikre elevens læring og trivsel. Derudover skal det fremgå, hvordan der arbejdes hen imod at få eleven tilbage til almenmiljøet på almindelige eller støttende betingelser, i det omfang det er muligt. Desuden drøftes elevens fritidsaktiviteter; SFO, klub og andet.