Der er kemi overalt omkring os. Det gør vores liv lettere og mere behageligt. Men mængden af kemikalier er vokset betydeligt de sidste årtier, og vores viden om de skadelige virkninger er lille.
Der er kemi overalt omkring os. Det gør vores liv lettere og mere behageligt. Men mængden af kemikalier er vokset betydeligt de sidste årtier, og vores viden om de skadelige virkninger er lille.
Når du er gravid eller ammer, er det en særlig følsom periode for dig og dit barn. I det hele taget bliver børn mere påvirkede af kemiske stoffer end voksne.
Vores hud udsættes dagligt for kemi gennem vores pleje- og skønhedsprodukter. Det kan i sidste ende føre til overfølsomhed og allergi.
Det er vigtigt at være bevidst om kemien i plejeprodukter, så du som forbruger så vidt muligt kan beskytte din hud mod unødvendig kemi.
Det er umuligt at huske alle de mange kryptisk navngivne parfumestoffer og konserveringsmidler, man bør undgå, når man køber pleje- og skønhedsprodukter. grønt IDÉcenter har derfor udformet en praktisk lille folder med lister over farlige duftstoffer og konserveringsmidler. Folderen er på størrelse med et dankort og kan derfor ligge fast i pungen eller tasken, så du har den inden for rækkevidde, når du køber din shampoo, sæbe, parfume, creme eller deodorant.
Du kan downloade folderen Undgå problematisk kemi i dine plejeprodukter her og printe den selv eller hente den på bibliotekerne eller i grønt IDÉcenter.
Svanen og Blomsten er Danmarks officielle miljømærker, der sikrer dig, at produkter lever op til en række miljømæssige krav.
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Når et produkt er mærket med svanen, garanteres det, at produktet er blandt de mest miljøvenlige produkter på markedet. Svanemærket garanterer også, at der er brugt minimal eller slet ingen kemiske stoffer, som kan være skadelige for din hud.
Blomsten er det officielle EU-miljømærke. Blomsten ligner på mange måder svanemærket, hvor blomsten garanterer minimal miljøbelastning samt fokus på sundhed og allergi.
Søborg Hovedgade 220
2860 Søborg
Telefon: 39 57 69 20 eller 39 57 69 21
[email protected]
Efter aftale
Torsdag-Torsdag: 16.00-18.00
Torsdag: 14.00-18.00