I januar, februar og marts måned har grønt IDÉcenter ingen faste aktiviteter. Men i disse måneder er det meget populært at låne sparometer, fugtmålere og klimapistoler. Grønt IDÉcenter udlåner derudover også Klima- og energikufferten ud, som man kan bruge til at få styr på, hvor energieffektivt hjemmet er, og hvor klimavenligt familien lever.
Marts og april bringer lyset og foråret med sig, som også betyder, at vi skal ud i naturen og haven igen.
Nu tilbyder grønt IDÉcenter aktiviteter som cykelture, orienteringløb i naturen, m.m.:
Af større arrangementer kan nævnes:
Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling: Danmarks Naturfredningsforening holder hvert år en affaldsindsamlingsdag i april måned. Grønt IDÉcenter støtter nogen år op om dette arrangement. Tilmeld dig her.
Grøn dag på Genbrugsstationen:
Lørdag 1. april holder vi traditionen tro Grøn Dag på Genbrugsstationen. Kom og hør om de nyeste affaldsordninger, og find ud af, om du har styr på, hvordan man sorterer korrekt - der er præmier på spil. Lad børnene se på insekter sammen med naturvejlederen og få både grøngødningsfrø, vilde blomsterfrø og orm til komposten med hjem. Både kommunens medarbejdere og frivillige fra Lokal Agenda 21 er tilstede til at svare på alle spørgsmål, du kan have om affaldssortering eller biodiversitet.
Kursus i økologisk havebrug og selvforsyning til husbehov - alle dage fra kl. 19.00- ca. 21.00
Kursusindhold og program
Kurset er for alle, der har lyst til at dyrke haven uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte, gerne vil have et godt resultat ud af havearbejdet og se dyrelivet udfolde sig. Alle kan deltage, det kræver ingen forudsætninger andet end lysten til at være med.
Underviser:
Jens Juhl har 28 års praktisk og teoretisk erfaring med økologisk havebrug, og er sammen med Sølva Falgren forfatter til ikke færre end fire havebøger om økologi og selvforsyniing til husbehov.
Kursusprogram
7. marts
- Om den gode jord, gødning og kompost
14. marts
- Dyrkning af køkkenhave
- Blandingskultur, vi blander planterne
- Sædskifte - afgrøderne roterer i haven
- Opstart om foråret, forkultivering og direkte såning
- Lysforhold og vanding
- Plantebeskyttelse på den økologiske måde
21. marts
- Opstart om foråret, såning, forkultivering og plantning. Hvornår er jorden klar til at så.
- Lysforhold og vanding.
- Plantebeskyttelse på den økologiske måde.
28. marts
- Biodiversiteten som balance mod skadevolderne i haven
- Biologisk mangfoldighed i haven
- Biodiversiteten som balance mod skadevolderne i haven
- Vigtigske planter i forhold til mangfoldighed
- Nektar og pollens betydning og hvor kommer det fra
- Blomsternes evner som tiltrækkere
Kurset er gratis. Der serveres kaffe/te og frugt/kage under kurset.
De fire kursusgange hænger sammen, og det er derfor ikke muligt kun at melde sig til et enkelt arrangement.
I maj måned er naturen i flot flor, derfor anbefaler grønt IDÉcenter, at man hopper op på cyklen og oplever Gladsaxe gennem Svaleruten Man kan også låne Naturkufferten og bruge pinsedagene på at gå på opdagelse i naturen.
I juni måned begynder varmen af komme til Danmark, og afgrøderne begynder at vokse fint i haven. Grønt IDÉcenter har ingen faste aktiviteter i denne måned, men du er velkommen til at komme forbi og for eksempel få gode råd til, hvordan du dyrker afgrøder i en Giftfri have og hvordan man får gang i have-komposteringen.
Du kan også låne naturkufferten.
I juli måned holder Grønt IDÉcenter sommerferie.
I august måned holdes Gladsaxedagen, hvor grønt IDÉcenter og Lokal Agenda 21 i Gladsaxe har stande. Her kan du komme forbi og lære om miljøet eller deltage i en af de quizzer eller lege som tilbydes.
Cykelture på ml. 10 og 15 km. Turleder: Grøn Guide i Gladsaxe
Månedens kendetegn:
Søens Dag - i Radiomarken ved Bagsværd Sø
I år med Vicky Knudsen - Kåret som Danmarks bedste naturformidler i 2017 - kendt fra TV2.
Kom til Søens Dag søndag 11. september fra kl. 13-17 ved natur- og Sejlklubben, Valdemar Poulsens Vej.
Igen i år kan vi invitere til Søens Dag med et væld af spændende og lærerige aktiviteter. Dagen er for både voksne og børn, der er noget for enhver smag.
Kl. 15 tager Vicky Knudsen dig med på
naturopdagelse. Hør hvilke fantastiske arter, du kan finde i naturen,
din egen baghave eller sågar på dit loft eller i din kælder.
I løbet af dagen kan du også
- tage med på sanketur med "Sanketossen Mette"
- Låne en kano og tage en tur på Bagsværd Sø
- Prøve træklatring med line og sele
- Deltage i naturudfordringen med lærerige aktiviteter om søen og skoven
- "Kæle" med og se på fisk fanget i søen, og få en snak med fiske-eksperterne.
- Prøve medefiskeri
Du kan få kaffe på stedet. Du er også velkommen til at tage madkurv med og lave din egen picnic.
-------------------------------
Det er svampetid og sanketid, måske holder Grønt IDÉcenter et arrangement. Det er også tid til at presse æbler...
Svampetid og sanketid - måske holder Grønt IDÉcenter et arrangement
I november kan vi bruge lidt tid på at forberede en lidt mere grøn og og bæredygtig jul.
Lørdag 5. november holder vi legetøjsloppemarked i hovedbibliotekets store sal.
Vil du give børnene en miljøvenlig pakkekalender i år? Så vær med når grønt IDÉcenter holder legetøjsloppemarked lørdag d. 5. november kl. 10-12.30 i den Store Sal på Gladsaxe Hovedbibliotek.
Køb brugt legetøj og spar miljøet for masser af affald. På legetøjsloppemarkedet kan børnene sælge deres gamle legetøj, mens forældre kan snuse rundt og skaffe alle gaverne til pakkekalenderen til jul på en billig og miljøvenlig måde.
Loppemarkedet er en oplagt mulighed for at gøre noget andet end at købe en masse små ”dimser” til børnenes pakkekalender, der måske hurtigt bliver til affald igen. For når du køber brugt, er du nemlig med til at producere mindre affald, og det er godt for miljøet.
Legetøjsproduktion kræver ressourcer
Vi danskere producerer meget affald – faktisk producerer hver dansker over et halvt ton synligt affald om året. Samtidigt forbruger vi langt flere ressourcer og producerer meget mere affald, end vi ser. Hver gang vi køber nye produkter – som for eksempel legetøj – har der nemlig allerede i fremstillingen af produktet været et stort forbrug af jordens ressourcer, udledning af drivhusgasser og forbrug af vand.
Loppemarkedet arrangeres af grønt IDÉcenter, Gladsaxe Kommune. Hvis du vil sælge, kan du tilmelde dig en stand ved at sende en mail til [email protected] senest d. 2. november.
Arrangementet er gratis.
December måned betyder jul, og julen fejrer grønt IDÉcenter også. Sammen med foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe holder grønt IDÉcenter to julehygge-arrangementer. Til disse arrangementer kan man lave julepynt og få ideer til bæredygtige julegaver, alt imens man nyder et glas varm gløgg.
2021
Kom til juletræstænding på Gladsaxe Rådhusplads og kig ind i grønt IDÉcenter - her bliver nemlig julehygget.
- Du kan fremstille vinterfoder til fuglene (lige til at hænge op).
- Du kan klippe julepynt med fugle- og dyremotiver motiver eller få vejledning om fuglefodring.
- Du kan være heldig at vinde en flot julepræmie, hvis du svarer på ”jule-quizzen”.
Jule-fugle-arrangementet finder sted fra juletræstændingen starter kl. 17 frem til kl. 20 - eller så længe materialer haves.
Det er gratis og arrangeret af aktive i Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe.
Julebukken bliver sluppet løs!
Lørdag efter juletræstændingen er der julestue i grønt IDÉcenter (indgang fra Gladsaxe Rådhusplads).
Det bliver ikke mere julet...
- Bind en julebuk (under kyndig instruktion).Deltag i lodtrækningen om en flot julepræmie ved at svare på ”jule-quizzen”.
- Fremstil din egen juledekoration af naturmaterialer.
- Få ideer til miljøvenlige julegaver
Det er gratis og arrangeret af aktive i Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe.