Velkommen til Gladsaxe Byarkiv
Gladsaxe Byarkiv har to vigtige arbejdsområder:
- Vi hjælper borgerne, og
- Vi hjælper de kommunale forvaltninger
Derfor samler vi papirer, protokoller, lokale aviser og meget andet, som kan hjælpe dig med lige netop dit spørgsmål.
For eksempel kan vi ofte hjælpe, hvis
- Du har mistet dit afgangsbevis fra folkeskolen eller har brug for dokumentation for, at du har været indskrevet i folkeskolen
- Du søger oplysninger om din slægt i folkeregisterkortene
- Du er en myndighed, der leder efter arvinger
- Du er slægtsforsker eller lokalhistoriker og vil bruge de gratis hjælpemidler
Vi har registreret de fleste af vores cirka 10 kilometer arkivalier i Gladsaxebasen.
Du kan uden videre se rigtig meget af det, vi har. Noget er dog utilgængeligt. Det betyder, at en lovgivning gør, at du ikke bare kan få lov at kigge, men skal søge om adgang. Og rigtig meget skal bestilles frem, fordi det står fysisk under rådhuset.
Lokalhistorisk afdeling hører under Gladsaxe Byarkiv.