Vi har gennem årene modtaget en række arkivalier fra borgere, institutioner, foreninger m.fl. i kommunen.
Dels i form af fysiske arkivalier, dels i form af fotos og lydoptagelser og derudover har vi modtaget en del personlige erindringer i skriftlig form.
Vi vil gerne gøre et udvalg heraf tilgængelige via hjemmesiden og lægger ud med erindringer fra besættelsestiden under 2. verdenskrig.
Besættelsestiden 1940-45
Danmark var i en femårig periode under Anden Verdenskrig besat af tyskerne.
Vi har en lang række arkivalier fra den tid, herunder en samling erindringer,
skrevet af Gladsaxe-borgere, om deres personlige oplevelser.
Vi har lagt en håndfuld af disse på hjemmesiden, lige til at læse på skærmen eller printe ud.
I er også meget velkomne til at besøge os og gå på opdagelse i aviser og udklip, illegale bøger og blade og meget andet.