Slægtsforskning

Der er fantastisk mange oplysninger at hente, hvis du i fortiden har haft en fattig slægtning! Der var flere former for ydelser, som sognet kunne yde den fattige. Han/hun kunne gå på omgang mellem sognets øvrige beboere. Det kunne være, at vedkommende fik brændselshjælp, hjælp til børnenes konfirmation eller naturalier. Den fattige fik sjældent kontanter i begyndelsen af 1800-tallet, for ofte var den fattige meget afhængig af alkohol, og det var ikke meningen, at fattighjælpen skulle understøtte en uheldig livsstil. Tværtimod skulle det gerne være så tilpas pinligt at være modtager af fattighjælp, at den fattige blev motiveret til at arbejde og tjene sine egne penge.

Gladsaxe-Herlev Sogns pastoratsarkiv ligger på Rigsarkivet og indeholder blandt meget andet spændende: Fattigkommissionens forhandlingsprotokoller 1802-1868 og Fattigkommissionens forsørgelsesplaner og regnskab fra 1845 til 1868.

Grunden til at fattigvæsensprotokollerne ligger på Rigsarkivet indtil 1868 er, at præsten var født formand for fattigkommissionen ifølge loven. Ergo hørte fattigvæsensprotokollerne til i præstens arkiv, det, man med et fint ord kalder pastoratsarkivet.

Junigrundloven fra 1849 gjorde at visse dele af præsternes tidligere arbejdsområde delvist overgik til sogneforstanderskaberne. Præsten var fortsat født formand for fattigkommissionen, men nu kom der også en eller to folkevalgte med i kommissionen. Arkivalsk betyder det, at hvis du har en fattig forfader, skal du fra 1848 også begynde at interessere dig for kommunearkiverne. Gladsaxe Byarkiv har registreret alt, hvad vi har i Gladsaxebasen. Her er et link til offentlig forsorg 1848-1862.

I 1867 fik vi Landkommuneloven, og med den blev sogneforstanderskaberne ændret til sogneråd. Sognerådet var valgt på relativt demokratisk vis. Relativt, fordi både fattige, kvinder, mentalt retarderede, fallit eller konkursramte og tjenestefolk blev udelukket fra at stemme ved valget. Efter 1867 var præsten ikke længere født formand for fattigkommissionen, som nu fik en folkevalgt repræsentant i spidsen. I praksis betyder det, at fattigvæsensprotokoller efter 1868 skal findes i Gladsaxe Byarkiv via Gladsaxebasen.

Billedet af Bente Ane, er flittigt brugt i mange sammenhænge. Læs eventuelt artiklen om denne personlighed.

Gladsaxe Byarkiv har flere interessante arkivserier. Den ene er for De fattiges Kasse, der siden blev omdøbt til Den frie Fattigkasse eller Hjælpekassen. Folk, der fik penge fra Hjælpekassen, fik ikke frataget deres borgerlige rettigheder, såsom stemmeretten. Den var for det, der blev kaldt ”værdigt trængende”, altså mennesker, der var kommet i midlertidig nød på grund af sygdom eller uforskyldt arbejdsløshed. Der var flere hjælpekasser i Gladsaxe. Den, der også hed Den frie Fattigkasse, står fysisk på Gladsaxe Rådhus og skal bestilles frem. Vi har også Bagsværd 200-mands forening og GNT Automatics hjælpekasse, og de står frit tilgængeligt på hylderne på Gladsaxe Byarkivs Lokalhistoriske Afdeling.

De uværdigt trængende, de, der levede af fattighjælp hele livet, og som måske endda boede i kommunens fattighuse eller på Stolpegården, der var fælleskommunal fattiggård, kan man finde noget om flere steder. I Rigsarkivets database, Daisy, kan du søge på Gladsaxe Sogn og finde ”Sognelemmelister for Gladsaxe og Herlev" under Stolpegården. Vil du vide noget mere overordnet om Stolpegården, er det til gengæld Gladsaxebasen, du skal søge i. Brug søgeordet ”Stolpegård”. Søg også gerne på fattigvæsenets hovedbøger i Gladsaxebasen. Her er en A- og en B-række. A-rækken er til dem, der modtog regulær fattighjælp, mens B-rækkens modtagere af fattigydelser beholdt deres borgerlige rettigheder. A-rækken viser med andre ord samfundets absolut fattigste.

Læs historien om Bente Ane, en af Gladsaxes fattigste.

Hvis din slægt har boet i Gladsaxe, kan du også finde ud af noget om den ejendom, hvor de boede. Det, du SKAL vide, er ejendommens matrikel! Folketællingerne fra 1901 og frem giver dig normalt matriklen. Fra 1912/13 er der desuden mulighed for at finde matriklen via de lokale vejvisere. Vejviserne medtog alle familieforsørgere på en ejendom. Det betyder, at vejviserne ikke duer, hvis du kun har navnet på din formoder og ikke hendes ægtefælle!

På Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings hjemmeside finder du en stor samling Historiske Kort. Her kan du også se gamle matrikelkort over Gladsaxe.

Når matriklen er i orden, kan du gå i Arkivalier Online og vælge ”Find en ejendom” og dernæst ”Realregistre, skøde- og panteprotokoller”. Du skal søge på Københavns Amt og under arkiv, skal du vælge Københavns Amts Nordre Birk.

Først skal du vælge plustegnet ud for ”Matrikelsregister til realregister”, vælg det bind, der dækker Gladsaxe og find dit matrikelnummer. På opslag 38 står for eksempel matrikelnummer 30. Under register, står der 1, og under folio, står der 45. Det noterer du, og så er du klar til at gå i realregisteret. Realregistrene er forløberne for tingbøgerne og den elektroniske tingbog!

Nu skal du trykke på plustegnet foran det realregister, der hedder ”Realregister 1. række: Gladsakse (de kan ikke stave på Rigsarkivet!). Trykker du på plus, får du valget mellem 1, 2, 3 og 4. Men du ved fra matrikelsregistret, hvilket nummer, du skal trykke på.

Hvis du vil finde matrikel 30 Gladsaxe By og Sogn, så gå ind i bind 1 og find folio 45. Det er på opslag 47, hvis du vil kigge med her. Her får du oplysninger om ejerne fra cirka 1880 til begyndelsen af 1900-tallet. Hvis du vil have ejere FØR 1880, kræver det en helt særlig øvelse, som ikke kan laves på nettet endnu, men som vi kan hjælpe dig med på Gladsaxe Byarkivs Lokalhistoriske Afdeling. Hvis du vil se, hvem der har ejet ejendommen EFTER begyndelsen af 1900-tallet, skal du kigge på det stempel, hvor der står OMSKREVET. I dette tilfælde står der OMSKREVET til bind 40, folio 372.

Nu skal du videre til ”Realregister: 2. række: Gladsaxe (1915-1970). Tryk på plustegnet og du får straks lov til at vælge bind 40. På opslag 351 har du folio 372 og matrikel 30. Under adkomster på realregisterbladet står der, hvem der har ejet ejendommen, og hvornår den er blevet handlet. Matrikel 30a Gladsaxe By og Sogn blev solgt af Maren Marie Larsen 6. februar 1907 til Kirsten Christensen. Udfor den oplysning står der en henvisning. Der står 4R 380. Nu kan du gå ind i en rigtig skøde- og panteprotokol og finde skødet i sin fulde ordlyd!

Luk realregistret og tryk på plustegnet foran ”Skøde- og panteprotokol (1694-1927). Der er ret mange muligheder, når datoen er 6. februar 1907. Faktisk er der syv mulige protokoller, og der er ingen anden vej end at åbne fra en ende af for at finde den protokol, der hedder 4R. Den rigtige i denne omgang hedder 1906 4 11 – 1907 8 14. På opslag 375 = side 372 i protokollen står læsningsnummer 380 og hele skødet med beskrivelse af alt det, Kirsten køber af Maren Marie i 1907.

I vejviserne kan vi finde ud af, at matrikel 30a Gladsaxe By og Sogn bliver til adressen Branddamsvej (uden nummerangivelse) først, og fra 1927 bliver matriklen adresseret Stengårds Alle 286-290. Billederne øverst på siden viser billeder fra henholdsvis Branddamsvej og Stengårds Alle omkring husnummer 290.

Hent vejledning med skærmklip men uden links her.

Rigsarkivet har lagt de tilgængelige brandtaksationer ud i Arkivalier Online. Gladsaxe hørte under Københavns Amt og  Sokkelund Herred, ergo er arkivet Branddirektoratet for Sokkelund-Smørum Herreder. Vælg ”register til forsikringsprotokol, Sokkelund Herred” og vælg derefter bind B. Registerbindet er alfabetisk og dækker navngivne steder, altså primært gårde.

Vadstrupgård blev udvidet og indskrænket et utal af gange inden afbrændingen den 14. juli 1965. I 1931 blev cirka halvdelen af gårdens jord solgt fra til Jacob Aargaard, en forretningsmand, der blandt andet ejede Kina- og Japanhuset i København. Aargaard brugte Vadstrupgaard som sommerbolig, og udstykkede en del af jorden. 

På opslag 2, under A, står f.eks Aldershvile med tilliggende p. 877, 80 og 81. Hvilket reelt betyder side 877, 880 og 881! På opslag 182 og 184 i samme protokol vises henholdsvis side 877, 880 og 881, og her står, hvad det mere præcist er, der er blevet forsikret. Vi følger Aldershviles hovedbygning på side 877 og noterer, at den har forsikringsnummer 54 og taxationsnumrene 2056.2 og 3858.1. Nu er vi klædt på til at gå i selve brandtaksationsprotokollen.

Tryk på krydset ud for ”Brandtaksationsprotokol, Sokkelund Herred (1800-1858)” og kig på numrene. Først står et årstal, så et taksationsnummer. Vi har ingen årstal men hele to taksationsnumre. 2056.2 må være i protokollen, der hedder 1839 1692 – 1842 2177 og sandelig, på opslag 245 er brandtaksationen for Aldershvile fra 1841.

Nærlæser vi, får vi at vide, at en nærmere beskrivelse af hovedbygningen kan læses i brandtaksationsforretningen af 20. april 1792. Det er til gengæld 3858.1, som er på opslag 110 i protokollen 1855 3741 – 1856 3990. Denne taksation er fra 2. juni 1856 og fortæller, at nu er Aldershvile bygget delvist om og derfor får vi også en nøjere beskrivelse af ejendommen.

Men hvad med den ældre taksation fra 1792? Hvis vi i stedet for Sokkelund-Smørum Branddirektorat søger på Københavns Amt under ”arkiv”, får vi en række valgmuligheder for at finde ældre taksationer. Og her er en ældre, sogneopdelt række fra 1767-1799, hvor taksationen uden tvivl ville have været at finde i protokollen fra G-K, men blækket er stærkt falmet fra 1790-1793, og på mange sider simpelthen fuldstændig væk, så den taksation finder vi ikke længere.

Vi vil selvfølgelig også gerne op i tid, men registret for Gladsaxe til nyere taksationer ses ikke på AO. Se en kopi af registret her. Det er i matrikelnummerorden, og Aldershvile er matrikel 14 Gladsaxe Sogn, Bagsværd By. Henvisningen siger E, 216.

Forsikringsprotokollen ligger i AO og på opslag 244 findes Aldershvile. Vi får at vide, at hovedbygningen, som nu kaldes ”Slottet”, er forsikret 3. april 1866 og forsikringsnummeret er 256. Herfra skulle vi kunne gå til brandtaksationsprotokollen for Sokkelund Herred 1858-1903, som er årstalsinddelt, klikke ind på protokollen under 1866 og finde forsikringsnummer 256.

Desværre fungerer det ikke, hvilket formodentlig skyldes, at der ikke blev lavet nogen ny beskrivelse af slottet ved forsikringstegningen, sådan at der ikke er mere at finde fra 1866 end det, forsikringsprotokollen nævner.

Registeret til Sokkelund Herreds brandtaksationer i Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger efter cirka 1872 er gået tabt. Gladsaxe Byarkiv har rekonstrueret registret for Gladsaxes vedkommende ved at bladre sig igennem vurderingsprotokollerne C til Y + 21 til 37 + undersøgelsesprotokollen og notere alt vedrørende Gladsaxe. Registeret til Den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger for Gladsaxe.

Undersøgelsesprotokollen finder du i Rigsarkivets database Daisy. Skriv nordre birks branddirektorat i søgefeltet, og protokollen er klar til at blive bestilt frem til Rigsarkivets læsesal.

Protokollerne er fordelt i pakker i dag og står i Rigsarkivets højlager på Kalvebod Brygge. Så du skal bestille dem frem, hvis du vil se vurderingsprotokollerne. De ældste står under Københavns Amts Nordre Birks branddirektorat og Protokoller fra 1902 til 1926 står de under Frederiksberg Branddirektorat.

Du kan også gå på Gladsaxe Byarkivs Lokalhistoriske Afdeling, for vi har fotokopier af ALT vedrørende Gladsaxe fra 1875 til 1895. Fra 1895 til 1901 er vurderingsprotokollerne forsvundet. Fra 1901 til 1917 har vi fotokopier af alle vurderinger af navngivne steder. Såsom Hareskov Kuranstalt og Aldershvile. I 1918 og 1919 har vi kopier af ALT vedrørende Gladsaxe, det svarer til vurderingsprotokol bind 30 og 31. Fra 1920 til 1926 er det atter kun de navngivne steder, vi har kopier af, hvorimod alle udstykninger til parcelhuse, villaer, sommerhuse, gartnerier og så videre skal ses på rullefilm på Rigsarkivets læsesal.

Dødsattester er en meget overset kilde til viden om vores aners liv og død.

Og dog er de relativt nemme at gå til. For dødsdagen har vi fra kirkebøgerne. Og i Rigsarkivets database, Daisy, kan vi skrive dødsattest i søgefeltet, og så får vi mulighed for at bestille dødsattester fra 1876 til 1919. Dødsattesterne fra Gladsaxe befinder sig i Københavns Amts Nordre Lægedistrikt.

Det svære kommer faktisk først, når vi står med dødsattesten i hånden. For lægen skrev de latinske betegnelser for sygdommene. Og sygdommene er for en dels vedkommende overhovedet ikke kendte i dag.

Til det er skrevet en genial bog tilbage i 1986: V. Aalkjær: Doktorlatin (Munksgaards forlag, 3. udgave, 1986)

Gladsaxe Byarkiv har den stående på læsesalen.

Når folk dør, bliver skifteretten aktiveret. Sådan er det i dag. Sådan var det i fortiden. Nogle ejede ingenting, det er et faktum. Efter dem er der kun en kort notits at hente i skifteprotokollerne. Men hvis en person i din slægt har ejet mere end det allermest nødtørftige, så vil der være et skifte i boet efter personen.

Skifterne fortæller om boets indhold. Hvem der var arveberettigede, og hvem, der arvede hvad. Det er nyttig viden for enhver slægtsforsker, og skifterne er ikke nær så svære at gå til, som man måske tror. Du skal bare fra kirkebogen vide, hvornår din slægtning døde. Og om han/hun evt. boede i Bagsværd, for Bagsværd ligger for sig!

Skifterne ligger på Arkivalier Online (AO) under emnet ”find din slægt”. Vælg skifter og søg på Københavns Amt og vælg Københavns Amts Nordre Birk.

I Mørkhøj var der en smed, der hed Søren Nielsen Høy. Han begik selvmord 26. maj 1900, kun 44 år gammel. Samme Søren havde en søn af første ægteskab, der hed Harald Villiam Høy. Han var også smed, og endte med at overtage smedjen i Mørkhøj. Men Harald blev ramt at tuberkulosis miliaris og døde efter tre ugers sygdomsforløb 18. januar 1902. Skifterne efter far og søn er nemme at finde.

Start i ”register til skiftebog”. Det er årstalsinddelt, så i dette tilfælde kan vi finde både far og søn i samme register, nemlig det, der dækker perioden 1892-1902.

Registret er alfabetisk. På opslag 10 under H finder vi først Søren Nielsen Høy under journalnummer 101-1900/01 og henvisninger til folio 213, 272 og 276. Harald Villiam Høy finder vi på opslag 11 under journalnummer 381-1901/02 og henvisning til folio 402.

Nu kan vi gå ind og vælge Skiftebog (1820-1969). Der er fire protokoller, der dækker vores årstal, 1900 og 1902, men da vi har de relevante sidetal, er det meget hurtigt at finde rette steder.

Henvisningerne til Søren Nielsen Høy fungerer upåklageligt. Anderledes forholder det sig, hvis vi tager sønnen, Harald. Den eneste folio 402 passer aldeles dårligt med datoen for Haralds død, og der står da heller ikke ét ord om Harald. Derfor er vi nødt til at gå til skiftesaglisten og se, hvad der egentlig er passeret. Skiftesaglisten er kronologisk efter dødsdato og år. Harald Villiam Høy står præcis, hvor han skal. Og her får vi forklaringen på, at vi intet kan finde i praksis. For Haralds enke fik lov at hensidde i uskiftet bo, og skiftet blev først afsluttet 5. maj 1906 "uden at boet har været taget under behandling af skifteretten".

Gladsaxe Byarkiv offentliggør nu langsomt de lokale folketællinger fra 1914 til og med 1923. De bliver gjort søgbare på mange parametre. Det tager sin tid, så tålmodighed udbedes.

Se Lokale folketællinger her

Databasen Link Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der muliggør søgning i hele livsforløb fra 1787-1968. Det vil sige, at man kan finde flere relevante kilder om den samme person. Databasen er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Københavns Stadsarkiv og Rigsarkivet: Databasen Link Lives