Det politiske arbejde i Gladsaxe har naturligvis ikke ligget stille i den nuværende situation, og nu er også de ordinære møder i de politiske udvalg genoptaget i digital form.
Som alle andre dele af samfundet, har også det politiske arbejde været ramt af coronasituationen. Her er de digitale værktøjer og muligheden for at mødes online dog også en stor hjælp, og det betyder, at Gladsaxe Byråd har kunnet genoptage en mere normal hverdag ved at mødes på afstand via Teams.
Du kan som altid finde dagsordener og referater fra møderne i udvalgene under Gladsaxe Byråd på www.gladsaxe.dk/dagsorden