Handelsgaderne er ikke kun steder, hvor man kan shoppe. De er også vigtige arbejdspladser og spiller en afgørende rolle for unge mennesker i begyndelsen af deres arbejdsliv.
I år er Gladsaxedagens tema ”Børn og unge former fremtiden". Og netop dét tema kommer til at udfolde sig gennem en række indslag og dialoger, med fokus på kommende elever/lærlinge og jobsnuserforløb.
I år har vores 3 lokale BID netværk fået deres egen pavillon, hvor butiksejere fra de tre bymidtesamarbejder (BID Bagsværd, BID Søborg, BID Buddinge) får mulighed for at inspirere og fortælle om deres erfaringer inden for forskellige fagområder og give indblik i, hvordan det fx er at være elev/lærling. Fagområderne i handelsgaderne inkluderer blandt andet dagligvareforretninger, frisørsaloner, brillebutikker, bagerier, banker, apoteker, slagtere og meget mere. Også de kulturelle, sociale og oplevelsesmæssige fagområder som biograf, café- og restauration er repræsenteret.
Samlet set kommer arrangementerne på Gladsaxedagen til at sætte fokus på handelsgaden som en vigtig arbejdsplads for unge mennesker og som en afgørende faktor for at skabe liv og dynamik i bymidterne. Indholdet skal give mulighed for at udforske forskellige fagområder og inspirerer de unge til at vælge en karriere inden for detailhandelen og de andre fagområder der er repræsenteret i handelsgaderne.
Hvis du vil være med til at dele din erfaring og inspirerer de unge mennesker, i BID-pavillon ’Liv i Bymidterne’, på Gladsaxedagen, så tag fat i erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup på mail: [email protected] eller på telefon: 24996898.