Har du det nogle gange lidt svært? Eller kender du en, der ikke altid trives? Så kom med til Trivselsdage 9.-12. oktober med spændende arrangementer og oplæg.
Når Gladsaxe afholder Trivselsdage fra 9. til 12. oktober kan du blandt andet høre forskellige oplæg om trivsel, angst og depression, rusmidler og hvordan nikotin påvirker den unge hjerne, afprøve NADA-øreakupunktur, mindfulness, musik og recovery, fællesspisning eller komme med på gåtur ved Bagsværd Sø og meget andet. Trivselsdagene foregår over fire dage forskellige steder i Gladsaxe.
Alle er velkomne
Dyk ned i programmet på gladsaxe.dk/trivselsdage – Kom alene eller tag en ven eller pårørende under armen til et eller flere arrangementer.