9.-12. oktober 2023
Har du det nogle gange lidt svært? Eller kender du en, der ikke altid trives? Så kom til Trivselsdage med spændende arrangementer og oplæg.
Kom alene eller tag en ven eller pårørende under armen til et eller flere arrangementer.
Nedenstående arrangementer foregår alle i Carlshuse, Carl Blochs Allé 7-9, 2860 Søborg
Velkomst og fællessang i Caféen
Kl. 13.00-13.30
Mindfullness
Kl. 13.30-14.30
Når du laver mindfulness, øver du et større nærvær, hvilket kan give dig en oplevelse af accept og fred i dit liv.
Mindfulness har også vist sig at nedsætte blandt andet angst og depression. Det kræver ingen erfaring at deltage.
Musik og recovery
Kl. 15.00-16.00
Musik taler direkte til vores følelser og kan være et virkningsfuldt recovery-redskab, der er med til at skabe håb, positiv identitet og en følelse af at være forbundet til andre mennesker.
Foredrag om recovery og rolleskifte
Kl. 16.30-17.30
En del af det at komme sig handler om at få blik for ens egne ressourcer og dermed skifte sin sygdomsidentitet ud med en positiv ressource-identitet. Du kan blive klogere på, hvordan det at arbejde som peer og træde ind i et rolleskift både kan være til glæde for andre, men også for én selv.
Fællesspisning i Caféen
Kl. 17.30
Vi slutter dagen af med at spise aftensmad sammen i caféen. For at spise med skal du tilmeldes senest kl. 12.00 på dagen, og det koster 35 kr. for et aftensmåltid.
Tilmelding på tlf. 39 57 34 34.
Rusmidler, selvværd og egenomsorg
Kl. 16.30-18.00
Stengård Skole, Aulaen, Triumfvej 1, 2800 Kgs. Lyngby
Med oplæg fra Gladsaxe Rusmiddelcenter sætter vi fokus på, hvordan du passer på dig selv og sætter dig selv først i et liv, som ikke er styret af rusmidler. Vi kommer ind på temaer som selvværd, hvordan du sætter grænser og kommunikerer det til din omverden, egenomsorg og hvordan man lytter efter sine behov samt efterlever dem.
Nedenstående arrangementer foregår alle i Nybrogård. Nybrovej 321, 2800 Kongens Lyngby. Indgang fra gårdspladsen
Gåtur
Kl. 10.00
Kom med på en gåtur i området ved Radiomarken og Bagsværd Sø.
- Kortere gåtur 2 km
- Længere gåtur 8 km
Aflyses i tilfælde af regnvejr!
NADA café
Kl. 13.00
Prøv den beroligende og stabiliserende øreakupunktur-metode NADA i Nybrogårds smukke omgivelser. Øreakupunkturnåle sættes i, afslapning med urtete og en sund snack, akupunktur-nåle fjernes efter ca. 40 minutter.
Oplæg om trivsel på Bibliotek+
BIBLIOTEK+ Høje Gladsaxe Torv 2A, 2860 Søborg
- Kl. 15.00-15.30: Oplæg fra Håb i psykiatrien om motions betydning for mental trivsel.
- Kl. 15.30-16.00: Præsentation af tilbud i BIBLIOTEK+
- 16.00-16.15: Pause
- 16.15-17.15: Oplæg for unge mellem 15-25 år:
- Tilbuddet ’Lær at tackle angst og depression’
- Stresstilbuddet ’Åben og rolig’
- 17.15: Tak for nu.
Åbent hus i MotionsCaféen
Kl. 10.50
Gladsaxe Idrætscenter. Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg. Mødested: Hovedindgangen
MotionsCaféen er et varmt, hyggeligt samværs-, og motionstilbud til personer med svære psykiske udfordringer. Husk at medbringe drikkedunk. Der er mulighed for omklædning og bad.
Der er frokost som fællesspisning kl. 12.15.
Trænger du også til at udvide din vennekreds?
Kl. 14.00-16.00
Slotscaféen. Kellersvej 14, 2860 Søborg
Så kom og mød andre til en workshop, hvor vi blandt andet præsenterer ’Boblberg’ og ’Snak sammen’ og vores nyeste tiltag: ’Venskabslinjen’.
Målrettet mennesker med funktionsnedsættelser.
Åbent hus i MultiFitness – et tilbud for alle
Kl. 12.00-15.00
MultiFitness. Kellersvej 2, 2860 Søborg
Foreningen Gladsaxe MultiFitness, er et non-profit fitnesscenter – for alle. Alle er velkommen uanset om du er bosat i Gladsaxe Kommune eller ej. Kom og prøv. Træn
derefter for 125 kr. pr. måned.
Nedenstående arrangementer foregår alle i Bibliografen. Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd
Nyd popcorn, noget at drikke og bliv inspireret
Headspace – Oplæg for unge og deres netværk
Kl. 15.00-15.45
Ingen bør stå alene, når de har det svært – det er derfor vigtigt, at vi tør at tale om det, der gør ondt. Kom og hør hvordan Headspace gennem samtaler arbejder for, at ingen børn og unge skal stå alene med deres problemer og bliv inspireret til, hvordan du kan åbne for den svære snak med dine nærmeste.
Bliv klogere på hvad nikotin gør ved den unge hjerne
16.00-16.30
Nikotin er særligt farligt for den unge hjerne, der først er færdigudviklet, når man er 25-30 år. Kom og hør hvilke skader nikotin kan påføre den unge hjerne, når Sofie K. B. Rasmussen fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse holder oplæg.
’Vejen tilbage til livet’ – Personlige beretninger om rejsen til livet uden misbrug
16.45-18.00
Kom og hør de unges personlige beretninger om at finde vejen tilbage til livet efter et liv styret af rusmidler. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og tid til dialog.
NADA café
Kl. 13.00
Nybrogård. Nybrovej 321, 2800 Kgs. Lyngby Indgang fra gårdspladsen
Prøv den beroligende og stabiliserende øreakupunkturmetode NADA i Nybrogårds smukke omgivelser. Øreakupunktur-nåle sættes i, afslapning med urtete og en sund snack, akupunktur-nåle fjernes efter ca. 40 minutter.
Nedenstående arrangementer foregår alle på Gladsaxe Handicaptilbud, Kellersvej, 2860 Søborg
Skattejagt på Kellersvej
Kl. 14.00-16.00
Salen. Kellersvej 14, 2860 Søborg
I mere end 130 år har ’Lillemosegård’ været et område for mennesker med særlige behov. Området kan virke lidt lukket og mystisk, men er en dejlig oase med mange
muligheder. Tag en ven, nabo eller andre i hånden og kom til nogle sjove timer med skattejagt. Husk praktisk tøj.
Tilmelding på [email protected] med antal.
Fællesspisning
Kl. 17.00-19.00
Salen. Kellersvej 14, 2860 Søborg
Som afslutning på ugen er der fællesspisning. Slotscaféen laver Ratatouille-lasagne og frivillige hjælper til. Vi spiser ved langborde så der er mulighed for at tale med hinanden.
Bagefter vises Pixar og Disneyfilmen ’Ratatouille’ på storskærm i salen, for dem der har lyst til det.
Husk tilmelding på: [email protected] (35 kr.)