GÆLDENDE FRA JUNI 2020
Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.
Navn på det kliniske undervisningssted: Gladsaxe Kommune
Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje
Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?:
Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabilitering
E-mailadresse: [email protected]
Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?:
Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: [email protected]
Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder
Gladsaxe Kommune har vi pleje – og omsorgsboliger, rehabiliteringsafdelinger og en hjemmesygepleje. Sygeplejerskestuderende i klinik på sjette semester, får tildelt klinik i enten hjemmesygeplejen eller på rehabiliteringsafdelingerne, fordi de studerendes arbejde med deres mål for læringsudbytter vurderes til bedst at bliver faciliteret her.
I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at skabe og fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejerskestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning. Organisatorisk skaber vi det ved, at alle 6. semester studerende bliver tilknyttet én-to daglige kliniske vejledere, som er uddannet sygeplejersker samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der fysisk er placeret samme sted, og derfor har tæt kontakt til de sygeplejerskestuderende.
De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerendes mål for læringsudbytter, og hvad der forventes af såvel kommune som klinisk uddannelsessted og de studerende selv i alle relevante dele af organisationen.
Kommunens tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle de kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra de øvrige semestre samt for de sjette semesterstuderende, når der udvælges borgerforløb. De studerendes tilknyttes komplekse forløb; herunder forløb med palliative eller kroniske sygeplejefaglige problematikker, der giver god mulighed for at arbejde med semestrets mål for læringsudbytter, herunder selvstændig varetagelse af sygeplejeopgaver. I starten, efter individuel og grundig oplæring, varetager hver studerende få borgerforløb for at have god tid til at gå i dybden og holde fokus på læring. Senere i forløbet er der fokus på at øge den selvstændige varetagelse af sygeplejen i udvalgte forløb.
Gladsaxe Kommune har ansat tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, der udelukkende har fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund. Udover minimumskravet på 1/6 del diplomuddannelse, har de alle tre relevante sygeplejefaglige og
pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:
- En af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse.
- En anden af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse samt en masteruddannelse inden for læring.
- Den sidste af de tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har ½ diplomuddannelse samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et års værk.
De fleste af de daglige sygeplejefaglige vejledere, der har et medlæringsansvar i forhold til vores sjette semesterstuderende, har også gennemført et modul i den kliniske vejlederuddannelse. De daglige kliniske
vejledere og kliniske uddannelsesansvarlige samarbejder tæt ift. de studerendes forløb. De daglige kliniske vejledere skal – udover deres sygeplejefaglige kompetencer – have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik og have viden om, hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. Derfor deltager de kliniske vejledere løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som planlægges af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten. Tiltagene planlægges ud fra kontinuerlig vurdering af, hvilke fokusområder, der er behov for at udvikle yderligere kompetencer og kvalifikationer inden for.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da dette er deres primære funktion og kerneområde. Hvert hold studerende bliver samlet på ugentlig basis til refleksion, vejledning, introduktion eller anden relevant videndeling ud fra semestrets studieaktivitetskrav og forudsætningskrav.
Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning til de personer i organisationen, der har vejledning af de studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra helhedstænkning og vurdering af det individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De kliniske uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.
Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningsstedet:
Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for, at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe Kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret konkrete opgaver til de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Det drejer sig om planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, udarbejdelse af diverse vejledninger til opgaver jf. semesterbeskrivelsen mm. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.
De kliniske uddannelsesansvarlige har et meget tæt samarbejde med de kliniske vejledere. De deltager også i samtlige studiesamtaler, og står til rådighed på daglig basis for de studerende. Da de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerskers kontor er placeret samme sted, de 6. semesterstuderende afvikler deres kliniske uddannelse, er de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker let tilgængelige for daglig kontakt og er meget synlige for de studerende i det daglige.
Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker forestår videndeling med de kliniske vejledere og øvrige sygeplejersker ved behov i dagligdagen, og hvis der er ny viden på uddannelsesområdet, som de skal introduceres til. To gange årligt afholdes temaeftermiddage med fokus på studerendes læring med enten interne eller eksterne undervisere afhængig af fokus og behov.
De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen samt til deres faglige forum i forbindelse med det tværsektorielle læringsforløb. Med mindre de studerende har behov for at rette henvendelse til denne, så er det de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt de kliniske vejledere, der er de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgave- og rollefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis en studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings – og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.
Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?
I Gladsaxe Kommune har vi meget fokus på, at alle studerende skal føles sig ventet og velkomne. De kliniske uddannelsesansvarlige orienterer samtlige sygeplejersker i afdelingen om, hvornår de studerende kommer, og hvilken sygeplejerske der har ansvaret for hvilke studerende. Der er hængt ugeplaner rundt på samtlige kontorer med den studerendes navn på.
De første to-tre uger af de studerendes forløb, er der lagt en fast og tydelig plan for, hvem den studerende skal følge. I denne introduktionsperiode følger den studerende en daglig vejleder i cirka to uger for at få indblik, hvilke sygeplejefaglige opgaver, der skal løses hos borgerne. Den studerende starter på at varetage besøg eller borgerforløb selvstændigt, når de føler sig klar til det. Dette er individuelt og afhængig af den enkelte studerendes personlige og faglige kompetencer.
Vi opfordrer de studerende til at være nysgerrige overveje og give besked om, hvilke forløb de ønsker at deltage i og på sigt varetage selvstændigt. Der er altid mulighed for tæt sparring med daglig vejleder og andre sygeplejersker. Fordi det er borgeren og dennes behov, pleje og behandling, der er i fokus, sikrer vi altid, at den studerende er tryg og kompetent til at varetage opgaven, som kan udvikle sig over tid. Her anvendes ofte før-, under- og eftervejledning.
Når de kliniske uddannelsesansvarlige er sammen med de studerende i praksis, er det den studerende selv, der introducerer til borgerforløbet, hvorefter de efterfølgende sammen reflekterer over forløb og intervention. Handlinger bliver evalueret ud fra den kliniske beslutningstagning, så de tre videnformer sættes i spil. Den kliniske uddannelsesansvarlige giver afslutningsvis feedback og feedforward til den studerende. Disse besøg giver den kliniske uddannelsesansvarlige god mulighed for at vurdere den studerendes faglige fundament og viden samt identificere faglige behov.
Alle sjette semester studerende mødes på ugentlig basis til fælles refleksioner, fælles introduktion og vejledninger til de planlagte forudsætnings- og studieaktivitetskrav. De studerende udgør en lille studieunit, og samarbejder tæt især i den planlagte aktivitet omkring det tværsektorielle læringsforløb.
For også at skabe indblik i de interne overgange, der er mellem rehabiliteringsafdelingerne og hjemmeplejen, opfordres de til at følges med en medstuderende de respektive steder. Det skaber også sammenhæng i overgangene samt viden om de forskellige måder at arbejde på som sygeplejerske de forskellige steder i en kommunal kontekst. Her har de studerende mulighed for at give hinanden peerfeedback.
Alle studerende bliver undervist/introduceret til hjemmeplejens specialistfunktioner; for eksempel psykiatri, palliation, koordinator, sår, inkontinens og IT-systemer. Særligt for de studerende på vores rehabiliteringsafdelinger får de mulighed for at følge en fysioterapeut og ergoterapeut en dag i løbet af den kliniske undervisning for at få indblik i deres kompetencer og arbejdsområder. Hvis der er en fysio- og ergoterapeutstuderende i samme periode, vil vi forsøge at skabe et tværfagligt fællesskab de studerende imellem.
Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?
På sjette semester modtager de studerende to velkomstbreve. Det første brev sendes, så snart vi modtager klinisklisten fra KP. Her beskrives, hvad de studerende kan forvente; hvilke opgaver vi kan tilbyde dem at arbejde med og hvad der er mulighed for af forløb på både rehabiliteringsafdeling samt i hjemmesygeplejen. De studerende får mulighed for at byde ind med ønsker om placering.
I det første brev vedhæftes link til anbefalet litteratur, som det forventes, de studerende har læst inden deres sidste kliniske uddannelse er slut.
Det andet velkomstbrev udsendes umiddelbart før klinikstart, og indeholder en mere detaljeret plan for de første uger, navne på vejledere, ugeplan og andet relevant informationsmateriale.
Tidligere studerende anerkender vores store indsats for at skabe et velstruktureret klinisk undervisningssted med godt læringsmiljø, synlige, tilgængelige daglige vejledere samt kliniske uddannelsesansvarlige og imødekommende personale.
Vi forventer af vores sjette semester studerende, at de kan reflektere, anvende deres viden ud fra de tre vidensformer, kan tage kliniske beslutninger og arbejder med at videreudvikle deres kliniske lederskab. Vi har især fokus på forskning- og evidensbaseret viden, da det ofte er noget, de studerende har svært ved at inddrage i deres kliniske beslutninger og lederskab. Vi har en forventning om, at de studerende arbejder med at argumentere for deres sygepleje på et højt fagligt niveau, og begrunder den i forsknings- og evidensbaserede viden. Dette fordi de studerende dermed mundtligt arbejder med at udvikle deres brug af denne vidensform, så de både kan udvikle deres sygepleje og være forberedt på kravene til den skriftlige opgave i sjette semester.
Gladsaxe Kommune er organiseret, så kommunen har ansat en stor stab af social- og sundhedsassistenter. De er i tæt samarbejde med sygeplejerskerne, udfører sygepleje til borgere i stabile behandlingsforløb. Hvis et behandlingsforløb er eller bliver ustabilt, varetages det af sygeplejersker.
Da sygeplejersker er afhængige af tæt sparring og viden om borgerne fra vores tværfaglige samarbejdspartnere, afholdes der to tværfaglige møder med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samt andre relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Her
vurderes borgerne ud fra deres habituelle tilstand. sjette semesterstuderende tager naturligvis del i møderne. Her bidrager de med viden om de borgerforløb, de er involveret i eller varetager selvstændigt, og får også indblik i og erfaring med det tværprofessionelle samarbejde.
Hvis en borger vurderes til ikke at være i sin habituelle tilstand, kan den studerende selvstændigt foretage en TOBS-vurdering (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). TOBS er den kliniske metode, Gladsaxe Kommune har valgt at alle arbejder med. Metoden består af scoring af målte vitale værdier, som klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab baseres på. Alle vores afsluttende studerende får udleveret TOBSsæt ved start i den kliniske undervisning.
De studerende har mulighed for at deltage i eller varetage forskellige former for borgerforløb:
Medicinudlevering, medicinhåndtering, sårbehandling, injektioner, parenteralernæring og IV-medicinering, psykisk pleje og støtte, komplekse kompressionsbandager, palliation, akutte besøg med mere. Alle vores sjette semester studerende får udleveret en IPad samt en IPhone. Den er personlig og til eget brug gennem hele den kliniske undervisning. Deres IPad indeholder forskellige kliniske retningslinjer som Apps, og der er adgang til VAR, som Gladsaxe har investeret i for at sikre, at alle faggrupper følger de samme kliniske retningslinjer.
Vores studerende undervises i brugen af den udleverede IPad, da det er deres dokumentationsredskab. Her kan de studerende arbejde med at omorganisere borgerbesøg, tilrettelægge ekstra borgerbesøg samt opdatere handlingsanvisninger. Dette giver dem mulighed for at opfylde mål for læringsudbyttet om selvstændigt at håndtere teknologier i forhold til planlægning, udførelse og udvikling af sygepleje. For uddybning af forløb, metoder og hvordan der arbejdes med de resterende mål for læringsbytter: Se næste punkt, der omhandler eksemplificering af forløb.
Selvstændig sygeplejepraksis, er rettet mod selvstændig varetagelse af klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab i sygepleje i samspil med patient/borger og pårørende i stabile, akutte og/eller komplekse pleje- og behandlingsforløb.
Semestret retter sig mod selvstændig sygeplejepraksis, herunder selvstændig varetagelse af klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i sygepleje med borger og pårørende i stabile, akutte og/eller komplekse pleje – og behandlingsforløb. Dette er vores udgangspunkt for valg af borgerforløb med fokus på øgning i kompleksitet og progression.
For eksempel kan den studerende starte med et borgerforløb og sætte fokus på sårbehandling og klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ud fra sårets udseende, tilstand og udvikling. Den studerende bruger de tre vidensformer i sin kliniske beslutningstagen. Erfaringsbaseret viden det vil sige, hvilke erfaringer den studerende har med pleje af sår, borgerviden ud fra hvordan borgeren lever med såret, dennes ernæring, mobilitet, smerter med mere., samt forsknings og evidensbaseret viden dvs. nyeste evidens om sårheling, anatomi og fysiologi, og eventuelt dokumentation af ovenstående ud fra den evidensbaserede kliniske metode TIMES (Tissue, Inflammation, Moist, Edge, Surrounding skin). Ud fra dette tager den studerende klinisk lederskab i forhold til vurdering af skiftefrekvens, behandling og bandagevalg og eventuelt behov for tværfagligt samarbejde med social- og sundhedsassistent, sårsygeplejersker, fysioterapeut, ernærings- eller faldkonsulent eller praktiserende læge. Ud fra ovenstående eksempel arbejder den studerende med næsten alle mål for læringsudbytter for sjette semester, dog ikke det læringsmål, som omhandler medicinhåndtering (hvis ikke såret behandles med receptpligtig creme) samt læringsmålet om innovative processer.
Disse to mål for læringsudbytter bliver dog mulige at arbejde med i henholdsvis studieaktivitetskravet omkring det tværsektorielle læringsforløb og til intern klinisk prøve (innovation), samt til perioden med fokus på medicin jf. logbogen i medicinhåndterings del to.
I de palliative forløb øges kompleksiteten ofte, da disse forløb inkluderer medicinske, sociale og organisatoriske problematikker. Afhængig af den enkelte studerendes kompetencer samt det enkelte forløb kan palliative forløb enkelte dage varetages selvstændigt af den studerende. Det vil dog altid være i tæt samarbejde med den daglige kliniske vejleder, og der er ofte også tale om ”sambesøg”, hvor studerende og sygeplejersker aflægger besøg sammen.
Dette giver den studerende indblik i hvordan en ”ekspert sygeplejerske” agerer og håndterer disse kompleksiteter. Den studerende kan dog selvstændigt håndtere opgaver under besøget og eventuelt medicinadministration.
I de palliative borgerforløb er der medicinsk fokus på medicin, smertebehandling, anden relevant behandling (fx med laksantiapræparater), og eventuel medicinering i subkutan kanyle samt kontinuerlig vurdering og revurdering af effekt og behandling af borgerens tilstand. Den sociale kompleksitet består af den sorg og krise borgere og pårørende gennemlever, svære samtaler med mere. Organisatorisk repræsenterer de palliative borgerforløb det tværfaglige samarbejde som fx, stamafdeling på hospitalet, hjemmehospice, palliativ udekørende enhed, praktiserende læge, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere samt andet relevant tværfagligt personale.
Komplekse borgerforløb i hjemmeplejen giver den studerende gode mulighed for at arbejde med samtlige mål for semestrets læringsudbytter. De studerende har mulighed for at arbejde med læringsmålet, der omhandler innovation i de komplekse borgerforløb, da disse sjældent har et givent facit eller udvikler sig efter en fast ”faglig drejebog”. Forløbene er meget forskellige fra borger til borger, og de studerende får derfor mulighed for at arbejde med borgersensitiv faglig nytænkning og kreativitet, så borgers behov og svære situation imødekommes.
Der afholdes fire studiesamtaler i løbet af den kliniske undervisning for 6. semesterstuderende med deltagelse af daglige kliniske vejleder og kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Datoerne for studiesamtalerne planlægges løbende, men den første samtale er altid skemalagt, inden den studerende møder i den kliniske undervisning, og datoen er anført i velkomstbrevet. Studieplanen anvendes ved hver samtale for at holde fokus, og den opdateres løbende.
De studerende modtager som tidligere beskrevet en ugeplan over hele forløbet, hvor samtlige studieaktivitetskrav og forudsætningskrav er indskrevet og planlagt på fastlagte dage. Derudover er der udarbejdet en oversigt, som kan skabe et hurtigt overblik over forløbet for både studerende og daglige kliniske vejledere. Denne oversigt er inddelt i fire perioder:
- Introduktionsperioden: Her følges den studerende med daglig klinisk vejleder, og observerer klinisk beslutningstagen og lederskab.
- Fokus på medicin: Her er der fokus på forudsætningskrav i logbogens anden del samt intervention med fokus på medicindispensering sammen med klinisk uddannelsesansvarlig.
- Tværsektoriel udveksling: Her er der fokus på det skriftlige studieaktivitetskrav samt fagligt debatforum. Vi anvender metoden peer-feedback, når der gives tilbagemeldinger til den studerendes skriftlige oplæg. De studerende læser de afleverede opgaver, og øver konkret, konstruktiv og anerkendende feedback og feedforward med fokus på læring.
- Selvstændighedsperioden: Mulighed for at deltage i vagter med vejledning samt sygeplejefaglig intervention med klinisk uddannelsesansvarlig som optakt til det skriftlige oplæg til intern klinisk prøve. Til slut i perioden afleverer de studerende en litteraturliste med relevant litteratur, der er anvendt gennem hele forløbet, og denne godkendes i praktikportalen.
Vi oplyser ved klinikstart, at de studerende skal tilmelde sig fællesundervisningen i kommunikation via Plan2learn. De studerende får fri til at kunne gennemføre denne aktivitet, som derefter godkendes i praktikportalen.
Studerende i Gladsaxe kommune er selv ansvarlige for at planlægge deres studiedage. Med udgangspunkt i ugeplanen og de studierelevante tiltag eller undervisning, der allerede er skemalagt og planlagt, er det den studerendes ansvar at få planlagt sine studiedage. Hvis en studerende ønsker at
deltage i weekendvagt, aften- eller nattevagt, er dette muligt, så længe andet ikke er planlagt på dagen. Vi opfordrer vores studerende til at gå i vagter for at få indblik i de forskellige vagtlags arbejde, men det er ikke noget krav fra vores side. Da der altid kun er sygeplejersker i vagt, sikrer vi den nødvendige sygeplejefaglige sparring og vejledning, og den studerende vil altid være med som observatør, med mindre den studerende ønsker at varetage selvstændige opgaver fx ved besøg hos borgere, som de kender fra deres dagvagter i klinikken.
Sygdom håndteres efter en individuel vurdering, men er generelt ikke en udfordring i den kliniske undervisning i Gladsaxe Kommune. Hvis studerende bliver syge, er vi i tæt kontakt med dem på telefon, sms eller mail. Hvis en studerende har højt syge fravær, vil vi indkalde til en supplerende studiesamtale med daglig klinisk vejleder og klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske for at afdække, om der er behov for støtte, vejledning eller andre handlinger ud fra givne situation.
Da vi har meget fokus på hele tiden at inddrage de studerendes perspektiver og erfaringer i den kliniske undervisning, afholdes en midtvejssamtale, hvor alle studerende deltager ud over de planlagte individuelle studiesamtaler. Med udgangspunkt i de studerendes feedback og feedforward, justeres planlægningen af resten af forløbet.
Derudover har vi selv udarbejdet et evalueringsskema, som de studerende skal besvare, inden de afslutter deres kliniske uddannelse på sjette semester. På den måde udvikles tilrettelæggelsen og kvaliteten af klinikken kontinuerligt.
Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen.
Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende.
Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.
For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon.
Det er en forudsætning for godkendelse:
- at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
- at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
- at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
- at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
- at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum én sjettedel diplomuddannelse.
- at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen
Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.
Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, skal uddannelsen orienteres.