GÆLDENDE FRA FEBRUAR 2020
Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.
Navn på det kliniske undervisningssted:
Gladsaxe Kommune
Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje.
Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?:
Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen
E-mailadresse: [email protected]
Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?:
Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: [email protected]
Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder
Gladsaxe kommune har pleje – og omsorgsboliger, en rehabiliteringsafdeling samt en hjemmesygepleje. Sygeplejestuderende i klinik på første og andet semester får tildelt klinik ved kommunens plejeboliger, fordi de studerendes arbejde med deres læringsmål vurderes til bedst at blive faciliteret her.
I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning. Organisatorisk skaber vi det ved, at der er sygeplejersker på alle kliniske uddannelsessteder. Alle studerende på begge semestre bliver tilknyttet en klinisk vejleder lokalt ved de respektive plejeboliger samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der er placeret i en enhed i hjemmeplejen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget tæt kontakt til de sygeplejestuderende på begge semestre i det daglige.
De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerendes læringsmål og hvad der forventes af såvel kommunen som klinisk uddannelsessted og de studerende i alle relevante dele af organisationen. Kommunens tre klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra første til andet semester, når der bliver udvalgt borgerforløb til de studerende. De studerende tilknyttes få borgere, så de har god mulighed for at gå i dybden og holde fokus på læring indenfor begge semestres temaer.
Gladsaxe Kommune har ansat tre uddannelsesansvarlige sygeplejersker, de har udelukkende fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund. Udover minimumskravet på en sjettedel diplomuddannelse har de alle tre andre relevante sygeplejefaglige og pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:
- En af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse
- En anden af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse samt en masteruddannelser indenfor læring
- Den sidste af de tre uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en halv diplomuddannelse samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et årsværk.
Alle sygeplejersker eller andet sundhedsfagligt personale, der får videredelegeret et medlæringsansvar i forhold til de studerendes praktik er altid i tæt kontakt og samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De kliniske vejledere skal – udover sine sygeplejefaglige kompetencer – have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik, og hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. Derfor deltager sygeplejerskerne løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som planlægges af de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten ud. Tiltagene planlægges ud fra en kontinuerlig vurdering af, hvilke fokusområder, der er behov for til at udvikle yderli-gere kompetencer og kvalifikationer.
De klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da dette er deres primære funktion og kerneområde. Hvert hold studerende bliver samlet på ugentlig basis til refleksion og anden relevant videndeling ud fra semestrets studieaktivitetskrav og forudsætningskrav.
Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning for de personer i organisationer, der har vejledning af de studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra en helhedstænkning og vurdering af det individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De klinisk uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.
Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningsstedet:
Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret den konkrete planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, velkomstbreve mm. De klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.
De kliniske uddannelsesansvarlige har et meget tæt samarbejde med de kliniske vejledere ved plejeboligerne, som også deltager i samtlige studiesamtaler, og står til rådighed på daglig basis for de studerende lokalt i klinisk praksis.
Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag samt som et minimum kvartalsmøder, hvor også de kliniske vejledere deltager. Hvis der er behov for det deltager andre sundhedsfaglige ressourcepersoner i møderne.
De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen, og med mindre de selv har behov for at rette henvendelse til denne, så er det de kliniske uddannelsesansvarlige samt de kliniske vejledere de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgavefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis den studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings- og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.
Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?
For at de studerende skal have mulighed for at koble teori til praksis, bliver de knyttet til borgerforløb, der er stabile, men samtidig giver dem gode læringsbetingelser og rammer til at arbejde med semestrenes deltemaer. Et eksempel for Første semester er kredsløb, respiration, og/eller fordøjelse samt udskillelser. Et eksempel for andet semester er kronisk sygdom, palliation og rehabilitering i stabile såvel som komplekse borgerforløb.
Når der faciliteres refleksion for de studerende, tager vi udgangspunkt i de tre vidensformer; borger,- erfarings,- samt forsknings- og evidensbaseret viden for at gøre det tydeligt for de studerende, hvornår de bruger hvilken form for viden i relation til fx et borgerforløb.
Med udgangspunkt i de cases de studerende bringer ind i det fortrolige refleksionsrum, benytter vi blandt andet mindmaps for at folde borgerforløbene ud. På den måde får de studerende mulighed for at lære, hvor kompleks og omfattende en enkelt problematik kan være samt hvilke data og hvilken viden, der er nødvendig for at kunne træffe en kvalificeret sygeplejefaglig beslutning (klinisk beslutningstagning).
På første semester bliver begrebet dataindsamling også introduceret. Det gøres på baggrund af de observationer, som de studerende gør sig i klinikken. Fokus på første semester er elementer af klinisk beslutningstagen, hvorefter de studerende på andet semester arbejder mere med processen omkring klinisk beslutningstagen som helhed.
Den første studiesamtale tager udgangspunktet i de studerendes præsentation og beskrivelse af deres faglige og personlige kompetencer i Praktikportalen. Denne præsentation bliver de bedt om at sende pr. mail til den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Præsentationen giver mulighed for at tale om og bedre integrere de studerendes individuelle forudsætninger og behov i den kliniske undervisning. Der udarbejdes efterfølgende en samarbejdskontrakt og en studieplan, som danner grundlag for det videre forløb i den kliniske undervisning. Begge anvendes og justeres eventuelt i de efterfølgende studiesamtaler. Såvel studerende som klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske og klinisk vejleder deltager i denne proces. Den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske godkender løbende eventuelle justeringer i Praktikportalen. På andet semester danner studieplanen fra første semester udgangspunkt for den indledende studiesamtale.
Da studerende på både første semester og andet semester ofte opholder sig på deres enheds afdelinger, hvor der er rig mulighed for tæt sparring og vejledning i det daglige. De studerende får indblik i og viden om, hvordan sygeplejerskerne på daglig basis tager klinisk lederskab på baggrund af de kliniske beslutninger, de træffer. For eksempel kontakt til praktiserende læge for at få justeret smertebehandling herunder brug af metoden ISBAR til sikker kommunikation. Ved at de studerende fysisk er placeret sammen med sygeplejerskerne, er det organisatorisk let at inddrage de studerende i sygeplejeopgaver, der er relevante for deres læring i relation til semestrenes deltemaer.
De studerende bliver derudover også tilknyttet den afdeling, hvor deres udvalgte borgere bor, da der også er et stort læringspotentiale i at deltage i praksisfællesskab med andre tværfaglige samarbejdspartnere. For at de studerende skal føle sig ventet og velkommen, fremsender vi, i god tid inden klinik start, et sæt materialer. De studerende får tilsendt et velkomstbrev med information om, hvor og hvad tid de skal møde samt en kontaktinformationsliste. Dette gøres for at de studerende skal føle sig ventet og velkommen, og har mulighed for kontakt fx ved tvivlsspørgsmål. De studerende får desuden tilsendt en ugeplan for det kliniske undervisningsforløb. Her kan de studerende få et godt indtryk af, hvilke aktiviteter vi har planlagt for dem – det kan også støtte de studerendes refleksioner, når de skal udarbejde en præsentation af deres individuelle personlige og faglige kompetencer.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker er i tæt dialog med de kliniske vejledere på kommunens enheder, så der skabes grundlag for, at de studerende kan føle sig ventet og velkommen. Alle afdelinger modtager ligeledes en ugeplan, så de lokalt kan følge med i, hvad de studerende har af aftaler fx om deltagelse i refleksionsfora.
De kliniske uddannelsesansvarlige forestår introduktionsdagen for første semester. Her er der fokus på en introduktion til kommunen samt den kliniske undervisning, og på andet semester deltager uddannelseskonsulenten med en introduktion til de bland andet kommunens organisation og politiske rammer.
I Gladsaxe kommune er der som minimum placeret to studerende ved samme plejebolig. Som udgangspunkt får de studerende tilbudt klinisk undervisning på samme kliniksted på både første og andet semester. De studerende skal dermed ikke bruge ressourcer på at lære et nyt sted at kende samt forholde sig til nyt personale, hvilket vi mener er gavnligt for deres læringsmuligheder. Det giver også de studerende mulighed for at arbejde videre med den borger, de har samarbejdet med i første semester. På denne måde får de gode betingelser for at se for eksempel et borgerforløbs udvikling, progression og kompleksitet over tid, og fordi de studerende har større teoretisk fundament at se borgerforløbet ud fra.
I Gladsaxe er der rig mulighed for at lære af hinanden, så de studerende, der er placeret samme sted, kan deltage i hinandens borgerforløb for at reflektere sammen samt give peerfeedback. Såfremt der er fjerde semester studerende i klinik i samme periode, er der desuden rig mulighed for, at de samlet deltager i den kliniske undervisning. første og andet semester studerende bliver også på ugentlig basis inviteres til tværprofessionelle refleksionsfora med social- og sundhedsassistentelever. Det giver mulighed for blandt andet tværfaglig refleksion og forståelse.
Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?
Gladsaxe Kommune har fokus på at tilbyde et godt studie- og læringsmiljø, og at de studerende bidrager til dette for eksempel i deres evaluering af den kliniske undervisning. Gladsaxe Kommune har blandt andet fokus på at støtte de studerende i refleksion samt at udvikle et læringsmiljø, som tilgodeser den enkelte studerendes læringsbehov samtidig med, at der er rig mulighed for den studerende kan indgå i lærende fællesskaber i små grupper og øve sig i at give hinanden peerfeedback.
De studerende får tildelt et borgerforløb, der giver dem mulighed for at arbejde med det fokus og de opgaver, som semestrenes deltemaer og mål for læringsudbytter repræsenterer. Det giver bl.a. de studerende mulighed for at gå i dybden med de forskellige opgaver samt udvikle blik for borgerforløbets kompleksitet og nuancer. Gladsaxe Kommune er tydelige i forventningerne til de studerende. Det er det bedste udgangspunkt for den kliniske undervisning og deres læring, fordi det bidrager til tryghed og det nødvendige feedup. Vi forventer af de studerende, at de er studieaktive, læringsparate og udnytter deres kliniske undervisning optimalt. Vi forventer også, at de studerende er opsøgende ved for eksempel at tilegne sig viden i vores dokumentationssystem samt VAR (procedure og evidensdatabase) i det daglige. Ydermere forventer vi, at de tilegner sig den – for semestrene – relevante teori, således tager et medansvar for at lære at koble teori og praksis.
den kliniske undervisning for studerende på både første og andet semester, vil de studerende få indblik i betydningen af det tværprofessionelle samarbejde. Der er ansat både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter. Bagge faggrupper varetager den personlige og primære pleje til borgerne. De ansatte sygeplejersker varetager den komplekse pleje samt vejleder det øvrige plejepersonale. Der er derudover ansat konsulenter i ernæring og til at forebygge faldulykker samt fysio- og ergoterapeuter. De studerende vil få et bredt indblik i det tværsektorielle samarbejde ved indlæggelser samt udskrivninger til anden sektor samt samarbejdet mellem ambulatorier og praktiserende læger.
De studerende får tildelt et borgerforløb, hvor sundhedsudfordringerne og sygdomssammenhængene er relevante i forhold til det pågældende semesters temaer og deltemaer. Gladsaxe Kommunes borgere/beboere er næste alle multisyge, så der er mulighed for mange relevante sygeplejefaglige observationer, sygeplejefaglige opgaver samt refleksion i forbindelse med dette. Refleksioner medtænker som før beskrevet øvelser i at indkredse, hvilke vidensformer der anvendes i de beslutninger, som skal træffes. De studerende introduceres desuden til at lave en dataindsamling ud fra sygeplejeprocessen for med denne metode at kunne tage kliniske beslutninger og senere tage klinisk lederskab.
Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
For en studerende på første semester kan det dreje sig om at deltage i et borgerforløb, hvor borger lider af KOL (kredsløb og respiration). Her vil det dreje sig om at foretage strukturerede dataindsamlinger med fokus på de observationer af blandt andet symptomer, som der kan ses ved denne kroniske lidelse; for eksempel dyspnø ved aktivitet eller hvile, overfladisk vejrtrækning, ødemer, hud, farver, ernæringstilstand, lejring og korrekt ind-tag af inhalationer. Der kan desuden øves anvendelse af metoder til måling af relevante værdier fx blodtryk, puls og respirationsfrekvens. Den studerende vil få en grundig introduktion til borgeren og plejen. Sigtet vil være, at den første semester studerende i den sidste del af sin klinik på eget initiativ foreslår handlinger og relationsarbejde i forhold til plejen af borgeren i samarbejde med sin daglige vejleder, så den studerende langsomt begynder at opøve den selvstændighed, som der skal udvikles i senere semestre. Dette giver også mulighed for, at den studerende også kan opbygge en relation til borgeren og eventuelle pårørende som er et vigtigt udgangspunkt i forhold til at kunne yde helhedspleje. Den studerende lærer her også det enkelte menneskes kultur og baggrund at kende samt dettes betydning for sygeplejen, da der i forløbet opbygges tillid i relationen mellem borger og studerende.
Det kan være relevant for den studerende at fortsætte med samme borger på andet semester, hvor fokus er kroniske sygdomme, rehabilitering og palliation. På denne måde har den studerende allerede en dataindsamling på borgeren, som kan suppleres og danne grundlag for den kliniske beslutningstagen, der også er fokus på andet semester. Borgerforløbet giver den studerende mulighed for at arbejde med alle deltemaer for semestret, da det er en kronisk sygdom, der ofte ender med at sygeplejen bliver palliativ med et stadigt behov for rehabilitering. Den studerende får derved mulighed for at udnytte de ressourcer borgeren har i plejen til at styrke lungekapaciteten, bevare muskeltonus med mere.
I forhold til de studerendes læring i klinisk beslutningstagen har vi altid fokus på de vidensformer (borgerviden, erfaringsbaseret viden og forsknings- og evidensbaseret viden), vi anvender i beslutningsprocessen. I ovennævnte eksempel får den studerende mulighed for at inddrage borgerens viden; for eksempel hvordan borgeren helst vil plejes, hvor meget den studerende skal hjælpe og støtte, hvordan borgeren indtager sin medicin, og hvordan borgeren oplever effekten. Den studerende kan have erfaringer fra et lignende borgeforløb og anvende disse (erfaringsbaseret viden). Den studerende får også mulighed for at arbejde med dilemmaer mellem det sygeplejersker har af faglig og evidensbaseret viden om KOL som sygdom og borgerens andre ønsker og behov. For eksempel at en borger har brug for aktivitet og rehabilitering for ikke at udvikle lungebetændelse, men at ressourcebesparende aktiviteter også skal indtænkes, da borgeren også skal have ressourcer til anden aktivitet i dagens løb samt ressourcer til at få sufficient ernæring med mere (evidensbaseret viden).
Ud fra den samlede viden skal den studerende øve sig i at tage kliniske beslutninger. Den studerende har mulighed for at øve sig i at arbejde med klinisk beslutningstagen i ovennævnte case. Dette er muligt at øve ved at indsamle data ved hjælp af de tre vidensformer og på baggrund af denne beslutte sig til at iværksætte relevante sygeplejefaglige handlinger fx måle borgers BMI for at vurdere, om der skal opstartes energirig kost. Den studerende får desuden mulighed for at reflektere og foreslå initiativer på baggrund af dette som for eksempel at iværksætte en energirig kostplan i samarbejde med en diætist. På denne måde begynder den studerende at få en fornemmelse af, hvad klinisk lederskab betyder i praksis, hvilket kan give en god grobund for forståelsen af denne kliniske egenskab, som der på sigt skal arbejdes med i senere semestre.
De fastlagte studiesamtaler planlægges således, at de afholdes i overensstemmelse med studieaktivitetskravene. Inden de studerende kommer i klinik i Gladsaxe Kommune, tilsendes den studerende en opskrift på, hvordan de kan udarbejde en præsentation af dem selv sammen med det øvrige materiale. Den studerende bedes uploade præsentationen inden første studiesamtale. Præsentationen danner grundlaget for denne samtale. Derefter får den studerende information om, hvordan rollefordelingen mellem klinisk vejleder (den daglig vejleder) og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er.
Studieplanen fungerer som et gennemgående og dynamisk studieredskab, der løbende evalueres og justeres ved studiesamtalerne. De fokusområder som de studerende har valgt at arbejde med i klinikken, er tilgængelige for alle sygeplejersker i klinikken, således at de andre sygeplejersker kan inddrage de studerende i relevante borgerforløb i det daglige. For eksempel, hvis en sygeplejerske skal tilse eller behandle et sår, og sår er et den studerendes fokusområder.
- Logbog i medicinhåndtering første semester: De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder de studerende i brugen af logbog i medicinhåndtering, læser dokumentationsarkene og giver feedback på det der er udarbejdet samt godkender det efterfølgende. Det som den studerende har udarbejdet godkendes, når den studerende – om nødvendigt – har foretaget aftalte rettelser efter feedback.
- Observation og dataindsamling første semester: De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder hele holdet af studerende sammen i indsamling af data samt introducerer til opgavekriterierne i denne første skriftlige opgave. Den studerende arbejder derefter med at udføre egne observationer i et udvalgt borgerforløb ud fra semestrets temaer (del 1). Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske vejleder derudover den studerende individuelt, hvis der er behov for det. Der udarbejder den studerende et skriftligt oplæg (del 2). Del 1 og 2 danner herefter afsæt til den studerendes mundtlige fremlæggelse, som foregår i en lille gruppe bestående af medstuderende og kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. Efter refleksion over den samlede dataindsamling får de studerende individuel og personlig feedback og feed forward på det skriftlige produkt.
- Dataindsamling, disposition, refleksion og medicinhåndtering på andet semester: På andet semester bygger vi videre på ovenstående dataindsamling, der er udbygget med en disposition. De studerende introduceres, igen som samlet gruppe, til alle dele af opgaven. Der er fokus på faglig argumentation og klinisk beslutningstagen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har udarbejdet et skriftligt materiale til de studerede for at gøre formålet tydeligt samt skabe overblik over de forskellige dele i processen. Materialet udleveres og gennemgås, når de studerende introduceres til opgaven. Sammen med uddannelsesansvarlig sygeplejerske udvælges et borgerforløb i samarbejde med den studerende, som den studerende varetager plejen og medicinadministration til. Til denne intervention benyttes før, under og eftervejledning som metode (del ét). Ud fra den fælles introduktion samt den individuelle intervention, bliver den studerende vejledt i at udarbejde en disposition samt dens indhold, og den studerende afleverer derefter det skriftlige oplæg (del to). Del tre fungerer som et refleksionsforum bestående af en mindre gruppe af medstuderende, kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt den tilknyttede underviser fra Københavns Professionshøjskole. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker giver individuel feedback og feedforward til hver enkelt studerende, hvilket ikke er et krav, men ofte noget de studerende ønsker - og det vurderes nødvendigt for at afrunde den studerendes læreproces.
Studieaktivitetsmodellen bruges således, at de studerende selv initierer planlægningen af deres studiedage, studiedage må dog ikke planlægges på dage, hvor de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker har planlagt studieaktiviteter. Gladsaxe Kommune forventer ikke, at den studerende indgår i hverken aften-, natte- eller weekendvagter med mindre, de studerende selv har studierelevante ønsker om det, for eksempel gerne vil følge deres borgere på et andet tidspunkt end om dagen eller have mulighed for at møde deres pårørende.
Vi håndterer de studerendes eventuelle sygdom ud fra gældende regler samt hensyn til den enkelte studerende forløb, historik samt eventuelle individuelle forhold. Det kan dog blive nødvendigt at inddrage studiedage hvis mødepligten ikke kan godkendes.
Udover den evaluering, som Gladsaxe modtager fra Københavns Professionshøjskole, anvender kommunen egne evalueringsskemaer på begge semestre, som de studerende som udgangspunkt bliver bedt om at udfylde inden sidste studiesamtale. Denne evaluering består af et spørgeskema med spørgsmål og mulighed for uddybende prosatekst, som vi mener supplerer evalueringen fra Københavns Professionshøjskole. De studerendes feedback anvendes til løbende at justere tilrettelæggelsen af de studerendes klinik. Besvarelserne anvendes desuden til at kvalificere og nuancere vores indsats for at skabe gode læringsmuligheder for de studerende og udvikle kommunen som klinisk uddannelsessted.
Uddannelseskonsulenten har ansvar for løbende at koble evalueringerne til kommunens kliniske undervisning. Det sker i samarbejde med de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker efter hver semesterevaluering. Her diskuteres de studerendes feedback, så der kan drages konklusioner til at skabe opmærksomhedspunkter med henblik på at kvalitetssikre og udvikle organisationens kliniske undervisning læringsmæssigt og organisatorisk.
Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen
Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende.
Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.
For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon
Det er en forudsætning for godkendelse:
- at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
- at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
- at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
- at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
- at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 1/6 diplomuddannelse.
- at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen
Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.
Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget skal uddannelsen orienteres.