GÆLDENDE FRA JUNI 2020
Her beskrives de organisatoriske, ledelsesmæssige forhold med betydning for den kliniske undervisning.
Navn på det kliniske undervisningssted: Gladsaxe Kommune
Kan varetage klinisk undervisning i Medicinsk sygepleje
Hvem har det ledelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?:
Navn: Herle Klifoth
Stilling: Chef for Sundhed og Rehabilitering
E-mailadresse: [email protected]
Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område, der søges godkendelse til?:
Navn: Christina Klyhs Albeck
Stilling: Uddannelseskonsulent
E-mailadresse: [email protected]
Kort beskrivelse af det kliniske undervisningssted med fokus på læringsmiljø og de sygeplejefaglige læringsmuligheder
Gladsaxe Kommune har plejeboliger, rehabiliteringsafdelinger, et akutteam og en hjemmesygepleje. I Gladsaxe Kommune er vi meget opmærksomme på at fastholde et godt læringsmiljø, så de sygeplejestuderende får de nødvendige sygeplejefaglige læringsmuligheder i deres kliniske undervisning.
Sygeplejestuderende på fjerde semester får derfor tildelt klinik i kommunens plejeboliger, fordi de studerendes mål for læringsudbytter vurderes til bedst at blive faciliteret her, og fordi kommunen organisatorisk har sygeplejersker på alle de kliniske uddannelsessteder. Således har de studerende som udgangspunkt en sygeplejerske at følges med, dels for at blive introduceret til deres opgaver samt for at få den daglige sygeplejefaglige sparring.
Alle studerende på 4. semester bliver tilknyttet en daglig klinisk vejleder lokalt ved de respektive plejeboliger samt en klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, der fysisk er placeret i en enhed i hjemmesygeplejen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har lokalt en meget tæt kontakt til de sygeplejerskestuderende og deres daglige kliniske vejledere i det daglige.
De studerendes læringsmiljø og læringsmuligheder understøttes løbende ved at sikre den nødvendige viden om de studerende læringsmål og forventninger til såvel kommunen som klinisk uddannelsessted og de studerende i alle relevante dele af organisationen.
Kommunens tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og alle de daglige kliniske vejledere opdaterer løbende deres viden, og har fokus på progressionen i de studerendes viden, færdigheder og kompetencer, når der tilbydes borgeforløb til de studerende. De studerende tilknyttes ét borgeforløb, så de har mulighed for at gå i dybden og holde fokus på læring indenfor semestrets mål for læringsudbytter.
Udover det udvalgte borgerforløb den studerende arbejder med i dybden, får den studerende også mulighed for at deltage i sygeplejefaglige indsatser på klinikstedet. Den studerende introduceres og oplæres til opgaverne af den faggruppe, der varetager dem. Det er enten social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker - afhængig af kompleksiteten i den sygeplejefaglige indsats. De studerende får efterfølgende mulighed for at varetage disse opgaver selvstændigt.
Den studerende får rig mulighed for at opøve klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab ved anvendelse af de tre vidensformer i både det udvalgte borgerforløb og igennem sygeplejefaglige indsatser. De studerende får desuden gode rammer for at arbejde med god kommunikation samt planlægning og et godt mono- og tværprofessionelt samarbejde, da det bl.a. er nødvendigt i opgaveløsningen af de sygeplejefaglige indsatser.
Gladsaxe Kommune har ansat tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, der udelukkende har fokus på de studerendes læring og trivsel i den kliniske undervisning.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en meget bred sygeplejefaglig erfaringsbaggrund.
Udover minimumskravet på én sjettedel diplomuddannelse har de alle tre relevante sygeplejefaglige og
pædagogiske kompetencer fra følgende uddannelser:
- En klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker har en fuld diplomuddannelse.
- En anden har en fuld diplomuddannelse og en masteruddannelse indenfor læring.
- Den sidste af de tre kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har halv diplomuddannelse
- samt en voksenpædagogisk uddannelse svarende til et årsværk.
Udover de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker, som har ansvaret for planlægningen samt afholdelse af alle de formelle opgaver, der er planlagt ud fra semesterbeskrivelsen, har hver studerende også en daglig klinisk vejleder. Det er sygeplejersker, der i hverdagen støtter de studerendes læring og introduktion til opgaverne i plejeboligerne.
Alle de daglige kliniske vejledere og andet sundhedsfagligt personale, der får videredelegeret et medlæringsansvar i forhold til de studerendes kliniske uddannelse, er altid i tæt kontakt og samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De daglige kliniske vejledere skal – udover deres sygeplejefaglige kompetencer – også have kompetencer indenfor praksisnær didaktik og pædagogik samt viden om, hvordan de bidrager til at understøtte et velfungerende læringsmiljø. De daglige kliniske vejledere deltager derfor løbende i faglige og pædagogiske tiltag, som de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker og uddannelseskonsulenten planlægger. Tiltagene planlægges ud fra kontinuerlig vurdering af, hvilke fagområder der er behov for mere viden om til at udvikle yderligere kompetencer og kvalifikationer.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker bruger de ressourcer, der er påkrævet i alle kliniske undervisningsforløb, da det er deres primære funktion og kerneområde. De studerende på fjerde semester deltager hver uge til enten fælles refleksion eller anden relevant fælles videndeling ud fra semestrets aktivitets – og forudsætningskrav.
Gladsaxe Kommune tildeler ikke et fast tidsforbrug til hver enkelt studerendes kliniske undervisning for de personer i organisationen, der har vejledning af studerende som obligatorisk opgave. I stedet organiseres opgaven ud fra en helhedstænkning og vurdering af den studerendes individuelle behov. Hver studerende får derfor den vejledning og støtte, som hun/han individuelt har behov for i den kliniske undervisning. De kliniske uddannelsesansvarlige og de daglige kliniske vejledere har altid mulighed for daglig og faglig sparring med uddannelseskonsulenten i forhold til indhold, fokus, hyppighed og niveau i deres vejledning til den enkelte studerende.
Hvordan er den klinisk undervisning organisereret på undervisningssted:
Uddannelseskonsulenten har det overordnede ansvar for, at de studerende får en kvalificeret klinisk undervisning i Gladsaxe Kommune. Uddannelseskonsulenten har videredelegeret den konkrete planlægning af den kliniske undervisning i form af fordeling af studerende, velkomstbreve, udarbejdelse af ugeplan, velkomstbreve, introduktion med mere til de klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker varetager også diverse vejledningsopgaver, studiesamtaler, refleksioner og guidning i studieaktivitets- og forudsætningskrav.
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har et meget tæt samarbejde med de daglige kliniske vejledere, som også deltager i studiesamtaler, og står lokalt til rådighed på daglig basis for de studerende i deres kliniske praksis lokalt. Der afholdes møder mellem uddannelseskonsulenten og de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker hver fjortende dag. Derudover afholdes der som et minimum kvartalsmøder, hvor også de daglige kliniske vejledere deltager. Hvis der er behov, deltager også andre sundhedsfaglige ressourcepersoner i møderne.
De studerende møder uddannelseskonsulenten til fast arrangement med introduktion til kommunen, og medmindre de selv har behov for at rette henvendelse til denne, så er de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker samt de daglige kliniske vejledere de studerendes gennemgående kontakt i den kliniske undervisning. I starten af de studerendes kliniske undervisning bliver denne opgavefordeling skitseret for de studerende. Uddannelseskonsulenten vil dog altid blive kontaktet af de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker, hvis en studerende har behov for supplerende studiesamtaler ved lærings – og uddannelsesmæssige udfordringer, så nødvendig deltagelse og sparring kan sikres.
Hvordan arbejdes der med at skabe et godt lærings- og studiemiljø, der understøtter den studerendes faglige læring og udvikling?
Gladsaxe Kommune har fokus på at tilbyde et godt studie – og læringsmiljø. Kommunen har desuden fokus på, at de studerende selv bidrager til det for eksempel i deres evaluering af den kliniske undervisning. Gladsaxe Kommune er blandt andet optaget af at støtte de studerende i at tage kliniske beslutninger og lederskab på baggrund af udvalgte borgerforløb, der passer til de mål for læringsudbytter, der er på fjerde semester. Vi har fokus på at støtte den studerende i at reflektere samt blive del af et praksisfællesskab og læringsmiljø, der tilgodeser den enkelte studerendes læringsbehov. Når de studerende på fjerde semester på ugentlig basis mødes, indgår de ydermere i et lærende fællesskab, og øver sig i at give hinanden peerfeedback i gruppen af studerende.
Vi foreslår de studerende at skrive dagbog eller logbog. Dels for at de får mulighed for at nedskrive deres tanker om, hvad de har lært, hvad de oplevede, hvad der var svært og gik godt. Således får de studerende god mulighed for at huske de episoder, de efterfølgende kan reflektere over - enten sammen med den daglige kliniske vejleder eller i plenum af medstuderende, når de samles til refleksion hos de klinisk uddannelsesansvarlige. Dagbogsnotaterne kan derudover bruges til at give den studerende et indblik i egen formåen og faglig udvikling samt progression i læring gennem den kliniske undervisning.
For at de studerende i Gladsaxe Kommune skal føle sig ventet og velkommen, fremsendes et velkomstbrev og andet relevant materiale til de studerende i god tid. Det indeholder en ugeplan for forløbet med alle fastlagte studieaktiviteter, refleksioner mm. De daglige kliniske vejledere modtager
samme materiale, så de altid ved, hvornår de studerende møder første dag med mere.
De kliniske uddannelsesansvarlige er i tæt dialog med de daglige kliniske vejledere omkring mødetid, hvem der modtager de studerende første dag o.l., så de studerende kan føler sig ventet og velkomne. Gennem ugeplanen får de daglige kliniske vejledere indblik i, hvad der er planlagt for de studerende i perioden.
De kliniske uddannelsesansvarlige forestår introduktionsdagen for fjerde semester, hvilket er et heldags arrangement, der er planlagt i den første uge af den kliniske undervisning. Uddannelseskonsulenten deltager også, og supplerer med viden om kommunens organisering og de politiske rammer.
I Gladsaxe Kommune tilbydes minimum to studerende klinik ved samme plejeboliger, hvilket giver rig mulighed for, at de studerende kan deltage i hinandens borgerforløb, udføre sygeplejeinterventioner sammen, reflektere og give peer feedback.
Hvilke generelle forventninger er der på det kliniske undervisningssted til klinisk undervisning og til den studerende?
Gladsaxe Kommune er tydelige i forventningerne til de studerende på fjerde semester. Det er det bedste udgangspunkt for den kliniske undervisning og deres læring, fordi det bidrager til tryghed og det nødvendige feed up.
Allerede i vores velkomstbrev til de studerende, som de modtager cirka to uger inden klinikken, beskriver vi vores forventninger til dem, og vedhæfter forslag til relevant litteratur, så de kan forberede sig bedst muligt. Vi forventer af de studerende, at de er studieaktive og læringsparate, tager medansvar for egen læring ved at være opsøgende og nysgerrig samt udnytter deres kliniske undervisning optimalt. Vi forventer også, at de studerende er opsøgende ved fx at tilegne sig viden i vores dokumentationssystem og praksis samt VAR; den evidensdatabase med procedurer alle i Gladsaxe Kommune arbejder ud fra i det daglige. Ydermere forventer vi, at de studerende på 4. semester tilegner sig den – for semestret – relevante teori, og således tager et medansvar for at lære at koble teori og praksis.
I den kliniske undervisning på fjerde semester vil de studerende få indblik i betydningen af det tværprofessionelle samarbejde. Der er ansat både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, og begge faggrupper varetager den personlige og primære pleje samt ukomplicerede sygeplejeindsatser hos borgerne. De ansatte sygeplejersker varetager den komplekse pleje samt vejleder det øvrige plejepersonale. Der er derudover ansat faldkonsulent og ernæringskonsulent, der blandt andet har fokus på at forebygge faldulykker og vægttab samt fysio- og
ergoterapeuter, der varetager træning, vedligeholdelse, mobilisering og hverdagsrehabilitering. Nogle af kommunens plejeboliger har desuden tilknyttet en fast læge, som aflægger ugentlige besøg. De studerende vil få et bredt indblik i det tværsektorielle samarbejde ved indlæggelser og udskrivelser til anden sektor samt samarbejder mellem ambulatorier og speciallæger.
De studerende på fjerde semester får tildelt ét borgerforløb, der er nøje udvalgt, og er relevant for semestrets tema: Klinisk lederskab af patient og borgerforløb. Ved at være tilknyttet ét borgerforløb får den studerende mulighed for at arbejde helhedsorienteret og gå i dybden med semestrets mål for læringsudbytte. Gladsaxe Kommunes borgere/beboere er næsten alle multisyge, hvor også polyfarmaci er en kompleksitet i det fleste borgerforløb. Ældre medicinske borgeres behov og problemstillinger repræsenterer stor kompleksitet og multiple sygeplejefaglige problemstillinger. Derfor imødekommer disse borgerforløb de studerendes mål for læringsudbytterne på fjerde semester, hvor de studerende skal opnå viden og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient og borgerforløb relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge.
Den studerende introduceres grundigt til det udvalgte borgerforløb af de daglige kliniske vejleder samt relevante faggrupper, der kender borgeren/beboeren bedst. Den studerende udfører de sygeplejefaglige opgaver i et flow fra under vejledning til selvstændigt, i takt med den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer tilegnes. Den studerende bliver således gradvist i stand til at træffe kliniske beslutninger og udøve klinisk lederskab.
Typiske borgerforløb for en fjerde semester studerende i Gladsaxe Kommune, kan være:
- Et borgerforløb med en borger, som lider af diabetes, og har behov for måling af blodglukose og insulinbehandling.
- Et palliativt forløb, hvor fokus er yde omsorg og palliation i form af smertebehandling, professionelle samtaler og lindring generelt.
- En borger der lider af dårligt kredsløb med sårdannelse til følge, og har behov for behandling af disse samt eventuelt kompressionsindsatser, vejledning med mere
Fælles for disse eksempler på borgerforløb og andre, som de studerende får tildelt, er, at der er mulighed for at arbejde med forebyggelse og rehabilitering samt gøre sig vigtige og nødvendige sygeplejefaglige observationer på baggrund af de tre vidensformer. På denne baggrund kan den studerende få erfaring med at tage kliniske beslutninger og derefter klinisk lederskab ved samarbejdet med pårørende og andre tværfaglige samarbejdspartnere fx social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, specialenheder, ernærings- og faldkonsulent, fysioterapeut og ergoterapeut, bandagist og praktiserende læge.
En studerende kan få tildelt en borger med diabetes type ét med behov for daglige målinger af blodglukose, injektioner med insulin flere gange dagligt og eventuelle andre sygdomme, der bidrager til stor kompleksitet. Den valgte borger kan fx være overvægtig samt have haft et tidligere alkoholmisbrug. Den valgte borger kan derfor have svært ved at omlægge sin kost og samtidig have kognitive udfordringer forårsaget af tidligere alkoholmisbrug. Den studerende anvender her også sin viden om livsstil og levevilkår relateret sig til denne borgers livssituation til at kunne forklare borgerens kulturelle opfattelse og værdier samt dets betydning for borgeres sygdom. I samarbejde med sygeplejersken observerer og identificerer den studerende sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til diabetes. Den studerende begrunder og anvender kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til vurdering af borgerens blodglukose og insulinbehandling for eksempel dosis, og hvorvidt der skal forebyggeslipodystrofier. Ydermere får den studerende mulighed for at arbejde med borgerens ernæringstilstand og eventuelt vægttab herunder overvejelser om ressourcer, autonomi og etik. I mødet med borgeren arbejder den studerende tværprofessionelt og tværsektorielt med Steno Diabetes Center i forhold til at støtte borgeren og de tværprofessionelle samarbejdspartnere i at kunne reagere hensigtsmæssigt ved hyper- og hypoglykæmi samt forebyggelse af senkomplikationer.
Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb.
Ovenstående er en udførlig beskrivelse af, hvordan en fjerde semester studerende i Gladsaxe Kommune arbejder med et givent borgerforløb.
Med udgangspunkt i eksemplet med borgeren, der lider af diabetes, er den studerende nødt til at inddrage de tre vidensformer i den kliniske beslutningstagen for at kunne tage klinisk lederskab. Det er nødvendigt for den studerende at anvende borgerviden i sine kliniske overvejelser. Det kræver, at den studerende indsamler den nødvendige data ved at kommunikere med borgeren om, hvordan høj eller lav blodglukose opleves. Hvis ikke borgeren selv kan redegøre for dette, for eksempel på grund af hans kognitive funktion, kan den studerende søge samtykke til at spørge de pårørende. De tværfaglige samarbejdspartnere kan også bidrage med viden om borgeren, så det er derfor også nødvendigt, den studerende går i dialog og samarbejder med dem. Måske har den studerende erfaring fra tidligere klinikker, der også kan inddrages som erfaringsbaseret viden til grundlag for de kliniske beslutninger. Udviklings- og forskningsviden er dog særdeles afgørende for, at de rigtige beslutninger træffes, idet det fordrer, den studerende har viden eller tilegner sig viden om for eksempel diabetes, senkomplikationer, misbrug, ernæring, kredsløb, forebyggelse og farmakologi. Borgerforløbet kræver derfor, at den studerende arbejder systematisk med at opnå overblik, planlægger og samarbejder med borgeren, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere lokalt og på tværs af sektorer for eksempel Steno Diabetes Center.
I det førnævnte borgerforløb får den studerende kendskab til egne og tværprofessionelles faglige kompetencer. I Gladsaxe kommune arbejder vi ud fra kvalitetsstandarder, som tydeligt beskriver, hvilke ydelser diverse faggrupper har kompetence til at udføre samt, hvilke ydelser sygeplejerskerne kan videredelegere til andre faggrupper. De studerende introduceres til standarderne, og får dermed indblik i både egne og andre tværprofessionelles faglige kompetencer, opgaveglidning, samarbejder omkring opgaveløsning samt delegering af sygeplejefaglige indsatser og ydelser.
Borgerforløbet giver også anledning til refleksion over teknologiers betydning for mødet med borgeren i samarbejdet med Steno Diabetes Center, når de sender nødvendig dokumentation i den elektronisk patientjournal samt opdaterer de medicinske data og ordinationer i Fælles Medicinkort.
For at den studerende på fjerde semester formår at mestre ovenstående, er engagement en nødvendig forudsætning, da det kræver en stor indsats at skulle tilegne sig meget ny viden samt indgå i mange nye faglige og professionelle relationer. At forholde sig kritisk til data og information er også en vigtig egenskab, hvilket kræver et godt teoretisk fundament af den studerende. Det kræver viden om borgerens medicin, sygdomsforløb, historik og anamnese for at kunne vurdere, om den ordinerede dosis insulin er korrekt.
Slutteligt får de studerende rig mulighed for at arbejde kreativt og innovativt med de forskellige borgerforløb. I ovennævnte eksempel på et borgerforløb kunne det være nødvendigt at minde borger om at smøre sine fødder i fed creme inden sengetid for at forebygge diabetiske fodsår. Et kreativt og innovativt tiltag kunne her være en note eller et piktogram på sengebordet, der husker borgeren på dette.Vi gør meget ud af forklare de studerende, at innovation drejer sig om ideer, der er anvendelige, og kan bidrage til at ændre den måde, som vi gør bestemte ting på i hverdagen.
Herunder beskrives, hvordan der arbejdes med de fastlagte studiesamtaler, og hvordan den studerendes individuelle studieplan inddrages kontinuerligt i den kliniske undervisning.
De fastlagte studiesamtaler planlægges således, at de afholdes i overensstemmelse med studieaktivitetskravene. Inden de studerende kommer i klinik i Gladsaxe Kommune, tilsendes den studerende en opskrift på, hvordan de kan udarbejde en præsentation af dem selv. Den studerende bedes
uploade præsentationen inden første studiesamtale, da præsentationen danner grundlag for samtalen. Derefter får den studerende information om, hvordan rollefordelingen mellem den daglige kliniske vejleder og den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske er.
Studieplanen fungerer som et gennemgående og dynamisk redskab, der løbende evalueres og justeres ved studiesamtalerne. De fokusområder, som den studerende har valgt at arbejde med i klinikken, er tilgængelige for alle sygeplejersker i den kliniske praksis, så andre sygeplejersker kan inddrage de studerende i relevante borgerforløb i det daglige, for eksempel, hvis en sygeplejerske skal tilse eller behandle et sår, og sårbehandling er et af den studerendes fokusområder.
Herunder beskrives hvordan der arbejdes med de øvrige studie- og forudsætningsaktivitetskrav, der er beskrevet i semesterbeskrivelserne for fjerde semester.
Logbog i medicinhåndtering, målrettet fjerde semester
De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker vejleder de studerende i brug af Logbog i Medicinhåndtering. De læser dokumentationsarkene, og giver herefter feedback. Aktiviteterne er planlagt ud fra gældende retningslinjer i semesterbeskrivelsen, og dato for aflevering af dokumentationsark er planlagt på den udarbejdede ugeplan, så de studerende får et godt overblik, inden de møder i den kliniske undervisning. Der gives mundtlig feedback af den klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejerske på det første dokumentationsark, hvorefter den studerende uploader arket på ny inklusiv feedback, og først her godkendes det. Samme procedure er gældende for det andet dokumentationsark.
Studieaktivitetskrav to: Refleksion
Ud fra den udarbejdede studieaktivitet (5.2.2) planlægger vi plenumrefleksion, hvor de studerendes samles i en stor eller to mindre grupper afhængig af antal. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker planlægger det, når forløbet for de kommende fjerde semesterstuderende planlægges. Således er datoen allerede fastsat, når de studerende møder i klinik, og fremgår på den tilsendte ugeplan over forløbet. Før selve refleksionen har vi ugen før planlagt en introduktion til dette studieaktivitetskrav, hvor de studerende introduceres til opgaven ud fra semesterbeskrivelsen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker læser de studerendes opgaver, der danner udgangspunkt for refleksionen, og deltager selv i refleksionen. Hver studerende har 10 min til refleksionen. De kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker er dog altid opmærksomme på at støtte de studerende i at anvende teori i deres refleksion og overholde den fastsatte tid, da det er en god øvelse til kommende semestres krav. Ydermere er der fokus på, hvordan de studerende formår at skabe transfer mellem en teoretisk studieaktivitet til klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab.
Herunder beskrives, hvordan der med afsæt i studieaktivitetsmodellen samarbejdes med den studerende om tilrettelæggelse og placering af den i gennemsnit trivide timers ugentlige undervisning.
Når de studerende arbejder med studieaktivitetsmodellen, initierer de selv planlægningen af deres studiedage. De må dog ikke planlægge studiedage, når de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker har planlagt andre aktiviteter. Gladsaxe Kommune forventer ikke, at studerende på fjerde semester indgår i hverken aften-, natte- eller weekendvagter med mindre, de studerende selv har ønsker om det. De studerende kan for eksempel ønske at følge deres borgere på et andet tidspunkt af døgnet end om dagen eller have mulighed for at møde de pårørende.
Vi håndterer de studerendes eventuelle sygdom ud fra gældende regler samt hensyn til den individuelle studerendes forløb, læring og studiehistorik. Det kan derfor blive nødvendigt at inddrage studiedage, hvis mødepligten ikke kan godkendes.
Udover den evaluering, som Gladsaxe modtager fra Københavns Professionshøjskole, anvender kommunen egne evalueringsskemaer, der er rettet mod fjerde semester. De studerende bliver bedt om at udfylde skemaet inden afsluttende studiesamtale. Denne evaluering består af et spørgeskema med spørgsmål og muligheder for uddybende prosatekst, der supplerer evalueringen fra Københavns Professionshøjskole. De studerendes feedback anvendes til løbende at justere tilrettelæggelsen af de studerendes klinik. Besvarelserne anvendes desuden til at kvalificere og nuancere vores indsats for at skabe gode læringsmuligheder for de studerende og udvikle kommunen som klinisk uddannelsessted - og måske kommende arbejdssted.
Uddannelseskonsulenten har ansvar for løbende at koble evalueringerne til kommunens kliniske undervisning. Dette sker i samarbejde med de kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejersker efter hver semesterevaluering. Her diskuteres de studerendes feedback, så der kan drages konklusioner til at skabe opmærksomhedspunkter med henblik på at kvalitetssikre og udvikle organisationens kliniske undervisning læringsmæssigt og organisatorisk.
Der henvises her til Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 804 af 17/06/2016) samt Københavns Professionshøjskole: Studieordning 2019 Sygeplejerskeuddannelsen
Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen som undervisningssted for sygeplejestuderende. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre gode rammer og vilkår for klinisk undervisning, der danner grundlag for, at den studerende har mulighed for at opnår semestrets mål for læringsudbytte.
For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse. Dette grundlag skabes gennem udfyldelse og indsendelse af denne skabelon.
Det er en forudsætning for godkendelse:
- at der er udarbejdet et tilstrækkeligt grundlag for godkendelse
- at der er klinisk undervisning med autentiske patient/borgerforløb, som understøtter den studerendes mulighed for at opnå semestres mål for læringsudbytte.
- at der er udarbejdet en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet og læringsmuligheder på det konkrete kliniske undervisningssted
- at der er kliniske vejledere, der har ressourcer til og ansvaret for den kontinuerlige daglige vejledning og undervisning af de studerende
- at de kliniske vejledere er sygeplejersker med tilstrækkeligt kendskab til sygeplejeuddannelsen og med pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum én sjettedel diplomuddannelse.
- at der er afsat ressourcer til at de kliniske vejleder kan få faglige og pædagogisk sparring af klinisk underviser/uddannelsesansvarlige og til samarbejdet med uddannelsesinstitutionen
Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for maksimalt tre år. Godkendelsen er skriftlig.
Hvis der sker væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget, skal uddannelsen orienteres.