Gladsaxedagen 2021 er planlagt til lørdag 21. august, hvor vi håber at kunne gennemføre, som vi plejer. Gladsaxedagen 2020 blev aflyst som følge af coronavirus og de efterfølgende begrænsninger på forsamlinger.
Gladsaxedagen er Gladsaxes årlige fest- og kulturdag på området omkring Gladsaxe Rådhus, hvor borgmesteren præsenterer sit forslag til det kommende års budget, mens vi fejrer det lokale foreningsliv, nyder god underholdning og skaber mulighed for debat med dine lokale politikere. Samtidig kan du komme og blive klogere på nogle af de temaer, der er særligt på dagsordenen lige nu.
Foreninger, udstillinger, aktivitetsområder mm. har åbent klokken 13-17. Herefter er der underholdning på Hovedscenen i Rådhushaven, salg af mad og drikke og naturligvis årets aftenkoncert frem til klokken ca. 23.
Vi tilføjer løbende nyt om årets indhold her på siden, så følg med i løbet af foråret og sommeren.