I figuren herunder ses en konceptuel skitse over geologien i Gladsaxe. Det grundvand, vi indvinder til drikkevandsformål, oppumpes fra de øverste dele af et tykt kalklag. Kalklaget begynder generelt mellem 20 og 70 meter under terræn. Over kalklaget findes vekslende lag af sand, grus og ler aflejret under istiderne.
Konceptuel skitse af den geologiske lagfølge (BILLEDE IKKE OVERFØRT)
Principskitse for geologien i Gladsaxe.
Der er overordnet fire separate sandlag. Det sandlag, der benævnes Sand2, er langt det tykkeste og mest sammenhængende sandlag. Sand2 genfindes i hele Gladsaxe, og dets tykkelse er afbildet på figuren nederst til højre. De andre sandlag eksisterer kun i visse områder og er ikke sammenhængende over større afstande. Imellem sandlagene findes moræneler, som er en speciel type inhomogen ler aflejret af gletsjerne under istiderne. Over det meste af kommunen findes der moræneler over Sand2 og også mellem Sand2 og kalken. Enkelte steder bliver disse morænelerlag dog meget tynde eller forsvinder helt. Det har meget store konsekvenser for grundvandsmagasinets sårbarhed over for forurening.
Den totale lagtykkelse over kalken og tykkelsen af de enkelte ler-, sand- og gruslag varierer meget over hele kommunen, og lokalt kan geologien være meget mere rodet end skitsen viser. Figuren herunder viser lagtykkelsen over kalken, dvs. hvor dybt kalken ligger i forhold til terræn.
Dæklagstykkelse over kalk Tykkelse af Sand 2
Til venstre: Dæklagstykkelse over kalken. Til højre: Tykkelse af Sand2. Kilde: Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.
Under kapitlerne om de enkelte vandværker i Gladsaxe kan du se et tværsnit af geologien mere lokalt omkring de enkelte kildepladser.
Grundvandets bevægelse
Grundvandet bevæger sig gennem hulrummene i jorden. Sand og kalk har en god hydraulisk ledningsevne, hvilket vil sige, at vandet let kan strømme i det. Ler derimod har en relativ dårlig hydraulisk ledningsevne og vil virke som en mere eller mindre tæt barriere mellem de forskellige sandlag og mellem Sand2 og kalken. Moræneler kan dog være opsprækket, og der kan være indlejret sandlinser, som øger lerets hydrauliske ledningsevne.
Konceptuel hydrogeologisk model (BILLEDE IKKE OVERFØRT)
Konceptuel hydrogeologisk model over oplandet til Søborg Vandværk. Revideret fra Naturstyrelsen, Redegørelse for 2bc Mølleåen - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012.
Figuren herover viser en konceptuel model over vandes strømning i oplandet til Søborg Vandværk. På modellen ses, hvordan grundvandet trænger ned i sandlaget og bevæger sig horisontalt mod indvindingsboringerne til Søborg Vandværk til højre i figuren. Vandstrømmen i kalken vil også være horisontalt mod indvindingsboringerne. Som de små pile i lerlaget indikerer, kan der være en lille vertikal transport mellem sandlaget og kalklaget. I umiddelbar nærhed af Søborg vandværks ses, at det beskyttende lerlag mellem sandlaget og kalken forsvinder, og der er hydraulisk kontakt mellem sandet og kalken.
Det vil sige, at vandet frit kan strømme fra sandmagasinet til kalkmagasinet, og eventuel forurening i sandmagasinet kan forurene vandet i kalkmagasinet, hvorfra vores drikkevand oppumpes. Hvis der er opstået en forurening, gælder det derfor om at pumpe forureningen op fra det sekundære magasin, inden den når ned i selve drikkevandsressourcen. De to afværger på figuren er eksempler på sådanne afværgeoppumpninger, som er helt nødvendige for, at der kan oppumpes rent vand ved Søborg Vandværk.
Naturlig grundvandskvalitet
Geologien har også en stor betydning for kvaliteten af grundvandet, da de forskellige jordlag både kan fjerne forurening fra vandet, mens vandet også vil optage naturlige stoffer fra jorden som for eksempel jern, mangan, arsen og nikkel. Sand, ler og kalk indeholder alle forskellige naturlige stoffer og har alle forskellige evner til at fjerne eventuelle forureningsstoffer. Disse processer er dog også påvirket af andre forhold som iltindhold, temperatur, vandtype, gennemstrømningshastighed med videre. Nogle af de naturlige stoffer, som findes i jorden, kan være problematiske i drikkevand på grund af smag, farve, lugt eller helbredsmæssige årsager. Der er derfor lavet nogle kvalitetskrav til, hvor stort et indhold af disse stoffer drikkevand må have. Nogle af stofferne, som for eksempel jern, mangan og methan, fjernes på vandværkerne ved luftning og filtrering gennem sandfiltre. Disse processer kaldes simpel vandbehandling, og de foregår på alle almene vandværker i Danmark.
Generelt er den naturlige grundvandskvalitet i Gladsaxe god. Indholdet af potentielt problematiske naturlige stoffer som arsen, nikkel og fluorid er generelt lavt, og efter den simple vandbehandling på vandværkerne overholdes alle kvalitetskrav for de naturlige stoffer. Vandtypen i det primære grundvandsmagasin er svagt reduceret, bortset fra ved de sydlige indvindingsboringer til Bagsværd Vandværk, som viser en mere oxideret vandtype. Den oxiderede vandtype skyldes formentlig, at lerdæklaget over kalken er tynd eller ikke eksisterer i dette område.
Lerlagets tykkelse og grundvandsmagasiners sårbarhed
Lerlag har stor betydning for beskyttelse af grundvand mod forurening fra overfladen, da vand har sværere ved at trænge igennem ler frem for sand. Den runde form på sand og grus gør, at vand nemmere kan bevæge sig rundt om partiklerne, mens lerpartiklerne er meget små, flade og ligger tæt pakket. Derudover har ler en sammensætning og en række kemiske egenskaber, der gør, at ler er bedre end sand til at tilbageholde og nedbryde forskellige forureningsstoffer.
Jo tykkere og jo mere sammenhængende lerlagene er, jo bedre beskyttelse yder de generelt. De øvre morænelerlag kan dog ofte være opsprækkede, og der kan være huller i udbredelsen, således at forurening alligevel finder vej gennem lerlaget.
For moræneler har Naturstyrelsen defineret, at ved tykkelse af morænelerdæklag på over 30 meter er grundvandsmagasinerne generelt godt beskyttet, og for tykkelse af morænelerdæklag på mellem 15 og 30 meter er grundvandsmagasinerne noget beskyttet. For morænelerdæklag mindre end 15 meter er grundvandsmagasinerne ringe beskyttet og dermed meget sårbare over for forurening som for eksempel spild af kemikalier eller sprøjtemidler og nitrat fra landbruget.
På kortene ses den samlede tykkelse af moræneler over kalkmagasinerne og Sand2 i Gladsaxe. Af kortene ses:
I størstedelen af kommunen er den totale morænelerstykkelse over kalken større end 15 meter og det primære grundvandsmagasin er derfor de fleste steder mellem til godt beskyttet.
Langs Kagsåen, i områderne ved de gamle grusgrave i Bagsværd Industrikvarter og i dele af Mørkhøj Industrikvarter er lerlagstykkelsen under 15 m. Det primære grundvandsmagasinet i kalken er derfor sårbart i disse områder.
Morænelerdæklaget over Sand2 magasinet er generelt tyndere, og Sand2 magasinet er derfor mere sårbart.
På trods af, at der over det meste af kommunen er et godt dæklag af ler til beskyttelse af grundvandsmagasinerne, ser vi, at forurening flere steder er trængt ned til grundvandet i det sekundære grundvandsmagasin i Sand2, og visse steder også ned i det primære grundvandsmagasin i kalken. Det tyder derfor på, at noget af moræneleren kan være opsprækket, eller at der er huller i morænedæklaget.
(BILLEDE IKKE OVERFØRT) Kort over samlet tykkelse af ler over Sand2. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune.
(BILLEDE IKKE OVERFØRT) Kort over samlet tykkelse af ler over kalken. Kilde: Rapport om konsekvenser for grundvandet ved etablering af nedsivning, Gladsaxe Kommune